Urban, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner, gejstligheden i Ribe stad og stift, hilsen og apostolisk velsignelse.

Den årvågne omhu hos den romerske pave, hvem den himmelske hyrde og sjælenes biskop ved den magtfylde, der er ham givet, har sat i spidsen for alle kirker, medfører, at han årvågent bør overveje hver enkelt kirkes tilstand og betænksomt drage omsorg for den, så der ved hans indsigtsfulde forudseenhed snart ved ligefrem provision, snart ved embedsforflyttelse — alt efter hvad personernes, stedets og tidspunktets beskaffenhed udkræver — på hensigtsmæssig måde gives de enkelte kirker en egnet hyrde og en vidtskuende leder, som på helsebringende måde kan styre og belære den ham betroede menighed og forskaffe kirkerne forønskelig trivsel og tilvækst. Da vi i sin tid, medens biskop Mogens af Ribe — god ihukommelse — havde styret over Ribe kirke, ønskede, at en nyttig person ved vor pavelige indgriben skulde komme til at stå i spidsen for denne kirke, når vakance indtrådte, bestemte vi ved den lejlighed særligt at reservere provisionen af samme kirke for vor rådighed og bestemmelse, idet vi erklærede det for ugyldigt og magtesløst, om nogen derefter med nogen som helst myndighed, med eller uden viden herom, skulde forsøge at handle anderledes i denne sag. Men da derefter fornævnte kirke blev ledig ved samme biskop Mogens' død, han som afgik ved døden uden for den romerske kurie, valgte vore elskede sønner i kapitlet ved denne kirke, som det forsikres, i uvidenhed om denne reservation og bestemmelse enstemmigt — omend kun de facto — vor broder Jens af Ribe, da biskop af Børglum, og samme Jens, der på samme måde var uvidende om fornævnte reservation og bestemmelse, samtykkede hverken eller afslog, da valgresultatet blev ham forelagt, men skød sig ind under det apostoliske sæde, hvorefter han, da han havde fået kendskab til nævnte reservation og bestemmelse, lod denne valghandling forelægge for os i konsistorium. Da vi derfor betænkte, at det fornævnte valg, og hvad derpå fulgte, var foretaget efter og i modstrid med fornævnte reservation og bestemmelse, anså vi det — hvad det også var — for ugyldigt og magtesløst, og idet vi, for at denne kirke ikke skulde udsættes for en langvarig vakances ubehageligheder, med faderlig og betænksom iver lagde vægt på en hurtig og lykkelig provision af nævnte kirke, som ingen uden os denne gang har kunnet eller kunde befatte sig med, eftersom den fornævnte reservation og bestemmelse var til hinder herfor, har vi omhyggeligt overvejet med vore brødre, hvorledes vi kunde sætte en nyttig og tillige frugtbringende person i spidsen for denne kirke, hvorefter vi sluttelig har rettet vor opmærksomhed mod samme Jens, idet vi har tænkt på de store og fortjenstfulde dyder, hvormed Guds nåde, efter hvad vi ved troværdigt vidnesbyrd har erfaret, har smykket ham, og taget i betragtning, at han, der hidtil har stået for styret af Børglum kirke på rosværdig vis, vil have kundskab og evne til med Guds hjælp nyttigt at lede og lykkeligt at styre nævnte Ribe kirke. I den hensigt på frelsebringende måde at sørge såvel for nævnte Ribe kirke som for Herrens hjord sammesteds, har vi derfor efter samme brødres råd og i apostolisk magtfylde løst samme biskop Jens fra det bånd, som bandt ham til Børglum kirke, som han da forestod, og med apostolisk myndighed overflyttet samme Jens til nævnte Ribe kirke og sat ham i spidsen for den som biskop og hyrde, idet vi helt og fuldt har betroet ham omsorgen for og forvaltningen af nævnte Ribe kirke i det åndelige og det timelige og har givet ham tilladelse til frit at gå over til nævnte Ribe kirke, ledet af sikker tillid til, at fornævnte kirke i Ribe ved hans omhyggelige flid og omsorgsfulde tjeneste, og når hans virksomhed og gerning står under Hans milde ledelse, fra hvem alle nådegaver stammer, vil opnå forønsket tilvækst i mangfoldig hæder og fremgang. Derfor pålægger vi Eder, gode sønner, ved apostolisk brev, at I med glæde og hædersbevisning skal tage imod samme biskop som fader og hyrde for Eders sjæle og at I, idet I viser ham skyldig og from lydighed og ærbødighed, ydmygt skal rette Eder efter hans frelsebringende påmindelser og pålæg og sørge for virksomt at opfylde dem. I modsat fald vil vi godkende den dom, som biskoppen på lovmæssig vis måtte fælde mod genstridige, og med Guds hjælp vil vi lade den ubrydeligt overholde, indtil tilbørlig bod har fundet sted. Givet i Rom ved S. Pietro den 7. november i vort ottende pontifikatsår.