© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa1a:
Alle mend som dette breff seer eller hører lesse ynscher ieg Stiig Andersenn riider thill Biørnhollm och Niels Limbech som kaldes Mullerch riider evig salligheet wdi herren ♦ Wide schall alle som paa dene tid leffer eller effterkomendis worder at wi haffuer werit tillhaabe offuer it gifftermaall om det saa aff gud forseet ehr och forhandelet emellum Iens Offesen min Stigis søns sallig ihukomelsis sønn och iomfru Elisabet min Niels Limbeckis datter och haffuer wi paa beege sider saa beuilget samtøcht och kommen offuer enns som her effter følger ♦ Først schall ieg Niels Limbech giffue forne Iens Vffesen til medgifft med min datter for hindis feder och møderne goeds iic goede march och for disse iic march schall ieg eller mine arffuinger nu inden s. Mortens dag it aar pantsette och for it fuldkommelig pant med nøyagtig forsichring forschaffe till forne jomfru effter hindis egen villie och nøye at nyde och bruge min hoffuitgaard Nestergaard med x lester korn aarlig indkombst vdaff det guods som liger i Abosysell och nu bøgit och beseet ehr forudenn hvis indkombst som gaarden Nestergaard kand giffue och schall ieg det til haande antworde her Erich Nielsenn her Iffuer Nielsen her Iens Nielsenn eller her Niels Torstensen riidere dog saa at det guods som nu ehr pantsatt til forne her Stiig schall aff mig eller mine arffuinger fra forne her Stiig eller hans arffuinger forst indløssis och frii frelsis och schall min forbene datter all den stund hindis brødre eller nogen dieris liffs arffuinger leffuer saa ingen lod eller deell haffue endten i min giald eller i den arff som hinder effter min død kunde arffuelig tilfalde. ♦ Herimod schall Iens Vffesen och Anders Vffesen som erre kiødelige brødre och her Vffis sallig ihukommelse min Stiigis søns sønner effter min død til evindelig arff haffue nyde och beholde och i lige parter emellum sig delle och schiffte alle andre mine arffuinger udlugt och undtagen min gaard Biørnhollm och allt det guodtz som liger i Iutland vndertagen 15 lester korn aarlig indkombst aff det guodtz som liiger i Ommersøsell och i Hald herrit i Abosysell huelche forne 15 lester kornn iomfru Tove bemelte begge brødre dieres søster og min sønne daatter schall haffue at gifftis med. ♦ Disliigiste wndtagen huis ieg hafuuer giffuit bort i mit testament och er pantssat eller i andre lovlige maader er frawndt ♦ Och schall her Anders Vffessen riider den stund hand leffuer werre forne tuende brødris Ienssis och Anderssis verie och forssuar ♦ Och nahr saa scheer at hand ved døden affganger schall her Las Vffessen eller her Christen Ioenssen Kaass effter bemelde her Anderss och her Lassis dødelig affgang sige sig dieris werriemaall till och med største flid och omhu dennom forssuarre dissligiste och dieris gaarde och guods och dennomb troligen forstande och forsiune till saa lenge de kommer till rette scheels alder ♦ Och saa uort Iens Vffessenn kommer till sin fulde aar schall hand tage sig til egte och holde brøllupe med forbene Elissabet och strax effter brøllupet er holden schall forne her Anders eller her Lass eller her Christin ehuelchen dieris werie da bliffuer friuiligen affstande værgemaalet och wden alld lenger forhalling suig och bedregeri fra sig andtworde halffparten aff Biørnhollm och halffparten aff aldt tilligendis goeds till forne Iens Vffessen ♦ Den anden halffpart baade i gaard och goeds schall hand beholde hoes sig dissligiste ochsaa barnit Anders Wffessenn til saalenge hand kommir til sine myndige aar da schall samme halffpart aff gaard och goeds uden lenger forhalling indsigelse och argelist andtwordis bene Anders Vffesen aff samme hans myndige werrie ii huelchen der aff disse som fore sagt ther bliffuendis worder ♦ Men huelchen aff disse tuende brødre den anden offuerleffuendis worder dend schall effter dend andens død med ald arffuelige ret beholde den andens baade gaard och goedtz uden saa scheer at den dødelige haffuer liffarffuinger effter sig. ♦ Fremdellis schall iomfru Tove her Wffuis datter aff mig forne Stiig eller mine brødre slegt och wenner wdgiffuis ii egteschab med 300 goede march och med disse iiic goede march schall de 15 lester korn aarligen indkombst aff det goeds i Ommersøssell och Haldherrit i Abosøssell ligendis for hindis rette deel och arffuelodt offuer fader och moder pantsettis forne jomfrue och hun derimod ingen part at haffue endten i Biørnhollm och aldt eller i min giald effter min død den stund hindis brøder eller enn aff dennom er i liffue doch med saadanne wilchoer at dersom forne jomfru Tove sin forbene brødre Iens och Anders Wffuesen offuerleffuendis worder och der iche lader liffsarffuinger effter sig da schall forne gaardt Biørnhollm som aldt forne goedtz komme till forne jomfrue Towe for en rett arffue at nyde och bruge. ♦ Frembdellis schall frue Towe min Stigs hustrue effter min død for hindis part saawel aff gaarden som aff forne goedtz som hinder arffueligen kunde tilfalde haffue aldt mit goedtz i Sielland ligendis saawell det som mig schiødt som det mig pandtsat ehr eller det mig i min och hindis forschreffuet ehr med alle dieris rette tilleg rørlig och wrørlig och aldt boeschab det fri eye nyde bruge sig till gaffnn och beste saa lenge hun leffuer dog saa at forne goedtz effter hindis død schall komme vforhinderet till worris rette och sande arffuinger och hun fra ald min giald quit at werre ♦ Paa det da at aldt det som forschreffuit stander kand haffue dis større krafft och i alle maader dis bedre gange for sig da haffver wi effterschreffne som ehr forbemelde Niels Limbech Erich Nielsen fordum kong. may.tts marschalch Iffuer Nielsen Iens Nielsenn Niels Torstesenn riider <loffuet> och paa woris goede troe och loffue tilsiye <wi> forbemelte her Stiig Erlandt Kal Anders Offesenn Christenn Ioensenn som kaldis Kaas och Las Wffesenn riidere alt och it huer støche som forschreffuet staar och wi till sagt haffuer fast och wist i allemaader wforkrenchet at holde och bewarre och bepligter os till forne Stiig Erland Anders Christen och Las riiderre at holde med dennom vdi alle dieris tillbørlig och retferdige sager och stander bii med dennom och wil aff ald vor magt troligen hielpe dennom ♦ Thill ydermere widnisbyrd haffuer vi hengt worris zigenetter her neden for ♦ Dattum gudtz aar 1362 paa palme syndag.
16 eller hører lesse] Aa2a, mgl. Aa1a.
17 Mullerch] Aa1a, Mulerche eller Messeche Aa2a (forveksling med Nicolaus Krummedige).
24 iic] Aa1a, to tusind Aa2a.
29 og 31 Nestergaard] Aa1a, Nederstedgaard Aa2a.
14-15 og min sønne daatter] Aa2a, mgl. Aa1a.
15-17 Disliigeste indtil frawndt] mgl. Aa2a.
27 affstande værgemaalet] Aa2a, afstanden Aa1a.
29 <loffuet>] mgl. Aa1a
— <wi>] mgl. Aa1a (Aa2a konstruerer: da lover vi ..... på vor gode tro og lover og tilsiger).
30 Kal] Aa1a, Kalf Aa2a.
Jeg Stig Andersen til Bjørnholm, ridder, og Klaus Limbæk, der kaldes Mulerth, ridder, ønsker alle, der ser dette brev eller hører det læse, evig salighed i Herren.
Alle, nulevende og fremtidige, skal vide, at vi har været til et møde for at forhandle om ægteskab — ifald det er således bestemt af Gud — mellem Jens Uffesen, søn af min, Stigs, søn — salig ihukommelse — og jomfru Elisabeth, min, Klaus Limbæks datter, og på begge sider har vi indvilget i, givet vort samtykke til og er blevet enige om dette, der følger herefter. For det første skal jeg Klaus Limbæk som min datters medgift give Jens Uffesen 200 gode mark for hendes fædrene og mødrene gods, og for disse 200 mark skal jeg eller mine arvinger inden St. Mortens dag om et år pantsætte til fornævnte jomfru og skaffe hende som et fuldkomment pant med fuldstændig sikkerhed, at nyde og bruge efter hendes egen vilje og til hendes tilfredshed, min hovedgård Nestergård med ti læster korn i årlig indtægt af det gods, der ligger i Åbo syssel, bebygget og besat, ud over den indtægt, som gården Nestergård kan give; og jeg skal give herr Erik Nielsen, herr Ivar Nielsen og herr Jens Nielsen eller herr Niels Torstensen, riddere, det ihænde, dog skal det gods, som nu er pantsat til nævnte herr Stig først indløses og befries og frigøres af mig eller mine arvinger fra nævnte herr Stig eller hans arvinger; og min nævnte datter skal, så længe hendes brødre eller nogen af deres livsarvinger lever, ikke have nogen lod eller del, hverken i min gæld eller i den arv, som arveligt kunne tilfalde hende efter min død. Herimod skal Jens Uffesen og Anders Uffesen, der er kødelige brødre og sønner af herr Uffe — salig ihukommelse — min, Stigs søn, efter min død til evig arv have, nyde og beholde samt dele og skifte ligeligt imellem sig, idet alle mine andre arvinger er udelukkede og undtaget derfra, min gård Bjørnholm og alt det gods, som ligger i Jylland med undtagelse af 15 læster korn i årlig indtægt af det gods, som ligger i Ommer syssel og i Hald herred i Åbo syssel, hvilke fornævnte 15 læster korn Tove Uffesdatter, de nævnte to brødres søster og min, Stigs, sønnedatter, skal have som medgift. Endvidere er undtaget, hvad jeg har skænket bort i mit testamente, og hvad der er pantsat eller er mistet på andre lovlige måder. Herr Anders Uffesen, ridder, skal så længe han lever, være de to nævnte brødre Jens' og Anders' værge og forsvarer. Og når det sker, at han afgår ved døden, så skal herr Lars Uffesen — eller herr Kristian Kås efter omtalte herr Anders' og herr Lars' død — påtage sig deres værgemål og med største flid og omhu forsvare dem samt deres gårde og gods og trofast forestå og have opsyn med dette, indtil de kommer til skelsår og alder. Og så snart Jens Uffesen når sine fulde år, skal han tage fornævnte Elisabeth til ægte og holde bryllup med hende, og straks efter at brylluppet er holdt, skal nævnte herr Anders eller herr Lars eller herr Kristian — hvem af dem, der da er deres værge — frivilligt afstå fra værgemålet og uden nogen som helst forhaling, svig eller bedrageri oplade halvdelen af Bjørnholm og halvdelen af alt tilliggende gods til nævnte Jens Uffesen. Den anden halvdel både i gård og gods, skal han beholde i sit værgemål tillige med værgemålet over barnet Anders Uffesen, indtil denne når til myndighedsalder; så skal denne halvdel af gården og godset uden nogen forhaling, indsigelse eller svigagtighed oplades til nævnte Anders Uffesen af hans fuldmyndige værge, hvem af dem, der før er nævnt, det end er blevet på dette tidspunkt. Men den af disse to brødre, der overlever den anden, skal efter den andens død med al arvelig ret beholde den anden del af både gård og gods, medmindre den afdøde efterlader sig livsarvinger. Fremdeles skal jomfru Tove, herr Uffes datter, af mig fornævnte Stig eller af mine brødre, slægtninge og venner indgives i ægteskab med 300 gode mark. For disse 300 gode mark skal de 15 læster korn i årlig indtægt af det gods, der ligger i Ommer syssel og i Hald herred i Åbo syssel, pantsættes fornævnte jomfru som hendes retmæssige del og arvelod efter fader og moder, til gengæld skal hun efter min død ingen part have i Bjørnholm og alt det andet og heller ikke i min gæld, forudsat at hendes brødre eller en af dem er i live, dog på det vilkår, at dersom jomfru Tove skulde overleve sine nævnte brødre Jens og Anders Uffesen, og de ikke efterlader sig livsarvinger, så skal nævnte gård Bjørnholm og alt det fornævnte gods ved retmæssig arv tilkomme nævnte jomfru Tove at nyde og bruge. Fremdeles skal fru Tove, min, Stigs, hustru, efter min død for den part af gården såvel som for det nævnte gods, der arveligt kunde tilfalde hende, have alt mit gods på Sjælland, både det, der er skødet mig, og det, der er pantsat til mig eller som er tilskrevet hende og mig, med alle dets rette tilliggender, rørlige og urørlige, og med alt boskab, frit at nyde og bruge til sit gavn og bedste, så længe hun lever; men efter hendes død skal det fornævnte gods komme uhindret til vore rette og sande arvinger, og hun skal være kvit for al min gæld. For at da alt dette, som står skrevet ovenfor, kan have desto større kraft og i alle henseender bedre efterkommes, har vi efterskrevne, som er foromtalte Klaus Limbæk, Erik Nielsen, forhen kongens marsk, Ivar Nielsen, Jens Nielsen og Niels Torstensen, riddere, afgivet vort løfte og på vore gode tro og love tilsiger vi den fornævnte herr Stig, Erland Kalv, Anders Uffesen, Kristian Jonsen, der kaldes Kås, og Lars Uffesen, riddere, fast, sikkert og i alle henseender ukrænket at overholde alle og enhver af de bestemmelser, der står anført foran, og som vi har givet vor tilslutning til, og vi forpligter os over for fornævnte Stig, Erland, Anders, Kristian og Lars, riddere, til at holde med dem i alle deres be rettigede og retfærdige søgsmål, og at vi trofast vil stå dem bi og hjælpe dem af al vor magt. Til yderligere vidnesbyrd har vi hængt vore segl under dette brev. Givet i det Herrens år 1362 på palmesøndag.