Tekst og udgave
forrige næste

A:

Den 3. februar samme år 1370, indiktion og pontifikatsår som fornævnt, har den ærværdige fader herr Henrik, biskop af Slesvig, i det apostoliske skatkammer i Rom ved S. Pietro over for den ærværdige fader i Kristus, herr Arnaldus, ærkebiskop af Auch, vor herre pavens kammermester og i nærværelse af de ærværdige og velbyrdige mænd, herrerne Eblo de Mederio og Petrus de Albiarcz, klerke ved det apostoliske kammer, og Johannes de Meirannes, klerk ved kollegiet, lovet til det apostoliske kammer og kollegium at betale 1000 guldfloriner til kammeret som sit servitium commune foruden de 5 sædvanlige servitier. Halvdelen heraf skal betales om et år (at regne) fra førstkommende mikkelsdag og den anden halvdel til samme termin efter et års forløb. I modsat fald o.s.v. Han aflagde ed. Ligeledes anerkendte han over for det apostoliske kammer og kollegium 1000 guldfloriner som sin forgænger herr Didriks servitium commune foruden de sædvanlige fem servitier. Ligeledes anerkendte han over for fornævnte kammer og kollegium andre 1000 guldfloriner for sin forgænger herr Niels tillige med de sædvanlige fem servitier. Ligeledes anerkendte han over for det apostoliske kammer og kollegium 320 guldfloriner som sin fjernere forgænger herr Henriks servitium commune foruden de sædvanlige fem servitier.

B :

Herr biskop Henrik af Slesvig lovede 1000 floriner som sit servitium commune foruden de sædvanlige fem servitier. Ligeledes anerkendte han andre 1000 floriner som sin forgænger herr Didriks servitium commune foruden fem servitier, hvilken forgængers forpligtelse blev indgået den 31. maj i året (515). Ligeledes anerkendte han andre 1000 flori ner som sin forgænger herr Niels' servitium commune foruden de fem sædvanlige servitier, hvilken forgængers forpligtelse blev indgået den 9. december i året (546). Ligeledes anerkendte han 160 floriner som sin forgænger herr Henriks servitium commune til kollegiet foruden et fuldstændigt servitium, hvilken forgængers forpligtelse blev indgået den 22. april i året (437). Betalingen skal erlægges med 1000 floriner og 5 servitier i rater til mikkelsdag om et år, og lige så meget til samme termin hvert følgende år, indtil der er gjort fyldest for alt. I modsat fald o.s.v..