© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst og arkivalske oplysninger efter Lüb. UB.:
Ok scole wy dat bewaren, dat vt vsem lande noch van vsen sloten noch vt vnsen hauenen nement, noch vnse man noch gheste, noch de dor vnsen willen doen vnde laten willen, noch nement, he sy we he sy, varen scole to Denemarken, deme koninghe van Denemarken edder den sinen ieneghe hulpe to doende ieghen hertoghen Alberte van Mekelenborgh edder ieghen vnse stede edder ieghen ere hulpere ienich, se syn we se syn.
Were ouer dat iement were, de ouer varen wolde, deme wy id nicht beweren kunden, dat scole wy vmbeden hertoghen Alberte edder sinen sonen ok vnsen eghenen steden, de hertoghen Albertes hulpere dar ane synt, vnde so scholen se bynnen den ersten vee<r>teynachten dar na, dat wy se dar to eschen, to vns komen edder vns also sterken, dat wy id weren moghen.
Wolden ouer de stede dit nicht wlborden, also dat se dar tho nicht volghen wolden, dat scal desse ieghenwardighe deghedinghe nicht breken, men hertoghe Albert edder de sine scolen io dar to volghen myt gantzen truwen.
Willen id ok de stede weren helpen, ift wy ouer varen wolden na deme koninghe van Denemarken, also vorescreuen is, so scole wy dat den steden bebreuen, vnde de stede scholen id vns wedder vorbreuen, wenne se dat eschen.
Vortmer scole wy van stade an vntbeden al vsen mannen vnde vnsen deneren, de alrede in Denemarken sint, der wy gheweldich syn, by vseme hoghesten bode, dat se wedder to lande komen binnen den ersten ver wekenen dar na, dat id en ghek{uv}ndeghet wert, ift id en wedder edder wynt edder liuesnod nicht beneme, vnde also drade, alse se wedder vnd wint hebben moghen, so scholen se komen. Were dat se des nicht en deden, so scal id dar vort vmme gaan, als id en recht is. Vortmer scal neman binnen vnsem lande edder sloten edder vt vnseme lande edder vt vnsen sloten edder vt vnsen hauenen hertoghe Albertes edder vnse stede, de to desser tyd sine hulpere syn, edder anderer erer hulpere scaden weruen mit vnser witscop edder mit vnsem willen.
Were dat id we dede, dat scole wy weren vnde keren mit ganzen tr{uv}wen.
7 vee(r)teynachten] veeteynachten forlægget, rettet Lüb. UB.
Endvidere skal vi forhindre, at nogen — enten af vore mænd, eller af vore gæster, eller af dem, der vil gøre eller undlade at gøre noget for vor skyld, eller hvem som helst ellers, det nu kan være — fra vort land eller fra vore borge eller ud fra vore havne farer til Danmark for at yde kongen af Danmark eller hans mænd nogen form for hjælp mod hertug Albrecht af Mecklenburg, mod vore stæder eller mod nogen af deres hjælpere, hvem det end måtte være. Men hvis der skulde være nogen, som vi ikke kan hindre i at foretage overfarten, skal vi meddele det hertug Albrecht eller hans sønner samt også vore egne stæder, som er hertug Albrechts hjælpere i dette, og så skal de inden 14 dage, efter at vi forlanger det af dem, støde til os eller give os så megen hjælp, at vi kan forhindre det. Men hvis stæderne ikke vil opfylde dette, således at de ikke vil komme til hjælp, skal det ikke ophæve denne aftale, men hertug Albrecht eller hans mænd skal dog alligevel i ubrydelig troskab yde hjælp hertil. Og hvis stæderne — dersom vi skulde ville drage over til kongen af Danmark, således som foran skrevet står — vil være med til at forhindre det, så skal vi give stæderne brev herom, og stæderne give os brev igen herom, når de forlanger det. Fremdeles skal vi straks som vor højeste befaling byde alle vore mænd og vore tjenere, som allerede er i Danmark, og som vi har myndighed over, at de skal vende tilbage til landet inden fire uger efter, at det er blevet forkyndt dem, medmindre vejr eller vind eller fare for livet umuliggør det for dem; og så snart de har vejr og vind, skal de komme. Hvis de ikke gør det, skal der vederfares dem det, som er dem ret. Fremdeles skal ingen i vort land eller på vore borge eller ud fra vort land eller ud fra vore borge eller havne med vort vidende og vor vilje tilføje hertug Albrecht eller vore stæder, som i denne tid er hans hjælpere, nogen skade. Hvis nogen gør det, skal vi hindre og afværge det i ubrydelig troskab.
Cf. Tägil s. 312 note 19.