Tekst og udgave
forrige næste

Trykt efter Lüb.UB.:

Uniuersis presentes litteras uisuris uel audituris Nicholaus, dei gracia Lundensis archiepiscopus, Swecie primas, salutem in domino sempiternam. ♦ Tenore presencium constare uolumus presentibus et futuris, quod nos, affectum caritatiue benignitatis ostendentes, dilectis in Christo filiis, ciuibus et mercatoribus ciuitatum infrascriptarum, uidelicet Lubek, Rozstok, Stralessund, Bremen, Hamborgh, Kyl, Wysmer, Gripeswold, Tangklim, Stetin, Noue Stargharden et Colberghen, ac omnibus et singulis, qui cum eis in earum iusticia, que hansa Theutonica proprie dicitur, comprehensi sunt seu quomodolibet comprehendi dinoscuntur, de gracia concedimus speciali ad instanciam et peticionem illustris principis, domini nostri karissimi, domini Waldemari, dei gracia Danorum, Sclauorum Gothorumque regis, ueram et omnimodam libertatem litorum marinorum, Danico ydeomate dictorum forstrende, ad forum nostrum episcopale spectancium et de facto nobis attinencium in omnibus et singulis finibus seu terminis nostre Lundensis dyocesis, nostris temporibus firmissime duraturam, super omnibus bonis naufragis wlgariter wrak uel seevunt uel quocumque alio nomine nuncupatis seu uocatis in Danici sermonis et ydeomatis expressiua, condicionibus adiectis infrascriptis: ♦ <1> Primo uidelicet, quod, quicumque homines de predictis ciuitatibus naufragium passi fuerint, quod absit, in aliquibus terminis seu finibus nostre predicte Lundensis dyocesis nobis attinentibus, et bona sua naufraga wrak uel seewunt uel quouis alio modo nominata ad dictos terminos nostros applicuerint aut horribilium uentorum aut tempestatum incursibus inpulsa fuerint, extunc huiusmodi bona poterunt saluare et saluari facere et illis frui libere pro sua uoluntate secundum leges terre. ♦ <2> Item si adiutorio siue laboratoribus pro saluacione huiusmodi bonorum sic periclitancium indiguerint, protunc aduocatus ibidem eis assistenciam prebeat beniuolam et paratam, fouendo eos et permittendo, ut laboratores conducere possint pro sua pecunia, qui eosdem fideliter iuuent laboribus, consiliis et auxiliis suis, donec predicta bona pro possibilitate ad salubrem saluacionem penitus perducantur. ♦ <3> Item si bona naufraga ad predictos terminos nostre dyocesis nobis attinentes applicuerint siue propulsa fuerint, et homines perierint siue submersi fuerint, talia bona aduocatus noster, si eadem saluata habuerit uel saluata habere poterit, cum scitu bonorum hominum fideliter conscribi faciat et in propinquiori ecclesia uel ad fidelem custodiam apud unum fidedignum hominem in uiciniori loco morantem reponi faciat et conseruari permittat ad usum et manus heredum illorum, quibus merum ius competit in eisdem, dummodo ipsi infra annum et diem probauerint per litteras suarum ciuitatum, in quibus ciues existunt, se esse ueros heredes ad huiusmodi bona, seu quod ea de iure exigere possunt secundum leges terre; et postmodum illis talia bona debeant legaliter assignari dato laboratoribus precio pro labore. ♦ In cuius concessionis gracie testimonium et cautelam sigillum nostrum presentibus duximus apponendum. ♦ Datum Worthingeburgis anno domini millesimo ccco sexagesimo sexto, in crastino epyphanie eiusdem.

Niels, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, til alle, der får N dette brev at se eller hører det læse, hilsen evindelig med Gud.

Vi vil, at det med dette brev skal være klart for nulevende og fremtidige, at vi, idet vi viser en kærlig velviljes hengivenhed, af særlig nåde og efter henstilling og anmodning af den berømmelige fyrste, vor såre kære herre herr Valdemar, af Guds nåde de Danskes, Venders og Goters konge, tilstår vore elskede sønner i Kristus, borgerne og købmændene i nedenfor anførte stæder, nemlig Lübeck, Rostock, Stralsund, Bremen, Hamburg, Kiel, Wismar, Greifswald, Anklam, Stettin, Stargard og Kolberg, og alle, som sammen med dem er indbefattet i eller på enhver måde vides at være indbefattet i deres retslige fællesskab, som på folkesproget kaldes den tyske 'hanse', al sand frihed på de strandbredder, på dansk kaldet 'forstrande', som hører under vor biskoppelige domsmyndighed og de facto tilhører os inden for alle grænser og områder i vort stift Lund, med hensyn til alt skibbrudent gods, på folkesproget 'vrag' eller 'søfund', eller med hvilket navn det end i dansk tale eller sprogbrug benævnes eller kaldes, hvilken frihed bestemt skal vare i vor tid, idet nedenforanførte betingelser er tilføjet: <1> For det første, at alle og enhver fra fornævnte stæder, der lider skibbrud — det ske ikke — inden for nogle af de landområder i vort fornævnte stift Lund, der tilhører os, og deres skibbrudne gods 'vrag' eller 'søfund', eller hvad det på enhver måde kaldes, flyder i land på vore nævnte områder, eller det bliver slået ind herpå af frygtelige storme eller under et opstået uvejr, skal derefter kunne bjærge og lade dette gods bjærge og frit nyde det efter deres vilje i overensstemmelse med landets lov. <2> Hvis de fremdeles mangler hjælp eller arbejdere til at bjærge dette gods, der således er bragt i fare, da skal fogeden sammesteds yde dem velvillig og redebon hjælp og begunstige dem og tillade, at de kan leje arbejdere for deres egne penge, som i troskab skal hjælpe dem med arbejde, råd og hjælp, indtil fornævnte gods, så vidt muligt, fuldstændigt kan bjærges og bringes i god sikkerhed. <3> Hvis fremdeles skibbrudent gods flyder i land eller bliver slået ind på de fornævnte områder i vort stift, der tilhører os, og mændene omkommer eller drukner, skal vor foged, hvis han får det bjærget eller vil kunne få det bjærget, ærligt med gode mænds vidende lade sådant gods optegne og lade det anbringe i den nærmeste kirke eller i tro forvaring hos en troværdig mand, der bor et sted i nabolaget, og tillade, at det opbevares til de arvingers brug og hånd, hvem uanfægtet ret til det tilkommer, når blot de inden år og dag ved brev fra deres stæder, hvori de er borgere, beviser, at de er de rette arvinger til dette gods, eller at de med rette kan kræve det i overensstemmelse med landets love; og derefter skal dette gods lovligt oplades til dem, efter at der er givet arbejderne løn for arbejdet. Til vidnesbyrd om og sikkerhed for denne nådige tilståelse har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i Vordingborg i det Herrens år 1366 dagen efter helligtrekongersdag.