© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wy Albert van ghodes gnaden. der Sweden vnde der Ghoten koninch vnde here des landes tho Schone bekennen vnde betůghen openbare in desme breue dat wii na rade vnde mit vulbort vser biscope vnde vses rades vor vs vnde vor alle vsen eruen/ vnde nakomelinghe mit wol vordachten beraden můde dessen na bescreuenen bescheydenen luden als den raatmannen den burgheren vnde der ghantzen meenheyt desser nabenomeden stede Lubeke Rozstock Stralessund Wismar Gripeswold Stetin Colberch Stargharde Colmen Thorin Eluinghe Dantzike Koninghesberch Brůnsberch vnde alle den de vnder deme heren deme homestere van Pritzen wonen. vortmer Righe Darpte Reuele Pernowe. vnde alle de<n> de vnder deme mestere van Liiflande beseten siin. vortmer Colne Dortmunde Zozaet Můnster Osenbrugghe Brunswike Magdeborch Hildensem Honouere Lůneborch Bremen Staden Hamborch vnde Kiil. Vtrecht Swolle Hasselt Deuenter Zůtphen Elborch vnde alle den de in desme krighe den wii vnde desse vorbenomede stede nv mit vsen vianden hebben. <vse> vnde der vorbenomeden stede hulpere sint. vnde alle de<n> de in der Dudeschen hense sint ghegheuen vnde ghelaten hebben vnde gheuen vnde laten. en in desme breue desse na bescreuene vriheyt ewichliken vnde brůkeliken tho besittende vnde tho hebbende
<1> To deme ersten dat ere burghere kooplude vnde ghesinde moghen søken dat rike tho Denemarken vnde dat lant tho Schone wor wii edder de vse des vorbenomeden rikes vnde landes bynnen der tiit als wy mit den vorbenomeden steden in der vorbindinghe sitten. de wii nv mit en hebben mechtich werden vnde dat se moghen tho lande vnde tho watere varen vnde keren. in alle den yeghenen mit erme ghude vnde kopenschop ane yenigherleye hinder tho brůkene. wes se hebben. vnde ere kopenschop tho øuene.
<2> Ok scholen se den seestrant meynliken vri hebben in deme rike to Denemarken vnde in alle deme lande tho Schone tho ewighen tiden van allem schipbrokeghen ghude id heyte wrak edder seevůnt edder wo id heyte in desser wiis.
Were dat yenighe lude van dessen vorbenomeden steden edder eren hulperen schipbrokich worden in yenighen enden des vorbenomeden rikes edder landes edder ere schipbrokeghe ghůt wrak edder wo id ghenomet worde tho deme rike vnde lande vorbenomet in yenighen ende der lande dreue edder queme dat ghut moghen se bi sik edder mit hulpe anderer lude berghen. efte berghen laten vnde bruken des na erem willen sonder hinder.
Were ok dat se arbeydeslude behoef hedden de moghen se winnen vmbe ere penninghe wor se de hebben moghen sonder brøke edder hinder. vnde ne schal ok nicht wesen yeghen vs. vnde vse ammetlude.
Were ok dat sodanich schipbrokich ghůt to desme vorsprokene rike. vnde lande tho sløghe eder dreue vnde de lude vordrůnken edder vorghaan weren. dat ghůt schal de negheste voghet edder de dar weldich is berghen laten.
Vnde wat des gheberghet wert/ dat schal he mit witschop bederuer lude in de negheste kerken bringhen laten. vnde laten dat bescriuen. wat des ghůdes si. vnde bewaren dat truweliken tho der hant der eruen edder der yenen de dat gůt mit rechte vorderen moghen.
Wo se binnen iare vnde binnen daghe bewisinghe bringhen mit erer stat breue dar se borghere inne siin. dat se rechte eruen siin tho deme suluen ghůde. edder dat se dat mit rechte vorderen moghen den schal men dat antworden. vnbeworren. vnde gheuen den arbeydesluden redelik loon
Were yement in desme vorsprokenen rike edder lande de sich alsodanighes schipbrokeghes ghudes vnderwůnde mit vnrechte\ dar schal men ouer richten an siin hoghest. vnde gheuen dat ghut weder deme de dar recht tho heft.
<3> Vortmer moghen de vorscreuenen stede eres sulues vøghede setten op eren vitten tho Schonøre vnde tho Valsterboden. vnde wor id en euene kompt in alle deme lande tho Schøne. vnde de voghede moghen richten ouer alle de yene de mit en op eren vitten ligghen. vnde vort ouer alle ere borghere vnde ere ghesinde se ligghen wor se ligghen. vnde alle sake vnde brøke tho richtene. ane sake vnde broke de na Lubeschem rechte ghaan in hant vnde in hals.
<4> Vortmer mach op eren vitten mit en ligghen weme se des ghunnen van den de van oldinghes mit en gheleghen hebben.
<5> Vortmer schal men nummende laden dat kallen in Denschem rechte het. vor dat Denschen recht
Men wil men wene schuldighen. den schal men schuldighen vor sinen Dudeschen voghede mit siner stad rechte.
<6> Vortmer wolde men wene schuldighen vmbe ticht den schal men schuldighen vor sinen Dudeschen voghede de schal eme richten na siner stad rechte.
<7> Vortmer moghen se hebben op eren vitten eyghene crøghe. vnde moghen dar op tappen. mede wiin vnde bire. vnde siin dar nicht af plichtich.
<8> Were dat yenigher stad vitte vorbuwet were dat de stad bewisen mochte mit breuen edder mit eren eldesten borgheren. de oppe dat lant komen dat buw schal men afbreken.
Were dat men dat mit willen nicht af ne breke. so mach de voghet op des vitten id is. edder sine borghere dat afbreken sonder broke.
Ok scholen ere vitten bliuen vnde wesen in eren scheyden also se ye gheweset hebben. dat se bewisen moghen mit breuen edder mit eren eldesten borgheren de op dat lant komen.
<9> Vortmer moghen se ghemeynliken op eren vitten vorkopen want. vnde lowant. bi lakenen. edder bi repen. edder bi stuuen sonder broke.
<10> Vortmer moghen se in den wantboden sniden want vnde lowant bi der elen vnde sint dar nicht af plichtich.
<11> Vortmer moghen de schomakere kremere vnde knokenhowere vnde allerleye ambachtlude bruken erer veylinghe vnde eres ambachtes. vnde sint dar nicht af plichtich.
<12> Vortmer moghen hebben meynliken de vorscreuenen kooplude eyghene schuten vnde visschere dar tho Schone vnde moghen der brůken vnde visschen na erem willen. vnde gheuen dar van eyner yewelker schuten. ene halue mark Schonesch. vnde nicht mere de wile dat se dar wesen willen
<13> Vortmer moghen se hebben eyghene waghene meynliken de koopman. vnde gheuen van yewelken waghene ene halue mark Schonesch. vnde nicht mere. de wile dat se tho Schonøre vnde tho Valsterboden sint. vnde eres vorewerkes tho brukende in vrede.
<14> Vortmer were dat yenich waghen vmme stortede vnde schaden dede. den waghen mit den perden mach men beholden bi deme ghude also langhe wente deme koopmanne vor den schaden vul scheen is.
<15> Vortmer want vnde wiin dat vire perde teen moten dar schal men van gheuen ene halue mark Schonesch. deme yenen de dar tho settet wert..
Weret dat he schaden dar an dede de dat ghůt op voret. den schaden schal he deme koopmanne weder legghen.
Wat twe perde opteen moghen dat mach een yewelich opvoren laten als he sachtest mach.
<16> Vortmer mach een yewelich koopman op vnde vt schepen wanne he wil des id bi daghe sy.
<17> Ook mach een yewelich koopman sine wapene dreghen wanne he op dat lant kompt went in sine herberghe des ghelike wanne he weder tho schepe gheyt sonder broke.
Breke he ok dar an dat he dar bouene sine wapene droghe dat schal he beteren mit eyner marck Schonesch.
<18> Vortmer mach een yewelk koopman schepen bort ouer bort. vt eyneme schepe in dat andere in den hauenen des vorscreuenen rikes vnde landes sonder broke.
<19> Vortmer moghen se hebben eghene prame vnde luchteschuten vnde gheuen van dem prame ene halue mark Schonesch. vnde van der schuten twe øre. dar mede moghen see op vnde vt voren wanne id en euene kompt.
<20> Vortmer schal neman vor den anderen beteren. men we se brect. de schal vor sich suluen beteren. dar ne schal ok neman des anderen vntghelden.
<21> Ok ne schal men neynen torghartich gheuen.
<22> Ok schal neyn knecht sines heren ghůt vorslaan. edder vorbreken.
<23> Vortmer vørede de koopman yenich ghůt binnen landes van den eynen markede in den anderen. dar ne schal men neynen tolne van gheuen.
<24> Vortmer schal des koninghes nye můnte nicht eer ghaan eer achte daghe vor sente Michele
Een yewelich koopman schal kopen mit des koninghes můnte
Breke dar we an den men dar mede openbare begrepe de schal dat beteren mit viif mark Schonesch.
<25> Ok schal der bunden market de tho Valsterboden is wesen oppe der Sundeschen vitten. dar he ye gheweset heft. vnde anders nerghene.
<26> Vortmer is dit de tolne den allerleye ghůt gheuen schal.
To den ersten van haringhe binnen landes van der last twintich Schonesche penninghe.
De harinch den men schepet vmme lant dor den Ørssvnd de is neynes tolnen plichtich. men dat schip dar men den harinch in schepet. dat ghift tho tolne. eluen schillinghe grote vire grote myn. dar mede is de harinch vri.
Van eyner last soltes van deme lande twintich penninghe Schonesch tho tolne.
Een deker ossenhude edder kohude teen Schonesche penninghe.
Een punt speckes tho tollen. teen Schonesche penninghe.
Eyne tunne kovlessches twe penninghe Schonesch.
Eyne tunne boteren tho tolne teen Schonesch penninghe.
Vor eyn leuendich rint. dat men ouer de see voren wil teen Schonesche penninghe.
Eyne schimmese twintich Schonesche penninghe tho tolne.
Een pert tho tolne dat bouen twintich mark ghecoft is twe øre.
Dat pert dat beneden twintich mark ghecoft is twe artich.
Een stucke wandes van twintich lakenen. edder dar bouene schal gheuen tho tolne twe øre.
Een stucke wandes beneden twintich lakenen een øre tho tolne.
<27> Vortmer alle Dudesche koplude de dar tho Schonøre vnde tho Valsterboden eyghene erde hebben de scholen der bruken vri vnde vnbeworren.
<28> Vortmer were dat yemand storue in deme vorbenomeden rike vnde lande so mach ere Dudesche voghet. edder we de moghenste van en is. des doden mannes ghůt antworden den rechten erfnamen. edder weren dar neyne erfnamen yeghenwardich so mach he dat voren tho lande vnde antworden dat den de dar recht tho hebben.
<29> Vortmer schal desse bref nicht hinderlik wesen allen eren anderen breuen. vnde vriheyt de se van koninghen hebben. vnde der scholen se bruken. vnde alle desser vorscreuenen vriheyt schal waren tho ewighen tiden.
Vnde tho tůghe aller vorscreuenen stucke hebbe wii koninch Albert vorbenomed mit vulbort vser rikes rade vse ingheseghele mit vser nascreuenen raatgheuen ingheseghelen/ ghehenghet an dessen bref.
Vortmer wy Karle Olfson van Tuftům. Tuuo Ghallen. Karle Vlfson van Wulfasum. Anders Iacobsson Erik Karlson riddere. Arwider Gustauerson. Hasse Tuvesson. vnde Fyniwider Findeson knapen betůghen dat wii ouer dessen vorscreuenen deghedinghen sint ghewesen. vnde dat vs desse deghedinghe witlik sint.
Vnde des tho tůghe hebbe wii vse ingheseghele mit vses vorbenomeden heren koninch Albertes ingheseghele ghehenghet an dessen bref de gheuen is tho Va<l>sterboden na ghodes bort drutteynhundert iare in deme achte vnde sestighesten iare in sente Iacobs daghe des hilghen apostels\
11 de(n)] de A. 16 (vse)] mgl. A. 17 de(n)] de A.
20 lowant.] herefter bortraderet bi A.
16 he] herefter underprikket tho A.
17 Va(lysterboden] Vasterboden A.
21: Cf. nr. 160.
Vi Albrecht, af Guds nåde de Sveers og Goters konge og herre over landet Skåne, erkender og bevidner offentligt med dette brev, at vi på vore og alle vore arvingers og efterkommeres vegne med velberåd hu efter rådslagning med vore bisper og med vort råd og med deres samtykke har givet og overladt og med dette brev giver og overlader disse efterskrevne friheder — at besidde og have til evig tid og til deres brug — til disse efterskrevne forstandige mænd, nemlig til rådmændene, borgerne og hele borgerskabet i disse herefter nævnte stæder Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Greifswald, Stettin, Kolberg, Stargard, Kulm, Thorn, Elbing, Danzig, Königsberg, Braunsberg og alle dem, som bor under den herre højmesteren af Preussen, endvidere Riga, Dorpat, Reval, Pernau og alle dem, som er bosat under mesteren af Livland, endvidere Köln, Dortmund, Soest, Münster, Osnabruck, Braunschweig, Magdeburg, Hildesheim, Hannover, Lüneburg, Bremen, Stade, Hamburg og Kiel, Utrecht, Zwolle, Hasselt, Deventer, Zutphen, Elburg og til alle dem, som er vore og de fornævnte stæders hjælpere i denne krig, som vi og disse fornævnte stæder nu har med vore fjender, og til alle dem, som er i den tyske Hanse. <1> For det første, at deres borgere, købmænd og tyende kan søge til riget Danmark og til landet Skåne, når vi eller vore mænd inden for den tid, hvor vi forbliver i det forbund med de fornævnte stæder, som vi nu har med dem, bemægtiger os det fornævnte rige og land; og at de til lands og til vands må rejse og drage til alle egne med deres gods og købmandsskab uden nogen hindring i brugen af det, de har, og udøve deres købmandsskab. <2> Endvidere skal de allesammen for evigt have kysten i Danmarks rige og landet Skåne fri for alt skibbrudent gods, enten det hedder vrag eller strandingsgods eller hvad det hedder, på følgende vis: Hvis nogen fra disse fornævnte stæder eller deres hjælpere lider skibbrud noget sted i dette fornævnte rige eller land, eller hvis deres skibbrudne gods, vrag eller hvordan det kaldes, driver eller kommer til noget sted i det fornævnte rige eller land, må de selv bjærge eller lade det gods bjærge ved andres hjælp og uden hindring råde over det efter deres forgodtbefindende. Og skulde de have behov for arbejdsfolk, kan de fæste dem, hvor de kan få dem, for egne penge uden at begå retsbrud eller uden at der lægges hindringer i vejen. Og det skal ikke være gjort imod os eller vore fogeder. Hvis sligt skibbrudent gods bliver slået mod eller driver ind på dette fornævnte riges og lands kyster, og hvis folkene er druknet eller omkommet, skal den nærmeste foged eller den, der har magten der, lade det gods bjærge. Og hvad der bliver bjærget af det, skal han med retskafne mænds vidende lade bringe til den nærmeste kirke og lade optegne, hvad der findes af gods, og han skal i troskab opbevare det for arvingerne eller for dem, som med rette kan kræve det, hvis de inden år og dag kan hidbringe bevis ved brev fra deres stad, hvor de er borgere, at de er de rette arvinger til samme gods, eller at de med rette kan kræve det; til dem skal man frit overdrage det og give arbejdsfolkene den rette løn. Og er det så, at nogen i dette fornævnte rige eller land på uret vis tilvender sig sådant skibbrudent gods, skal man idømme højeste straf herfor, og man skal give godset til den, som har ret til det. <3> Fremdeles så kan de foran skrevne stæder indsætte deres egne fogeder på deres fed i Skanør og Falsterbo, og der, hvor det er dem belejligt i hele landet Skåne. Og fogederne må dømme over dem, som ligger sammen med dem på feddene; og endvidere over alle deres borgere og tyende, hvor de end ligger, og dømme i alle retssager og lovovertrædelser, undtagen i de retssager eller lovovertrædelser, som efter lybsk ret går på hånd eller hals. <4> Fremdeles så må de ligge sammen med dem på feddene, som de giver lov dertil blandt dem, som fra gammel tid har ligget sammen med dem. <5> Fremdeles skal man ikke stævne — hvad der hedder »kalde« i dansk ret — for dansk domstol. Men vil man anklage nogen, skal man anklage ham for hans tyske foged efter sin stads ret. <6> Og vil man anklage nogen for falsk beskyldning, skal man anklage ham for hans tyske foged; han skal dømme ham efter sin stads ret. <7> Fremdeles må de på deres fedområde have egne kroer og må tappe i dem mjød, vin og øl, og de er ikke afgiftspligtige heraf. <8> Fremdeles hvis nogen stads fed er blevet ulovligt bebygget, og en stad kan bevise det med breve eller ved deres ældste borgere, som kommer til landet, skal man nedbryde den bygning. Hvis man ikke godvilligt vil nedbryde den, så må fogeden, på hvis fed den ligger, eller hans borgere nedbryde den uden at begå retsbrud. Ligeledes skal deres fed have og beholde deres skel, som de altid har været, og de kan bevise med breve eller ved deres ældste borgere, som kommer til landet. <9> Fremdeles må de allesammen på deres fed sælge klæde og sækkelærred i lagen eller i reb eller i rester uden retsbrud. <10> Fremdeles må de i klædeboderne skære klæde og sækkelærred i alen og er ikke afgiftspligtige heraf. <11> Fremdeles må skomagerne, kræmmerne og slagterne og alle slags håndværkere udøve deres handel og deres håndværk og er ikke afgiftspligtige heraf. <12> Fremdeles må alle de foran skrevne købmænd have egne skuder og fiskere i Skåne og må benytte dem og fiske efter deres eget forgodtbefindende; og de skal herfor give en halv mark skånsk for enhver skude og ikke mere, så længe de vil være der. <13> Fremdeles må alle købmændene have egne vogne der og skal give en halv mark skånsk af enhver vogn og ikke mere, så længe de er i Skanør og Falsterbo og for i sikkerhed at kunne benyttte deres køretøj. <14> Fremdeles, hvis nogen vogn vælter og volder skade, må man tilbageholde den vogn sammen med hestene og godset, indtil købmanden har fået erstatning for den skade. <15> Fremdeles skal man af så meget klæde og vin, som fire heste kan trække, give en halv mark skånsk til den, som bliver sat til at køre det. Hvis den, der kører med godset, forvolder skade på det, skal han erstatte købmanden den skade. Hvad to heste kan trække, det må enhver transportere, som han bedst kan. <16> Fremdeles så må enhver købmand lade ind- og udskibe, når han vil, hvis det er ved dag. <17> Endvidere må enhver købmand bære sine våben indtil sit herberg, når han kommer i land, ligeledes når han igen går til skibet, uden at begå retsbrud. Hvis han begår retsbrud ved, at han bærer sine våben derudover, skal han bøde det med een mark skånsk. <18> Fremdeles må enhver købmand losse fra bord til bord, fra det ene skib til det andet i det foran skrevne riges og lands havne uden retsbrud. <19> Fremdeles så må de have egne pramme og lægterskuder og skal give en halv mark skånsk af prammen og af skuden 2 øre; dermed må de ind- og udføre, når det er dem belejligt. <20> Fremdeles skal ingen bøde for en anden, men den som forser sig, skal bøde for sig selv; ingen skal ej heller betale for en anden. <21> Ej heller skal nogen erlægge torveørtug. <22> Ej heller skal nogen svend underslå eller forvirke sin herres gods. <23> Fremdeles hvis en købmand fører gods indenlands fra det ene marked til det andet, skal der ikke deraf gives told. <24> Fremdeles skal kongens ny mønt ikke udgå før otte dage før St. Mikkelsdag. Og enhver købmand skal købe med kongens mønt. Hvis nogen forbryder sig herimod og gribes heri på fersk gerning, skal han bøde for det med fem mark skånsk. <25> Endvidere skal bondemarkedet, som holdes i Falsterbo, holdes på det stralsundske fed, hvor det altid har været holdt, og intet andet sted. <26> Fremdeles er dette tolden, som skal gives af al slags gods: For det første af sild indenlands 20 skånske penning af læsten. Den sild, som man fragter gennem Øresund »vmme lant«, er ikke toldpligtig, men skibet, i hvilket man fragter silden, skal give 11 skiling minus 4 grot i told; dermed er silden fri. Af en læst salt, (der udføres) fra landet (Skåne), 20 penning skånsk i told. Ti stykker oksehuder eller kohuder 10 skånske penning. Et pund flæsk 10 skånske penning. En tønde oksekød 2 penning skånsk. En tønde smør 10 penning skånsk i told. For et levende stykke hornkvæg, som man vil føre over havet, 10 skånske penning. En »schimmese« 20 skånske penning i told. En hest, som er købt for over 20 mark i told 2 øre. Den hest, som er købt for under 20 mark, 2 ørtug. Et stykke klæde på 20 lagen eller derover skal give to øre i told. Et stykke klæde under 20 lagen 1 øre i told. <27> Fremdeles skal alle de tyske købmænd, som har egen jord i Skanør og Falsterbo, bruge den frit og uhindret. <28> Fremdeles hvis nogen dør i det fornævnte rige og land, så kan deres tyske foged eller den, som er mest formående hos dem, overgive den døde mands gods til de rette arvtagere; eller hvis der ikke er nogen arvtagere til stede, så kan han føre det til hjemlandet og overgive det til dem, som har ret til det. <29> Fremdeles skal dette brev ikke være til hindring for alle deres andre breve og friheder, som de har fået fra konger; disse skal de nyde. Og alle disse foran skrevne friheder skal vare til evig tid. Og til vidnesbyrd om alle foran skrevne artikler har vi fornævnte kong Albrecht med samtykke fra vort riges råder hængt vort segl med vore efterskrevne rådgiveres segl under dette brev. Fremdeles vi Karl Ulfsson af Tofta, Tue Galen, Karl Ulfsson af Ulfåsa, Anders Jakobsen, Erik Karlsson, riddere, Arvid Gustavsson, Hasse Tueson og Finvid Finvidsson, væbnere, bevidner, at vi har været med ved denne omtalte dagtingning, og at denne overenskomst er os vitterlig. Og til vidnesbyrd derom har vi hængt vore segl sammen med vor fornævnte herre kong Albrechts segl under dette brev, som er givet i Falsterbo i det Herrens år 1368 på den hellige apostel St. Jakobs dag.
Brevet er skrevet med samme hånd som nr. 191.