Alle, der har interesse deri, skal vide, at vi Kasimir, af Guds nåde konge af Polen samt herre og arving til landene Krakow, Sandomir, Syradien, Leczyca, Kujavien, Pommerellen og Rusland, efter vor, vore magnaters og stormænds modne og grundige overvejelse fra dette tidspunkt af har indgået og sluttet et venskabeligt og evigt varende forbund og broderligt venskab med den ophøjede fyrste herr Valdemar, ligeledes af Guds nåde de Danskes, Venders og Goters berømmelige konge, vor såre kære broder, på tro og love og uden al svig har afgivet det løfte samvittighedsfuldt og med fasthed broderligt at hjælpe samme og hans undergivne mod alle og enhver med alt, der tilhører os, med vore mænd og i egen person, når blot vi senest 6 uger, før en sådan hjælp skal ydes, anmodes herom ved hans brev eller ved bemyndigede udsendinge. Ydermere lover og tilsiger vi, at vi på ingen måde vil trække os ud af samme forbund og broderlige forening, men som ovenfor nævnt ubrydeligt og evigt overholde det; dog undtager vi vore såre kære brødre, den uovervindelige fyrste herr Karl 4., ved Guds nådige gunst romersk kejser, rigets øger og Bøhmens berømmelige konge, for så vidt det angår kongeriget Bøhmen, og den ophøjede fyrste herr Ludvig, Ungarns konge, over for hvem vi fremdeles ved vore breve er forpligtet til at forholde os på samme måde. Til vidnesbyrd om alt dette er vort segl hængt under dette brev. Forhandlet og givet i Krakow på jomfruen St. Lucias dag i det Herrens år 1363 i nærværelse af Johannes af Sandomir, Andreas af Krakow, vojvoder, Johannes af Krakow, Florianus af Leczyca, kanslere, Wirzbantha, Polens starost, Petrus af Woynitz, kastellan, og mange andre af vore velbyrdige troværdige mænd.