© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Alle the, som thette breff see eller høre, helse wii Waldemar, met gudz nade Dænes och Wendes koningh, ewinnelighe met vor herre ♦ Wii haffwe acthet wore kiære borghere i Lund grædhelicke skadhe, som the aff eldens vmættelighe gelne twughen ære, theres boscap och gotz, nathe och preuilegia och breff haffwe myst, hwilke som the her tiill frilighe haffwe brwghet, † forthi haffwe wii schoniet retwis och skellighe attraa wore kiære bwrgere i Lundh oss ydhelighe och ytmygelighe kwngiort, tha ære wii tiulbøgdhe there ytmygelighe bøn och aff mildhedz attraa ønckendhe them, † och nathelighe vnne wii them tiill hwgswalelse, øghelse och friilige glæde vedh alle friiheed, sedher och statut, som them ær giffwet aff wore forfædre, effther saadan mathe, som her effther følgher. <1> Item ee nar som nogher aff Lunde radmen, the som nw ære eller her effther framdeles komme skulle, aff faldher, tha skulle radmen, the som tha igheen ære, haffwe fwldmagt i then døthes stadh en annen mand atskicke i theres raadh. <2> Item skulle the samme radmen fwldmagt haffwe frilighe atskicke alle embithe, saasom ære baghere och skomaghere, skindhere oc skreddere och alle andre arbeydhes embithe i forde wor stad. <3> Item at hwilken som i wort landh Skone høffwitzman ær, eller vndher som tidhen wordher, han skall taghe met sigh nogne aff the skellighe friborne men i forde wort landh och komme hwert aar tiill Lund then fredagh innen vinthermodz vghe och besindhe och owerweye met radhet i sammestadz om brøth, øøl och alle andre stycke atskicke och setæ effther skellighedh, hworledes som the skulle kiøbis och sellies, effther thes som thet aars grødhen ær, och tidhen tha tiilsigher ♦ Swa atskicke om alle arbeyds embithe. ♦ Hwilken som then skickelse æy holler och ther emodh brydher, vordher han stæffndher paa radhws eller bything, bøthe oss och stadhen iii øre, worther han kierther och bewist emod hannem anner tiid och tredie tiidh, bøthe hwer sinne iii øre oc for fiærdhe tiid iii mark. ♦ Vordher han femtte tiid ther met befwndhen, tha skall han aff sitt embithe aldeles være affsatther och tiill thet samme embithe enghelwnd fremdeles tiilstædhes, vthen han thet aff wor oc forte Lunde radhz nathe och besyndherlighe igheen fangher. <4> Item ther tiill at owerdaadighetz brythe æy skall være vthen plaghe, tha skicke wii, ath hwilken man, ehwo som helst ær, som i forde stad Lund nogher man saar giør, han skall bøthe oss xl marck och stadhen xl marck och ther ower saa meghit, som for thet saar bør atbødes. <5> Item vndhe wii, ath inghen, ehwo som han hælst ær, maa nogher borghere vdh aff Lund for nogher sagh steffne annerstæd æn tiil Lunde stadz bytingh, och ther bør hannem ath sware och standhe tiil rette, vthen thet wore swadan sagh, som for wort ræthertingh bør vntrettes. ♦ Och inghen man, som haffwer sagh eller tiiltall emod nogher Lunde bwrghere, maa syn rett eller tiiltall giffwe noghen anner man fraa sigh vndher xl marck vidhe; eey maa och heller nogher bwrgher emod syn sambwrgher giffwe syn rett eller tiilltall fraa sigh nogher vdhen byess man vndher thesse samme xl marcks vidhe. <6> Item vele wii, ath inghen aff forde bwrghere saa vell for wor tiæneste, som the oss pligtwghe ære, saa som for then stycke, som stadhen paa rørendhe wordhe, skulle annerstad æn paa radhwss eller stadz bytingh i Lund sware eller forekomme. <7>Item første then skyldh, som kalles metsommerss gield, skall vdgiffwes, tha skall thet paa bytingh iii vgher tilforn kyndes, ath hwer man maa redhe sigh paa the penninghe vdh atlegghe, swaa och møgh vdh athføre, ondhe brooer och vadhelighe ildhwss atbæthre fwlkommelighe, embwel hysecke och andhre alle wskellighe mystencte hws aff athføre. Hwilket som hwer man skall och bør segh vordhe ladhe. ♦ Till hwilket metsommerss gield obbærelse skulle twoo aff radhet och two wore bwrghere met wor foghet i Lund tiil neffnis, huilke som skulle tiill vitne kreffwis tiill alle forscreffne stycke, och skulle the iiii paa thet første bytingh ther effther nestkommendhe endhelighe forekomme oc vitne ther obenbarlighe, hwilke som met forde metsomerss gield igheen standhe eller nogher aff the forscreffne sagher brødhelighe ære, och hwat som the sighe, thet skall bliffwe stadhelighe, och inghen annen logxmaall skall emod standhe. <8> Fførste noghen byman vorther kierdh, ath han icke betalethe metsomers gield, før pwngen lyckes, tha skall han forbrythe bæthre oss vi øre penninge, hwilke som skall paa thet samme første tingh met howodh skyldhen vdlegge; wore thet swaa, ath han ther tiill giør sigh genstriidigh, tha skall han oss for thet første aar iii marck bøthe, for thet andre och saa meghet, och for thet tredie aar och saa møghet wførdretelighe atbæthre, och thet fierdhe aareth skall hanss godz, for hwilcket han icke redh haffwer, i war wære komme. <9> Item aff thii ath forde wor stadz indbygghere offthe hindres i theres rettz forfylgelse ther fore, ath the æy formwe ath beware theres tiwffwe, thii skicke wii thet saa, ath aff hwert madskab skall tiill wort konghelighe behoff i skonske penningh om posche oc i penning om iwlen hwert aar vdgiffwes tiill tiwffwes behectelse fraa then tiid, som tiwff greben wordher, oc tiill neste tingh dagh ther nest effther kommendhe. ♦ Sker thet och swaa, ath tiwff wordher greben oc tingxførdh och kommer tædhen wdømdkher, tha skall aldher stadhen oss ther fore bøthe ix mark. <10> Item om ath nar nogher man, ehooo som han helst ær, hendher attaghe koningx breff ower forde wor stadh i the sagher, som stadhen ære aarørendhe, tha skall then samme wor stadh plictwgh ware oss fore en konings rett all eniste och æy mere fwltgiøre. <11> Item vndhe wii thet them, ath inghen skall tiildierffwes for indhen stadzens marckeskell, saa som ær indhen statzens graffwe eller vdhen, graffue graff vdhen radmentz loff och mynne vndher xl marck vidhe och fortabelse <12> Item om och nogher foghet eller magtwgman taler tiill nogher bwrghere, sighende hannom segh noghet haffwe sagt eller loffwet eller iettet paa noghet herritzting, tha giøre wii thet loff och tiilltall aldeles tiill inthe dwendes, vthen met bewiselicht wordher, ath thet paa statzens bytingh giort ær. <13> Item vndhe wii thet swaa, ath inghen tyesk gest, for kiøbenskaps skyld tiilkommendes, maa nogherledes wore bwrghere tiill forfangh kiøbe hwdher eller flesk, vdhen the som salthedhe ære, eller smør eller skindh vdhen i hele dægher och æy aff andre æn aff bwrghere, saa som the kwnne ther om forligess, och wii æy stædyæ the forde gesther paa landzbygdh atfare tiill nogher kiøbenskab ath øwe vndher ath forbrydhe the ting, som the kiøbt haffwe, och skulle the æy tess myndre bødhe, hwilke som ther mod brødhelighe wore, oss xl marck och forde wor stad xl marck tiill bætring giffwe, och ath hwilke gesther, som fore kiøbenskab i Lund vintherleye bliffwe igheen, the skulle ligherwiiss met wore bwrghere i thet samme aar, som the there vinthres, vdlegge alle the redzell, som stadhen thes forindhen hendher paa legges. <14> Item om nogher worther skyldt for mandraff, saar eller nogher andher skadhe eller brøthe oc wordher ther for indhen stadhen paagreben, tha skall han sette borghen fore segh, om han kan, eller ledhe(s) vp ath ene gadhe och annet werff ath andhre gadhe. ♦ Kommer tha enghen man, ther vill sette skelligh bwrghen for hannom, tha vnne wii, ath han maa bewares i statzens gemme swa lenghe tiill thes, ath han for then sagh vordher lofflighe skildher eller fordeldher for syn brødhe. <15> Item sker thet swaa och, ath noghen griber annen man met vold oc ower weldhe vforwundhen, tha skall then, ther greb, oss giffwe xl marck och stadhen xl marck, och then, som greben wordher, xl marck for vold bøthe. <16> Item vnne wii thet, ath første som nogher man vordher for hwor som helst groff sagh skyldh dømdher paa statzens bytingh, ther effther skulle wore bwrgere haffwe magt attaghe hans fredh aff hannem och plaghe hannem paa hals eller hand, effther thii som hans brøthe ær. <17> Sker thet oc swaa, ath noghen bwrgher eller bwrghers tiæner hendher mandraff eller andhre nogher groff sagh ath giøre, for hwilke som bør theres fredh atmeste, tha skall thennom paa stadzens bytingh och inghen annen stad theres fredh igheen liwsses. <18> Item huilken som fortaler met nogher wskelligh ordh nogher hedherligh persone paa thet, som hans eller hennes friidh eller ære anrørendes ær, ær han man, tha skall han aff rodzens bwdh slaas tiill kaghen eller tiill disken; ær thet en qwinne, tha skall hwn tynges for hennes brødess skyldh met the stene, som ther tiill skickedhe ære. <19> Item vnne wii thet samme, ath inghen sandh kiøbman eller kremere aff Lund tiill Skanøør eller Malmø om markit tidh kommendes for kiøpenskaps skyldh, ath the æy skulle vdgiffwe penninghe, som kalles vindwghe gielt, aff hwilke penninghe wii vele ingelunde fordraghe andre wore bwrghere, the som komme aff forde stadh tiill markith for tess lighe sagh; thet till lagt, ath inghen, i hwadh stand eller skickelse han aff ær, skall mwe opreysse noghen bygningh mellom Skanør kirkegard och Lunde bwrghere bodher, for hwilke theres gaffn eller profiitt kan myndskess. <20> Item vndhe wii thet them then nathe besyndherlighe, ath forde wore bwrghere aldeles ware frii alle vegne, ther som wii rodhe, och wore herredøm recker, ffor alle toldz tynghe, som oss och wor koninghelighe rett bwrdhe atgiffwes. <21> Effther thii som emellom wor stadh Lund paa en sidhe och herrete, som kalles Torneherret paa den anden side om en broo, som kalles Høghebroo, twenne reysser haffwer wæret trette fore oss och met twenne neffnd saa ændh, ath then broo fore herret skall och bør tiilhøre; thii tiilldøme wii forde Torneherret forsagdhe broo tiill ewigh tiid ferdwgh atholle och swaa offthe, som vethertørff, igheen atbygghe. <22>Item skicke wii thet och stadstædhe och aldeles vele, ath om och nar som noger man i forde stadh for tiwffwerii eller lønligh mandraff, som kalles moordh, eller qwinners voldtegt eller lydhelighe sagher, som kalles orbodhemaall, wordhe skyldher, tha skall han en neffnd aff the skellighe Lunde burghere opreysse tiill then, som segtiidher ær, och orsaghe eller nedherfeldighe. <23>Item forde wore bwrghere, saa som the vell verdwghe ære, thaghe wii i wor heghen och beskermelse besyndherlighe wærieskullendes, villendes och vnnendes them alle thesse forde screffne nathe och friihedh, swa ath alle the nathe och friihedh och syndherliighe, som wore forfædre them vntt oc giffwet haffwe, met thess magt och forstandelse vbrødheligh oc vghenkallendes tiil ewigh tiid bliiffweskullendes. ♦ Datum Lundis anno domini mccc sexagesimo primo crastino epiphanie domini nostro sub testibus dominis Nicolao Iacobssen, preposito Lundensi, Achone Ingworssen et Nicolao Ienssen de Kieldebeck.
2 Waldemar] Voldemaer Aa2b.
3 Dænes] Danesz Aa2ab.
4 kiære] mgl. Aa2b
— borghere] borgeris Aa2b.
5 eldens] ildensz Aa2ab
— vmættelighe] wameæetelige (?) Aa2b; wanmectelige Aa2a; wemodetlige NKS. 1338
— gelne] gielne Aa2ab
— twughen] tuingdhe Aa2ab.
6 och breff] som the Aa2ab
— hwilke] huilken Aa2ab
— frilighe] friligen Aa2ab.
7 brwghet] brugtt Aa2b
— schoniet] skønnet Aa2ab.
7-10 forthi indtil och] oversættelsen er usammenhængende; i den ovennævnte oversættelse fra 1591 af Halmstadsteksten er stedet opfattet således: da haffue wii aff et gudfrychtigt forsæt dennem till huesualelsze dem deresz sorg ladet gaa osz till hierte och dennem i saa maade trøstet at de hereffter maa och schulle nyde och beholde de seduanlige friiheder, som dennem aff wores forfædre (høylofflig i hukommelsze) er her til dags beuilget och effterladet, huisz korte sum dissze effterfølgendes capitler indeholder, hvad der heller næppe er en korrekt gengivelse.
8 bwrgere] borgeres Aa2b
— ydhelighe] idelig Aa2a; idelige Aa2b.
9 tiilbøgdhe] thilbøgelige Aa2ab
— there] deris Aa2b
— mildhedz] mild Aa2ab.
10 nathelighe] naadeligen Aa2ab.
11 statut] statuter Aa2ab
— ær giffwet] ehre giffuit (giffne Aa2b) Aa2ab.
12 mathe] naade Aa2ab
— effther] skreffuit staar och tilf. Aa2ab.
12-7 (n.s.) Item indtil tiilsigher] udgør i Aa2b et kap. m. overskr.: Om raadmend.
12-18 Item indtil stad] udgør i Aa2a et kap. m. overskr.: Att indsette raadmend och andre embtsz folck.
— 12 Item indtil som] Dersom Aa2b
— Item ee] mgl. Aa2a.
14 aff faldher] eftter thenne dag døer (wed døden affgaar Aa2b) Aa2ab
— radmen] raadmendene Aa2ab.
15 stadh] sted Aa2ab.
16 Item] och Aa2ab
— frilighe] friligen Aa2b.
17 och] mgl. Aa2a.
18 arbeydhes embithe] arbeide Aa2a
— embithe] embeder Aa2b. 18-7 (n.s.) Item indtil tiilsigher] udgør i Aa2a et kap. m. overskr.: Om att sette kiøb paa brød, øell och ander stycke.
18 Item at] mgl. Aa2a; Och Aa2b.
1 vndher som] Aa1; wnder Aa2ab.
2 nogne] nogre Aa2ab
— the] mgl. Aa2ab.
3 vinthermodz] winter nanetz Aa2ab
4 besindhe] offuerlegge tilf. Aa2ab
— radhet] radh Aa1.
5 alle] mgl. Aa2b
— effther] till Aa2ab
— som] mgl. Aa2ab.
6 grødhen ær, och tidhen] grøde och tyden (tider Aa2b) Aa2ab.
7-14 Swa indtil fangher] udgør i Aa2ab et kap m. overskr.: Om noger icke will holde embtes skickelse i byen Aa2a; Om embede Aa2b.
7 Swa indtil embithe] Om arbeids embede saaledis at skicke at Aa2b
— then] dends Aa2b.
8 stæffndher] straffit Aa2ab
9 radhws eller bything] raadhusit eller paa bytinghit Aa2ab
— worther] end worder Aa2b
— han] mgl. Aa2b — kierther] kiært Aa2ab.
10 sinne] tidt Aa2ab.
11 Vordher] Mens worder Aa2b.
12 sitt] hansz Aa2b
— affsatther] affsettet Aa2ab.
13 tiilstædhes] stedisz Aa2a; stildis Aa2b.
14 och] mgl.Aa2ab.
Kap. 4] har overskr.: Om byfred brøde Aa2a; Om brøde Aa2b.
14-15 Item ther tiill at] mgl. Aa2a.
14 Item] mgl. Aa2b.
15 owerdaadighetz] owerdeghlegetz Aa1
— brythe] brøde Aa2ab.
16 helst] hand tilf. Aa2b.
17 ower] vdoffuer Aa2ab.
18-22 Item indtil vntrettes] udgør i Aa2ab et kap. m. overskr.: Om steffningh Aa2a; Ingen maa stefne af Lund Aa2b.
18 Item] mgl. Aa2ab
— vndhe] Wylle Aa2a.
19 som] mgl. Aa2ab.
20 stadz] mgl. Aa2ab.
241 standhe] staa Aa2ab.
22 vntrettes] att rættisz Aa2ab.
22-7 (n.s.) Och indtil forekomme] udgør i Aa2ab et kap. m. overskr.: Att huer skall forfylge syn egen sag Aa2a; Ingen maa sin sag gifue Aa2b.
22 Och] mgl. Aa2ab.
2 vndher] uden Aa2b
— och] mgl. Aa2b.
3 sambwrgher] sambørger Aa2a
— eller] och Aa2b.
4 thesse samme] mgl. Aa2ab
— Item] mgl. Aa2a; Och Aa2b.
5 bwrghere] børgere Aa2a.
6 then stycke] the stycke (støcker Aa2b) Aa2ab
— wordhe] ehre eller worder Aa2ab.
7 annerstad] ander stedsz Aa2ab
— i] mgl. Aa1.
8-11 (s. 5) Item indtil kommendhe] udgør i Aa2b et kap. m. overskr.: midsommers skyld.
8-5 (s. 5) Item indtil komme] udgør i Aa2a et kap. m. overskr.: Om mittsommers skyld.
8 Item] mgl. Aa2ab
— første] Thet første Aa2a; Først Aa2b.
9 thet] der Aa2b
— bytingh] bytinget Aa2ab.
— redhe] rette Aa2b.
10 ondhe] vnder Aa2ab.
11 fwlkommelighe] mgl. Aa2b
— embwel] och om Aa2ab.
12 och] eller Aa2b
— andhre alle] alle andre Aa2a
— alle] mgl. Aa2b
— mystencte] myskencke Aa1 ; och mistancke (mistenckte Aa2b) Aa2ab
— hws] husze Aa2b
— aff] wd Aa2ab.
13 hwilket] huileken Aa2b.
14 obbærelse] at opbære Aa2ab
— twoo] tuende Aa2a
— wore] mgl. Aa2ab.
15 tiil neffnis] offueruere Aa2a; forplietet wære Aa2b
— huilke som skulle] och skulle de Aa2b
— som] mgl. Aa2a
— kreffwis] kallisz Aa2ab.
— forscreffne] fornefønde Aa2a; forbeneffnte Aa2b.
17 endhelighe] endregtelige Aa2ab
— forekomme] komme Aa2ab.
18 forscreffne] forneffnde Aa2a.
19 och] mgl. Aa2ab.
21 icke betalethe] ey betale will Aa2ab.
— før] for Aa2a
— pwngen] pwnning Aa1
— lyckes] lockesz Aa2ab.
22 bæthre] och bedre Aa2a
— oss] end Aa2ab.
1 tingh] byting Aa2b
— howodh] homodh Aa1
— vdlegge] udleggis Aa2ab
— wore] worder Aa2b.
2 giør] atgiøre Aa1; giøre Aa2a
— oss] mgl. Aa2ab
— for] och for Aa2b.
3 och (1)] lige Aa2b.
3-4 och (3) indtil atbæthre] for førtred at bøde Aa2ab.
4 och] For Aa2a
— aareth] aar Aa2ab
— skall] och tilf. Aa2a
5 for] till Aa2b
— hwilcket] hwilcken Aa1
— icke redh] ingen rettighed Aa2b, icke rettet Aa2a
— i war wære komme] were i konningensz werie Aa2ab.
Kap. 9] har overskr.: Om hectelse och foruaring Aa2a
— Item aff thii] Effterdi Aa2a; Och effterdi Aa2b
— ath] mgl. Aa2b.
6 forde] mgl. Aa2ab
— rettz] ræt Aa2a;rette Aa2b.
7 beware] foruare Aa2ab.
8 aff] mgl. Aa2b
— skall] giffuisz tilf. Aa2a
— konghelighe] huses tilf. Aa2b
— skonske penningh] skaninger penge Aa2b.
9 penning] mgl. Aa2a
— vdgiffwes] vdgiffue Aa2ab
— behectelse] hectelse Aa2ab.
10 ther nest] mgl. Aa2ab.
11-16 Sker indtil fwltgiøre] udgør i Aa2b et kap. m. overskr.: Om tiuf worder greben.
12 tingxførdh] ting førder Aa2b
— tædhen] dedend (i marg. tilf. 5: oc kommer derfra vdømbt) Aa2b.
Kap.10 har overskr.: Om koningens breff bliffuer tagen offuer alle Aa2a.
13 Item om ath nar] Om Aa2a; End hender det sig at Aa2b.
14 hendher attaghe] tager Aa2b.
15 aarørendhe] ahnrørende Aa2a; anrørendis Aa2b.
16 all] att Aa2a
— fwltgiøre] at fuldgiøre Aa2b.
16-8 (s. 6) Item indtil forligess] udgør i Aa2b et kap. m. overskr.: Om byes iord Aa2b.
Kap. 11] har overskr.: Om byesz iord at graffue Aa2a.
16 Item] mgl. Aa2ab.
17 thet] och Aa2ab
— tiildierffwes] tiildraffwes Aa1; tildriffuisz Aa2a
— for indhen] foruden Aa2ab.
18 vdhen] graffue tilf. Aa2a
— graff] mgl. Aa2b
— vdhen] foruden Aa2b.
19 loff] at graffue tilf. Aa2b.
Kap.12] har overskr.: Att ingen børger offuerwindis wden paa byting Aa2a.
19 Item om och] Naar Aa2a; Om och naar Aa2b.
1 magtwgman] mectig mand Aa2ab
— hannom] mgl. Aa2ab.
2 noghet haffwe] att haffue nogett Aa2ab
— sagt eller loffwet eller] mgl. Aa2ab
— iettet] ieth Aa2ab.
3 loff] løffthe Aa2ab
— aldeles] mgl. Aa2ab.
3-4 bewiselicht indtil thet] beuiszning, att thet worder Aa2ab.
4 ær] mgl. Aa2ab; jf. foreg.
Kap. 13] har overskr.: Om giesterne deris kiøbenskab Aa2a
— Item] mgl. Aa2ab.
5 swaa] mgl. Aa2ab
— kiøbenskaps] kiobmanskaff Aa2a; kiøbmandschabs Aa2b.
6 wore] were Aa2a.
7 i] mgl. Aa2ab.
8 æn] end som Aa2b
— bwrghere] børgerne Aa2a; borgerne Aa2b
— ther] mgl. Aa2ab.
8-12 och indtil ath] mgl. Aa2b.
9 the] mgl. Aa2a
— landzbygdh] landzbyerne Aa2a.
10 øwe] bruge Aa2a.
11 wore] worde Aa2a.
12 giffwe] att giffue Aa2a
— ath] mgl. Aa2a.
12-15 hwilke indtil legges] udgør i Aa2b et kap. m. overskr. : Om gieste.
13 kiøbenskab] kiøbmanschaff Aa2ab
— vintherleye] bliffue udi Lund winterleie Aa2b
— bliffwe igheen] beliggendis Aa2b.
14 the] mgl. Aa2ab.
15 redzell] redsle Aa2ab
— thes] der Aa2ab.
Kap. 14] har overskr.: Om mandrab och (eller Aa2b) saar Aa2ab.
16 Item] mgl. Aa2ab.
17 skadhe eller brøthe] brøder Aa2b
— paagreben] greben Aa2ab.
18 ledhe(s] ledhe Aa1, ledisz Aa2ab
— ene] en Aa2b. 19 annet] anner Aa2ab
— gadhe] gader Aa2b
— ther] mgl. Aa1.
20 bwrghen] børgen Aa2a; borge Aa2b.
21 i] inden Aa2ab.
1 fordeldher] fordeler Aa2b.
1-12 Item indtil liwsses] udgør i Aa2b et kap. m. overskr.: Om nogen griber.
Kap. 15] har overskr.: Om woldførsell Aa2a
— Item] mgl. Aa2ab.
2 och] mgl. Aa2ab
— ower weldhe] offuerfald Aa2b.
3 giffwe] mgl. Aa2ab.
3-4 och (1) indtil marck] mgl. Aa2ab.
4 wordher] wor Aa2a.
Kap.16] har overskr.: Om fredelosz maal Aa2a.
4 Item] mgl. Aa2ab.
5 thet] och thet Aa2a; och Aa2b
— hwor] hoer eller ander Aa2b, haard eller Aa2a.
8 thii] mgl. Aa2ab.
Kap. 17] har overskr.: Huor fred skall giffuis Aa2a.
9-10 andhre nogher] nogen anden Aa2ab.
10 som] thennom Aa2ab.
12-2 (s. 8) Item indtil myndskess] udgør i Aa2b et kap. m. overskr.: Om bagtalelse.
Kap. 18] har overskr.: Om bagtall och skenselsz ord Aa2a.
12 Item] mgl. Aa2ab
— fortaler] nogen tilf. Aa2b
— nogher] enten Aa2b.
13 persone] personer, mand eller quinde Aa2b
— hans eller hennes] dieris Aa2b
— friidh] fred Aa2a; freide Aa2b.
14 rodzens] stadsensz Aa2ab.
15 tynges] tiungisz Aa2a; tuinges Aa2b
— hennes] sin Aa2ab.
16 Item] mgl. Aa2ab.
17 sandh] for Aa2a; fare Aa2b
— kiøbman] skibmand Aa2b.
18 markit] markisz Aa2ab
— kiøpenskaps skyldh] kiøbmanskaff Aa2ab.
19 vindwghe gielt] wedegield Aa2b.
20 ingelunde] ingen wnde Aa2ab.
21 forde stadh] fremmede steder Aa2ab
— for indtil thet] føre. Theszligst thet saa Aa2a.
22 stand] Aa2b, stad Aa1, Aa2a
— aff] mgl. Aa2b
— mwe] mgl. Aa2ab.
2 eller] och Aa2ab
— myndskess] forminskisz Aa2ab.
2-11 Item indtil atbygghe] udgør i Aa2b et kap. m. overskr.: Om toldfrihed.
Kap. 20] har overskr.: Om told fryhed Aa2a.
2 Item] mgl. Aa2ab
— thet] mgl. Aa2ab.
3 ware] och worder Aa2b.
5 atgiffwes] aff giffuisz Aa2a; aff at giffuisz Aa2b.
Kap. 21] har overskr.: Om Høffue broo i Thome herritt Aa2a
— som] saa Aa2b.
6 en] dend ene Aa2b
— herrete] det herret Aa2b
— Torneherret] Thome herritt Aa2a.
7 paa den anden side] mgl. Aa1, Ab1
— om] och Aa2a
— Høghebroo] Høffue broo Aa2a; Hofuebro Aa2b.
8 saa ændh] saaledis Aa2b.
10-11 och indtil atbygghe] mgl. Aa2ab.
Kap.22] har overskr.: Om neffnd i Lund Aa2a; Om neffn at søge. Aa2b.
11 Item] mgl. Aa2ab
— thet] saa tilf. Aa2ab
— och stadstædhe] mgl. Aa2b
— stadstædhe] stadfeste Aa2a.
12 lønligh] longt Aa2b.
13 qwinners] quindisz Aa2ab
— lydhelighe] vnderlige Aa2ab.
14 wordhe skyldher] wor skyldigt Aa2a; os skyldig er Aa2b
— han] mgl. Aa2ab.
15 opreysse] opreyses Aa2ab
— segtiidher] sectede Aa2a; sechted Aa2b.
16 nedherfeldighe] nederfelle Aa2a.
Kap. 23] har overskr.: Om beskiermelse Aa2ab
— Item] mgl. Aa2ab
— saa] mgl. Aa2b.
16-17 vell verdwghe ære] tha wille wel werdige were Aa2ab.
17 heghen och] egen Aa2ab.
17-18 besyndherlighe indtil villendes] mgl. Aa2ab.
19 swa indtil friihedh] mgl. Aa2ab.
20 thess] therisz Aa2ab.
21 bliifweskullendes] at skulle bliffue Aa2b.
22 anno indtil primo] miiiclxi Aa2a; 1361 Aa2b.
1 domini] mgl. Aa2b
— testibus indtil Kieldebeck] mgl. Aa2a; Voldemaer Aa2b.
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, som ser eller hører dette brev læse, hilsen evindelig med Gud.
I betragtning af de sørgelige begivenheder, der er hændt vore højtelskede borgere i Lund, hvilke ved den umættelige ilds raseri på smertelig vis har fået deres tilværelse omstyrtet og har mistet deres løsøre og gods, deres nådesbevisninger, privilegier og breve, som de hidtil frit har brugt, tilstår vi dem af vor nåde til husvalelse, øget trivsel og uindskrænket glæde alle de friheder, sædvaner og bestemmelser, som er givet dem af vore forfædre på den måde, som herefter følger. <1> Når som helst en rådmand i Lund, som nu er eller herefter findes der, skulde afgå ved døden, da skal de rådmænd, som da er tilbage, have fuldmagt til at indsætte en anden i rådet i den afdødes sted. <2> Fremdeles skal samme rådmænd have fuldmagt til frit at træffe bestemmelser vedrørende al slags håndværk, såsom bagere og skomagere, skindere og skræddere og alle andre håndværkere i vor fornævnte stad. <3> Fremdeles enhver, som er høvedsmand i vort land Skåne eller bliver det med tiden, skal tage til sig nogle gode fribårne mænd i vort fornævnte land Skåne og hvert år begive sig til Lund om fredagen før vintermodsuge og rådslå og overveje med rådet i samme stad om brød, øl og alt andet, og afgøre og fastsætte efter rimelighed, til hvilken pris disse varer skal købes og sælges efter årsgrøden i det år og efter omstændighederne på det tidspunkt. På tilsvarende måde for alt andet håndværk. Den, som ikke overholder den ordning, men handler derimod og bliver stævnet til rådhus eller byting, skal bøde 3 øre til os og staden; bliver han anklaget og føres der bevis mod ham en anden og tredje gang, skal han hver gang bøde 3 øre, men fjerde gang 3 mark. Bliver han femte gang fundet skyldig heri, da skal han aldeles være afsat fra sit håndværk og ingenlunde for fremtiden tilstedes at drive dette, medmindre han opnår det igen ved vor og rådet i Lunds særlige nåde. <4> Fremdeles for at voldelige forseelser ikke skal være uden straf, da bestemmer vi, at en hvilken som helst mand, som tilføjer nogen sår i fornævnte stad Lund, skal bøde os 40 mark og staden 40 mark, og derudover så meget, som bør bødes for det sår. <5> Fremdeles tilstår vi, at ingen, hvem end han er, må stævne nogen borger i Lund i nogen sag andetstedshen end til staden Lunds byting; der skal han svare ham og stå til rette, medmindre det drejer sig om en sådan sag, som skal behandles på vort retterting. Og ingen som har en sag eller tiltale mod nogen borger i Lund, må overlade sin ret eller tiltale til nogen under bøde af 40 mark. Ej heller må nogen borger i Lund overlade sin ret eller tiltale mod sin medborger til nogen udenbys mand under den samme 40 marks bøde. <6> Fremdeles er det vor vilje, at ingen af fornævnte borgere hverken skal svare eller fyldestgøre for den tjeneste, de er os skyldige, eller for det, som måtte vedrøre staden, på andre steder end på rådhuset eller på stadens byting. <7> Fremdeles såsnart den skyld, som kaldes midsommergæld, skal udgives, da skal den lyses tre uger tilforn på bytinget, så at hver mand kan forskaffe sig de penninge, som skal udredes, som også skaffe møg af vejen, forbedre utilfredsstillende gangbroer og ildhuse samt anbringe hysken eller andre utilbørlige og angribelige huse længere borte, hvilket enhver mand skal og bør lade udføre. Til oppebørelse af denne midsommergæld skal to af rådet, to af vore borgere samt vor foged i Lund tilnævnes, hvilke skal stævnes til vidneaflæggelse i alle fornævnte anliggender; og de fire skal på det første byting, som derefter holdes, under alle omstændigheder give møde og der offentligt aflægge vidnesbyrd om, hvilke står igen med fornævnte midsommergæld eller er fundet at have begået brøde med hensyn til nogle af de andre anliggender. Og hvad de udsiger, det skal forblive varigt, og intet andet lovsmål skal stå imod det. <8> Såsnart nogen bymand bliver tiltalt for, at han ikke har betalt midsommergæld førend (byens) pung lukkedes, da skal han for sin brøde bøde os seks øre penge, hvilke på det samme ting skal erlægges sammen med hovedstolen. Sker det så, at han gør vanskeligheder i den sag, da skal han i det første år bøde tre mark til os, det andet lige så meget, og i det tredje uopfordret lige så meget, og i det fjerde år skal hans gods, for hvilket han ikke har erlagt ydelser, komme i vort værge. <9> Fremdeles eftersom vor førnævnte stads indbyggere ofte forhindres i forfølg ningen af deres ret, fordi de ikke har midler til at holde deres tyve i forvaring, da bestemmer vi så, at der af hvert madskab skal udgives en penning skånsk til påske og en penning til jul til vort behov for at kunne holde tyve fængslede fra det tidspunkt, da tyven bliver pågrebet, og til den nærmest følgende tingdag. Sker det, at tyven bliver grebet og ført til tinge og kommer udømt derfra, da skal hele staden bøde os ni mark derfor. <10> Fremdeles hvis nogen mand, hvem han end er, opnår fældende kongebrev mod vor førnævnte stad i de sager, som angår staden, da skal samme stad være forpligtet til alene at fyldestgøre os for een sagefaldsrettighed og ikke for mere. <11> Fremdeles tilstår vi dem dette, at ingen skal fordriste sig til at grave inden for stadens område, såvel inden for som uden for stadens grave, uden tilladelse og billigelse af rådmændene under bøde og tab af 40 mark. <12> Fremdeles hvis nogen foged eller mægtig mand tiltaler nogen borger og påstår, at denne på et eller andet herredsting har tilsagt, lovet eller samtykket i et eller andet, da erklærer vi dette løfte og denne tiltale for aldeles betydningsløs, medmindre det bliver bevist, at det er sket på stadens byting. <13> Fremdeles tilstår vi dette, at ingen tysk gæst, som kommer i handelsøjemed, på nogen måde til forfang for vore borgere må købe huder eller flæsk, som ikke er saltet, eller smør eller skind, som ikke er bundtet i hele deger, og dette må de ikke købe af andre end af borgere, således som de kan blive enige om; og vi tillader ikke, at de fornævnte gæster farer på landsbygden for at udøve noget købmandskab under forlis af de ting, som de har købt; og de som forser sig herimod, skal derudover bøde os 40 mark, og give fornævnte stad 40 mark i fyldestgørelse; og de gæster, som bliver vinteren over i Lund, skal på tilsvarende vis som vore borgere i Lund i det år, hvor de overvintrer der, erlægge alle de redsler, som staden i forvejen måtte være pålagt. <14> Fremdeles hvis nogen bliver beskyldt for manddrab, sår eller nogen anden skade eller brøde og bliver pågrebet inden for staden, da skal han sætte borgen for sig, hvis han kan; eller han skal føres op ad een gade og derefter ned ad andre gader. Kommer der da ingen mand, som vil stille fyldestgørende borgen for ham, da tilstår vi, at han må sættes i stadens gemme, indtil han bliver lovligt befriet for den tiltale eller fældet for sin brøde. <15> Fremdeles sker der også dette, at nogen griber anden mand med vold og magt uden dom, da skal den, der greb ham, give os 40 mark og staden 40 mark, og bøde 40 mark til den, som blev grebet, for vold. <16> Fremdeles tilstår vi dette, at så snart nogen mand på stadens byting bliver dømt skyldig for en hvilken som helst grov misgerning, da skal vore borgere derefter have fuldmagt til at tage hans fred fra ham og straffe ham på hals og hånd, eftersom hans brøde er til. <17> Sker der også dette, at nogen borger eller borgers tjener skulde begå noget manddrab eller andre grove lovovertrædelser, for hvilke de bør miste deres fred, da skal deres fred igen lyses over dem på stadens byting og intet andet sted. <18> Fremdeles hvem der bagvasker nogen hæderlig person med usømmelige ord, som går på hans eller hendes fred eller ære, han skal, hvis han er en mand, efter rådets bud slås til kagen eller disken; hvis det er en kvinde, da skal hun for sin brødes skyld bebyrdes med at bære de stene, som dertil er bestemt. <19> Vi tilstår ligeledes, at ingen ret købmand eller kræmmer i Lund, som kommer til Skanør eller Malmø i markedstiden i handelsøjemed, skal erlægge de penninge, som kaldes vinduegæld; for de penninge vil vi ingenlunde fritage vore andre borgere, som kommer fra samme stad til marked i samme anliggende; dette tilføjet, at ingen, af hvad stand eller stilling han er, skal have lov til at opføre nogen bygning mellem Skanør kirkegård og boderne tilhørende borgerne i Lund, i medfør af hvilket deres gavn og tarv kan forringes. <20> Fremdeles tilstår vi dem den særlige nåde, at vore fornævnte borgere overalt, hvor vi råder og vort herredømme rækker, skal være aldeles fri for alle toldpålæg, som skulde ydes os og vor kongelige rettighed. <21> Fremdeles eftersom der to gange har været rejst sag for os af dem fra Lund på den ene side og det herred, som kaldes Torna herred, på den anden om en bro, kaldet 'Høghebro', og den af to nævn er afgjort således, at den bro skal og bør tilhøre fornævnte herred, da tildømmer vi fornævnte herred foromtalte bro, at færdigholde evindelig og at genopbygge så ofte, som det er påkrævet. <22> Fremdeles bestemmer vi dette og stadfæster og er det vor ubetingede vilje, at hvis og når nogen mand i fornævnte stad bliver beskyldt for tyveri eller lønligt manddrab, som kaldes mord, eller for kvindevoldtægt eller for sår med varigt men til følge, som kaldes orbodemål, da skal han (, der rejser beskyldningen,) lade udpege et nævn af gode borgere i Lund for at dømme over ham, som er sigtet, og det skal frikende eller domfælde ham. <23> Fremdeles tager vi vore borgere, eftersom de vel er værdige dertil, under vort hegn og vor beskærmelse for særligt at forsvare dem, idet det er vor vilje og idet vi tilstår dem at måtte nyde alle disse foranskrevne nådesbevisninger og friheder, ligesom alle nådesbevisninger og friheder og særlige (bestemmelser), som vore forfædre har tilstået og givet dem, skal forblive ved magt og have ubrydelig og uigenkaldelig varighed til evig tid. Givet Lund i det Herrens år 1361 dagen efter helligtre kongersdag under vot segl med herr Niels Jacobsen, provst i Lund, herr Åge Ingvarsen, ridder, og Niels Jensen af Keldebæk som vidner.
Privilegiet for Lund 1361 7. januar kendes desuden på anden hånd fra en afskrift, der efter al sandsynlighed er blevet oversendt til Halmstad og ændret til benyttelse der, cf. Herlitz, Privilegier för Sveriges Städer I 298 og Kroman, Danmarks Gl. Købstadlovgivning IV 266. Af denne Halmstadtekst er kun den latinske begyndelse og slutning kendt efter et udtog af Eric Benzelius d. y. (før 1729) af en middelalderlig afskriftsamling, cf. Liedgren i Dipl. Svec. VIII 13 nr. 6415; desuden haves en afskrift fra 1664 efter en dansk oversættelse fra 1591 af Halmstadprivilegiet, trykt Richardson, Hallandia I 126, Herlitz l.l., Kroman l.l., Liedgren l.l. Benzelius' korte latinske udtog lyder Uniuersis præsentes litteras uisuris uel audituris Waldemarus dei gratia Danorum Sclauorum(que) rex salutem in domino sempiternam. ♦ Consideratis luctuosis euentibus perdilectorum nobis ciuium Halmstadi (!), qui furia ignis insatiabili dolenter demoliti etc. ♦ Halmstad (!) 1361 crastino epiphaniæ domini nostro sub sigillo testibus dominis Nicholao Iacopsson, præposito Lundensi, Achone Inguarsson, milite, et Nicholao Ionsson de Keldebeck, cf. Liedgren og Kroman l.l. Denne latinske tekst havde til overskrift Priuilegia antiqui Waldemari regis Daciæ etc. data Lundæ, Halmstado (!) et omnibus ciuitatibus antedictæ Daciæ, cf. Liedgren p. 14.