© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udtog og arkivalske oplysninger efter Mekl. UB.:
Ad uniuersorum presencium et futurorum plenam et indubitatam cupio ego Iohannes dictus Thun noticiam deuenire lucide presentibus pro testando, quod dudum per familiares honorabilium uirorum dominorum proconsulum et consulum in Rozstock in publicis gwerris inter magnificum principem dominum Woldemarum Danorum et nonnullos alios terrarum dominos necnon ciuitates maritimas pendentibus ego protunc in seruicio dicti regis existens fui captiuatus, a qua captiuitate ad illustrium et generosorum principum ac dominorum, domini uidelicet Alberti, regis Swecie, et domini Alberti, ducis Magnopolensis, intercessionem et rogatum sum per dictos proconsules benigniter et largiter quitus datus, solutus et dimissus.
Unde ego Iohannes Thun predictus, non ui aut metu inductus, sed libera et spontanea uoluntate promisi et in hiis scriptis promitto quod nec ego nec mei heredes ..... eisdem proconsulibus et consulibus ..... quicquam dampni ..... uelimus inferre .....
Datum Rozstock anno domini millesimo trecentesimo sexagesimo nono ipso die dominico, quo Letare Ierusalem cantatur.
Jeg Johan, kaldet Thun, ønsker, at det med en erklæring i dette brev skal komme til alle nulevende og fremtidiges fulde og ikke med tvivl behæftede kundskab, at jeg tidligere blev taget til fange af de hæderværdige mænds, de herrer borgmestre og rådmænd i Rostocks svende i den erklærede krig, der står på mellem den stormægtige fyrste, de Danskes herre Valdemar og adskillige andre landsherrer samt søstæderne, idet jeg da var i den nævnte konges tjeneste; fra dette fangenskab er jeg ved de berømmelige og højmodige fyrster og herrer, nemlig herr Albrecht, konge af Sverige, og herr Albrecht, hertug af Mecklenburgs mellemkomst og bøn velvilligt og storsindet blevet kvit, løst og frigjort. Derfor har jeg fornævnte Johan Thun, ikke af vold eller frygt, men frivilligt og spontant lovet og lover med dette brev ...., at hverken jeg eller mine arvinger .... vil tilføje ..... samme borgmestre og rådmænd ..... nogen som helst skade ..... Givet i Rostock i det Herrens år 1369 på selve den søndag, da man synger Letare Jerusalem.