© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Dyt synt de deghedinghe de tuschen den eddelen heren Hinric vnde Clawese broderen greuen to Holstten vnde eren hulperen also konygh Albrechte van Sweden vnde sinem vadere hertoch Albrechte van Mekelen- borch. vnde den anderen des suluen hertoghen Albrechtes kynderen vortmer den van Lubeke. van Rostok van dem Svnde. van der Wismer vnde van allen anderen steden de in der Dudeschen hense synt ghedeghedinghet synt vp de enen syde vnde her Kersten Kulen. ridder uppe de anderen side also dat her Kersten Kule. vorbenomet myd alle den ghenen. de in der voghedighe to Aleholm. beseten syn in enen veleghen vrede sitten scal. also dat her Kersten. vnde al sine vront vnde al de dede in der voghedighe to Alholm beseten sin. greuen Hinrickes van Holstten. vnde allen sinen hvlperen de vorbenomet sin ere ergheste nicht weten scholen noch werven noch myd rade noch mid dade. in nener stede. van desser tyt an. beet to svnte Wolburghe daghe de nv neghest to komende ys ♦ Were auer dat koningh Woldemar. to Denemarken edder de sine tuschen deme sondaghe to midvasten. de nu negest kvmpt. vnde deme negesten. sondaghe. de dar na negest volghet striden wolde to deme stride mothen se wol. ryden ane vore wyt ♦ Anders scholen se dessen vrede. al vt holden ♦ Vortmer scal her Kersten. vnde sine vront. vorbenomet. by al erem rechte bliuen. vnde eres ghudes bruken dar se recht to hebben vor vns vnde vor al. vnsen hulperen. wor dat lecht in dem rike to Denemarken.
Were ok dat ienich man. van hern Kerstens vronden. breue hadde. van konigh Wolmare to Denemarken uppe gud vppe deme lande to Lalande. de scal greue Hinrich. vnde greue Clawes vnde ere eruen by erer macht laten. ♦ Vortmer scal her Kersten. vnde sine vront vorbenomet vor de vorbenomeden greuen vnde al ere hulpere de vorghenomet sin. velich wedder wesen. desse vorbenomeden tyt vt. ♦ Ok so moghen al de ghene. de in der voghedighe to Alholm beseten sint soken alle Dudesche stede. vnde markede. vnde velich wesen to vnde af vor greuen Hinricke vnde vor al sinnen vorbenomeden hulperen ♦ Were ok dat her Kersten. oft de sine ofte sine vront vorbenomet schade schude in desser wys. dat en dat ere nomen worde oft se oft de ere ghevanghen wůrden van den vorbenomeden greuen. edder eren hulperen de wile dat dat her ys vppe deme lande. to Lalande. dar se na komet vnde dat ere vyndet dat scal men en wedder gheuen vnde de vanghene loos lathen. ♦ Vnde vorder scholen de vorbeno- meden greuen vnde ere helpere dar nene manynghe vmme lyden ♦ Ok so heft greue Hinric vnde sine hulpere hern Kerstene to gheuen. also. vmme hern Heynen Kabolt. vnde hern Vredberen sinen broder. vnde her Matias Ketelhoet hern Schenken Wardenberch. hern Iohanne Tyrebak. her Hennynk vnde her Hinrik van der Osten. her Iones Bassen Anders Sywendes sone vnde Iessen Bvnden dat alle desse scholen eres gůdes bruken dat se in Lalande. hebben beet to dem daghe also vorescreuen ys. ♦ Were desser welk buten Lalande. wan de to Lalande komen bynnen desser vorbenomeden tyt so scholen se velich wesen also langhe. alse. vppe Lalande sint vor greuen Hinrike vnde sinen vorbenomeden hulperen. vnde so scolen se ok greuen Hinricke vnde al siner hulpere ere ergeste nicht weruen. ♦ Were ok dat de vorbenomeden greuen edder erer vorbenomeden. hulpere ienich. edder ienich man. de den vorbenomeden greuen edder erer vorbenomeden hulpere ienich to horde to der voghedighe to Aleholm qweme. vnde se ienich man hinderen ofte areghen wolde dat scal her Kersten myd sinen vronden. helpen keren. vnde weren in guden truwen svnder arghelyst. ♦ Vortmer were dat greue Hinrik. vnde greue Clawes Aleholm hebben scholden. so scal her Kersten vnde sine vront vorbenomet eres gůdes bruken dat se in Lalande hebben. wente. to svnte Wolburghe daghe dede negest to komende ys so scholen se den kore hebben. wer se by greuen Hinricke. ynde by greuen Clawesse. vnde eren eruen blyuen willen. ofte nicht. ♦ Ys dat se by en bliuen. willen so scollen se en doen also gude lude eren heren plichtich sin to donde to rechte vnde de heren scollen en wedder doen also se en plichtich sin to rechte. to donde ♦ We ok nicht by en bliuen. wil de. scal syn gud ouergheuen vnde varen wor he. wil. ♦ Were ok dat hern Kerstene vnde sinen vronden ienich man in Lalande. bewerren wolde bynnen desser vorbescreuenen tyd dat scal greue Hinrik. vnde greue Clawes en keren helpen vnde weren. ♦ Des ghelykes scal her Kersten wedder doen. oft greuen Hinricke vnde greuen Clawesse. vnde de ere in Lalande iement beweren. wolde. dat scal her Kersten myd den sinen. wedder helpen keren vnde weren in guden truwen svnder arghelyst To tughe al desser dynk dat al desse dynk aldus ghedeghedinghet sint so hebbe wy greue Hinric vorbenomet vor vns vnde vor. vnsen broder greuen Clawese. vnse inghezegel myd hern Kerstens vorbenomet inghezeghele ghehenghet lathen an dessen bref de gheuen vnde* screuen is na godes boort drutteyn hundert iaar in dem acht vnde sosteghesten iare vor dem hus to Alholm in vnser leuen vrouwen daghe alse gheboren wart \
20 Wolmare] Woldemar nr. 225.
3 Heynen] herefter bortraderet en A. 3-4 Matias Ketelhoet] Mathiase Ketelhået nr. 225. 4 Tyrebak] ... bach nr. 225. 5 Sywendes] Suwindes nr. 225. 7 vorescreuen] med o tilf. o.l. A. 10 hulperen] med Il tilf. A. 25 ok] herefter bortraderet og underprikket wat A.
4 vnde] vnde vnde på linieovergang A. 6 vrouwen) tilf. o.l. A.
Dette er den dagtingning, som er afholdt mellem de ædle herrer Henrik og Klaus, brødre, grever af Holsten, og deres hjælpere, nemlig kong Albrecht af Sverige og hans fader hertug Albrecht af Mecklenburg, og samme hertug Albrechts øvrige børn, endvidere med dem fra Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar og fra alle andre stæder, som er i den tyske Hanse, på den ene side og herr Kristian Kule, ridder, på den anden gående ud på, at fornævnte herr Kristian Kule sammen med alle dem, som har besiddelser i fogediet Ålholm, skal have en tilsikret våbenstilstand, således at herr Kristian og alle hans venner og alle de, som har besiddelser i fogediet Ålholm, ikke fra dette tidspunkt og indtil føstkommende St. Valborgs dag skal arbejde for at eller tilføje grev Henrik af Holsten og alle hans fornævnte hjælpere nogen skade, hverken med råd eller dåd nogetsteds. Men hvis kong Valdemar af Danmark eller hans mænd vil drage i krig mellem førstkommende søndag i midfasten og nærmest efterfølgende søndag, må de ride til den strid uden at høre bebrejdelser. Ellers skal de helt og holdent overholde denne våbenstilstand. Fremdeles skal herr Kristian og hans fornævnte venner i forholdet til os og alle vore hjælpere forblive ved alle deres rettigheder og bruge deres gods, som de har ret til, hvor det end ligger i Danmarks rige. Men hvis nogen mand blandt herr Kristians venner skulde have brev af kong Valdemar af Danmark på gods i landet Lolland, skal grev Henrik og grev Klaus og deres arvinger lade disse forblive ved magt. Fremdeles i hele den fornævnte tid skal herr Kristian og hans fornævnte venner til gengæld have en tilsikret fred fra de fornævnte grevers og alle deres hjælperes side, de som er nævnt foran. Ligeledes må alle de, som er bosiddende i fogediet Ålholm, søge til alle tyske stæder og markedspladser og skal på frem- og tilbagerejsen have frit lejde fra grev Henrik og alle hans fornævnte hjælpere. Og sker det, at herr Kristian eller hans mænd eller hans fornævnte venner lider overlast ved, at deres ejendele bliver frataget dem, eller ved at de eller deres folk bliver taget til fange af de fornævnte grever eller deres hjælpere, skal man, så længe hæren er i landet Lolland, give dem deres ejendele tilbage, hvor de opsporer og hvor de finder deres ejendele, og løslade fangerne. Og siden skal de fornævnte grever og deres hjælpere ikke høre maninger herom. Ligeledes har grev Henrik og hans hjælpere tilstået herr Kristian de samme vilkår, som herr Heine Kabolt og herr Fredbjørn, hans broder, og herr Mathias Ketelhod, herr Schenk Wardenberg, herr Johan Tyrebak, herr Henning og herr Henrik van der Osten, herr Jens Basse, Anders Sjundesen og Jens Bonde har, (nemlig) at alle disse skal have rådighed over deres gods, som de har på Lolland, indtil den termin, som er anført foran. Hvis nogen af dem er uden for Lolland, så skal de, når de inden for den fornævnte tid kommer til Lolland, være sikrede mod grev Henrik og hans fornævnte hjælpere så længe, som de er på Lolland; og de skal på deres side heller ikke volde grev Henrik og alle hans hjælpere vanskeligheder. Sker det og, at de fornævnte grever eller nogen af deres hjælpere eller nogen mand, som lyder fornævnte grever eller nogen af deres fornævnte hjælpere, kommer til fogediet Ålholm, og nogen mand vil forulempe eller skade dem, skal herr Kristian med sine venner hjælpe til at afvende og afværge det på deres gode tro uden argelist. Fremdeles, hvis det sker, at grev Henrik og grev Klaus skal have Ålholm, så skal herr Kristian og hans fornævnte venner have rådighed over deres gods, som de har på Lolland, indtil førstkommende St. Valborgs dag; derefter skal de have valget, om de vil forblive hos grev Henrik og grev Klaus og deres arvinger eller ej. Hvis de vil forblive hos dem, så skal de opføre sig mod dem, således som gode mænd retmæssigt er pligtige til at opføre sig mod deres herrer, og herrerne skal til gengæld opføre sig mod dem, som de retmæssigt er pligtige til at opføre sig. Men om nogen ikke vil forblive hos dem, så skal denne opgive sit gods og drage, hvorhen han vil. Hvis nogen mand på Lolland vil anfægte herr Kristian og hans venner i deres besiddelser inden for denne foran skrevne tid, skal grev Henrik og grev Klaus hjælpe dem til at afvende og afværge det. Det samme skal herr Kristian omvendt gøre; hvis nogen vil anfægte grev Henrik og grev Klaus og deres mænd på Lolland i deres besiddelser, så skal herr Kristian med sine mænd på deres side hjælpe til at afvende og afværge det i god tro uden argelist. Til vidnesbyrd om alt dette, at alt dette er dagtinget således, har vi fornævnte grev Henrik for os og for vor broder grev Klaus ladet hænge vort segl sammen med fornævnte herr Kristians segl under dette brev, som er givet og skrevet i det Herrens år 1368 foran borgen Ålholm på vor kære Frues fødselsdag.