Tekst og udgave
forrige næste

Aar 1368 yppedis atter it nyt oprør/ imod kong Woldemar/ for hans strenge metfarsel skyld/ at hand ideligen brugte hans vndersaatte vdi krig/ gaff dennem huercken tid eller respit/ huorfaare adelen i Nørre Iudland søgte de greffuer aff Holsten/ rigens wuenner/ huilcke strax ocsaa opuacte de Vendiske steder/ huorfaare greffue Henrich oc Claus aff Holsten oc Stormarn forbant dem met denne effterskreffne adel vdi Iudland/ her Sti Anderssøn/ her Claus Limbeck/ her Iffuer Nicklessøn/ Anders Offessøn/ Christen Kaas/ Niels Torstenssøn/ Lauge Offessøn/ Jens Nielssøn/ Niels Eskessøn/ Niels Erichssøn/ Poffuel Ienssøn/ riddere/ Poffuel Glob/ Godskalck Skarpenberg/ Tage Offessøn/ Hartuig Paawisk/ oc Niels <Gl>ob/ vebnere\

Først at de troligen ville metstaa oc behielpelig vere hertug Henrich aff Sønder Iudland/ oc alle hans methielpere/ til alle deris privilegier/ ret oc friheder at forsuare/ oc at de skulle aldrig giøre fred med forneffnde konning Woldemar/ vden forbemelte hertug Henrichs vilge/ samtycke/ oc hans vndersaatis/

Item de ville aldrig giøre fred met forneffnde kong Woldemar/ før de haffde flyet hannem Langeland/ vden all suig/

Wnder deris signeter/ dominica oculi.

Greffuerne forskreff dem der imod til adelen/ at skulle forhielpe dem til alle deris priuilegier/ friheder/ oc ved kong Woldemars low at bliffuer oc icke vden dem at indgaa nogen sone eller forligelse.

21 (GlI)ob] Stob Hvitfeld.

År 1368 anstiftedes der atter et nyt oprør mod kong Valdemar på grund af hans strenge fremfart, at han idelig brugte sine undersåtter i krige, hverken gav dem fred eller ro, hvorfor adelen i Nørrejylland søgte til greverne af Holsten, rigets fjender, som også straks ophidsede de vendiske stæder, hvorfor grev Henrik og Klaus af Holsten og Stormarn sluttede forbund med denne efterskrevne adel i Jylland: herr Stig Andersen, herr Klaus Limbæk, herr Ivar Nielsen, Anders Uffesen, Kristian Kås, Niels Torstensen, Lave Ovesen, Jens Nielsen, Niels Esgesen, Niels Eriksen, Povl Jensen, riddere, Povl Glob, Godskalk Skarpenberg, Tage Uffesen, Hartvig Pogwisch og Niels Glob, væbnere. Først, at de trofast vilde bistå og være hertug Henrik af Sønderjylland og alle hans medhjælpere behjælpelige med at forsvare alle deres privilegier, rettigheder og friheder, og at de aldrig skulde slutte fred med fornævnte kong Valdemar uden fornævnte hertug Henriks og hans undersåtters vilje og samtykke. Fremdeles vilde de aldrig slutte fred med fornævnte kong Valdemar, før de uden al svig havde overdraget ham Langeland. Under deres signeter søndag Oculi. Til gengæld forpligtede greverne sig overfor adelen til at ville hjælpe dem til alle deres privilegier, friheder og til at blive ved kong Valdemars lov og til ikke uden dem at indgå på nogen våbenstilstand eller noget forlig.