Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa1:

Wy Woldemar, med guds naade Danmarchis Sleszuing(!) och Gullantz(!) koning, alle desse, som dette vort kongebreff see eller hører, ynske vi æuig sallighet aff herren. ♦ Vide skulle i alle, at vi aff vor kongl: gunst och naade sambtøcher denne vor elskelig vndersatt Hansz Gonness, som hertil hafver tient till vort och cronens slott Nyborg, at hand maa quit och fry niude bruge och beholde vden ald besuering och tynge ald hansz gaards rette tilligelse eftter hans eyendombsz breff, som osz siunlig forkomen er och nu med dette vor obene breff vnder och sambtøcher hannem dend same vor kongl: frihed, som andre vore maalszmend hafver vnder vor kongl: krone, doeg med slig besched, at hand retter for sig aarlig till vor kongl: slott och naadige port alt huis hansz eyendoms breff indeholder, huorfore vi strengelige forbiuder, at nogen hereftter skall nogen forfang giøre eller giøre lade hannem paa denne vor kongl: frihed gunst och naade ♦ Fordrister nogen sig till herimod at giøre och denne vor kongl: frihed at forkrenche, schall hand hoes oss sig opueche kongl: vgunst och tilbørlig straff etc. ♦ Nyborg anno domini mcccclxx med Godtschalch Henningsen Danmarchis riges cantzeler.

7 Sleszuing(!) och Gullantz(!)] A har haft Selauorum og Gothorum.

Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes, Venders og Goters konge, ønsker alle dem, der ser eller hører dette vort kongebrev, evig salighed i herren.

I skal vide, at vi af vor kongelige gunst og nåde tilstår denne vor elskelige undersåt Jens Gunnesen, som indtil nu har tjent på vort og kronens slot Nyborg, at han kvit og frit må nyde, bruge og beholde alt sit gods med dets rette tilliggende uden nogen byrde og tynge efter sit ejendomsbrev, som er blevet forelagt os, og vi under og tilstår ham nu med dette vort åbne brev den samme vor kongelige frihed, som vore andre målsmænd har under vor kongelige krone, dog med den betingelse, at han årligt udreder til vort kongelige slot og nådige port alt, hvad hans ejendomsbrev indeholder, hvorfor vi strengt forbyder, at nogen herefter skal gøre eller lade gøre nogen skade for ham på denne vor kongelige frihed, gunst og nåde. Fordrister nogen sig til at gøre noget herimod og krænke denne vor kongelige frihed, skal han hos os opvække kongelig unåde mod sig og tilbørlig straf o.s.v. Nyborg i det Herrens år 1370 med Godskalk Hemmingsen, Danmarks riges justitiar (som vidne).