Tekst og udgave
forrige næste

A:

Den 9. februar i samme år, indiktion og pontifikatsår har den ærværdige fader herr Jens, biskop af Ribe, i det apostoliske skatkammer i Rom over for den ærværdige fader i Kristus herr Arnaldus, af Guds miskundhed ærkebiskop af Auch, vor herre pavens kammermester, og i nærværelse af de ærværdige og gode mænd, de herrer Eblo de Miers og Petrus d'Albiartz, klerke ved det apostoliske kammer, og Johannes de Meirannes, klerk ved kollegiet, lovet ved Niels Krog, hans hertil lovligt indsatte befuldmægtigede, at betale det apostoliske kammer og kollegium 120 guldfloriner til kammeret som sit servitium commune foruden de fem sædvanlige servitier. Halvdelen heraf skal betales til St. Andreas apostelens dag, den anden halvdel samme dag efter et år. I modsat fald o.s.v., og han aflagde ed o.s.v..

B:

Herr biskop Jens af Ribe lovede 120 floriner som sit servitium commune foruden de fem sædvanlige servitier, hvoraf halvdelen skal betales førstkommende St. Andreas' dag, den anden halvdel samme festdag efter et år.