© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udtog efter Aa, varr. efter Ba—c:
Anno domini mocccolxxio in festo pentecosten consules ciuitatum maritimarum Stralessundis congregati de Lubek domini Iacobus Plescowe et Hermannus de Osenbrugge de Rostok Arnoldus Krøpelin et Iohannes de Kiritze de Wismaria Tidericus de Rampen Hermannus Kropelin et Iohannes Dargetzowe de Gripeswold Euerhardus Rubenowe et Arnoldus Langhe de Stetin Henninghus Westfal et Iohannes notarius ibidem de Colberghe Henningus Ghemelin de Prussia de Thorun Iohannes de Loo de Elbingho Hartwicus Beteken de Dantzeke Paulus Sane de Mari meridiano de Campen Gherardus de Putte de Sirixe Wilhelmus Wilhelmsson de Stralessundis Hermannus de Rode Hinricus Schiele Bertrammus Wulflam Iohannes Wreen Iohannes Rughe et Ludolfus de Kulpen egerunt et terminauerunt acta et negotia infrascripta
<1-3> .....
<4> Vortmer sprak me mit hern Henninghe van Putbusch wo me darane wesen scholde mit dem hus to Falsterbode des sede he vs dat alle de dar quemen van den steden scholden velich wezen liues vnde ghudes
<5> Vortmer vmme den tollen ward aldus up een ghedreghen dat to Falsterbode schal her Henning enen setten vnde de van Lubeke vnde de stede van der Wendeschen siden enen vnde de van Prussen enen vnde de van der Zuderzee/ de schollen den tollen upboren vnde in ene kisten samnen dar malk enen slotel to hebbe ♦ In dessem stucke wolden de van Rostoke vnde van der Wismer nicht sitten ♦ Des ghelikes schollen de van Lubeke vnde van der Wendeschen siden enen hebben to Schonøre vnde de van Prussen vnde van der Zuderzee enen de dar den tollen upnemen vnde samnen ok in ene kisten dar malk enen slotel to hebbe ♦ Vnde dat gheld van beiden tollen schal men bringhen to dem Sunde to sunte Michelis daghe dar de stede meenliken to samende komen
<6> Vortmer mach me solten to Falsterbode to Schønøre vnde to dem Ellenboghen vnde dar schal een iewelik man de sulues here is komen mit sineme vullen harnasche vnde malk schal by dem anderen bliuen vnde nene koplude schollen ligghen mank den vischeren by dren lodighen marken vnde allike wol nicht to stedende dar to ligghende ♦ Wel ok yemand anders wor solten wen in dessen dren steden de mach dat dun sunder brøke
<7> Malk schal ok mit dem anderen gutliken up een dreghen vnde we enen krich maket dar schade af kumpt/ des hebbet de stede ouer een ghedreghen dat dat malk mit den sinen also richten schal dat een ander dar an denke/ ♦ Vnde wente ouer enem iare schelinghe was twischen den van Rostok. vnde den vamme Sunde alse van eren vischeren uppe Schone dat hebben de menen stede to sik ghenomen also dat dat in gude stan schal vnde dat dar nemant schelinghe af maken schal by sinen hogesten wente de stede darumme spreken willen to dem neghesten daghe den se to samende holdet na sunte Michelis daghe vnde also vøghen dat we ghebroken heft beteren schal
<8> Vortmer dat pundgheld to Schone schal een iewelik voghet upboren van alle den de uppe siner vitten liggen de in dem vorbunde nicht en sin ane de dem køninghe van Denemarken to høret ♦ Men van Enghelschen Vlaminghen Brabanderen vnde alle den de in dem vorbunde nicht en sin de up den vitten nicht en ligghen scholen dat pundgeld upboren to Schonøre de voghede van der Wismer vnde de van Campen to Valsterbode de voghede van Lubeke vnde van Prussen to dem Ellenboghen schollen. de van Lubeke enen bedderuen børgher vnde de van Rostoke enen dar to voghen de dat pundgheld dar up nemen ♦ Dit gheld schal een iewelik beseghelen vnde antworden dat den ghennen de den tollen upboren to Schonore vnde de schollen dat bringhen to dem Sunde uppe sunte Michelis dach
<9> Vortmer schal en iewelik stad alle ere pundgeld dat se upghebøret heft van den gesten bringhen to dem Sunde uppe sunte Michelis dach
<10> Vmme den tollen to dem Ellenboghen ward up een ghedreghen dat men van Helzingborch dar schal to voghen enen scriuer vnde van der stede weghene enen scriuer edder enen anderen bederuen man de den tollen upbøren vnde don dar rekenschop van to sunte Michelis daghe vor den steden to dem Sunde ♦ Vnde de suluen twe de van Lubeke vnde Rostok dar to ghevoghet werden dat se dat pundgelt upnemen de schollen ok den dar to schicken de den tollen upboren schal van der stede weghene
<11> Vortmer woruen de van Lubeke van Wartberghes weghen vmme den cogghen vul meles de eme nomen ward in dem Noressunde ♦ Dar schal malk vmme spreken mit sinen høuetluden vnde bringhen des een antworde to sunte Michelis daghe ♦ Dit schach in dem ersten orloghe ♦ Ok schal malk spreken in sinen rade vmme de schepe de ghebrand worden vor Helzingborch de dar ligghen mosten van hete weghen der stede des ok een antworde to bringende to sunte Michelis daghe
<13> Vortmer rekende her Gregorius Zwerting van den hus to Helzingborch also dat me eme blef schuldich bouen alle dat dat he vntfanghen hadde iiiiclxiɉ mark ♦ Vnde des heft he aldermalkem ene scrift ghegheuen uppe de rekenschop de wel malk vor sinen rad bringhen ♦ Vnde dat gheld schal he upboren van dem ersten ghelde dat to Schone vellet men dat gheld dat me eme gheuen schal vor sinen denst dat schal stan wente to sunte Michelis daghe dat de stede tosamende komen
<14> .....
10 lxxio] lxx primo Ba-c
— consules] domini consules Ba.
11 Stralessundis congregati] congregati in Stralessund Ba
— Plescowe] Pleskowe Ba, Bc
— et] Ba, Bc, mgl. Aa, Bb.
12 Osenbrugge] Ozenbr{u/}gghe Ba, Ozenbrůgge Bb, Ozenbrugghe Bc
— Rostok] Rozstok Ba-c
— Krøpelin] Crøpelyn Ba-b, Kropelyn Bc
— Kiritze] Kyritze Ba-b..
13 Wismaria] Wysmaria Ba, Bc
— Tidericus] Thidericus Bb-c
— Kropelin] Crøpelyn Bab, Kropelyn Bc.
14 Dargetzowe] Darghetzowe Ba, Bc, Darghesouwe Bb
— Gripeswold] Ghrypeswaldis Ba, Gripeswaldis Bc
— Langhe] Langge Bb
— Stetin] Stetyn Bb-c.
15 Henninghus] Henningus Ba, Hennynghus Bb, Hennyngus Bc.
15 Westfal] Westfaal Ba
— et Iohannes notarius ibidem] Bb, mgl. Aa, Ba, Bc
— Colberghe] Kolberghe Bb
— Henningus] Hennynghus Bb, Hennyngus Bc.
16 Ghemelin] Ghemelyn Ba-c
— Prussia] Prucia Ba-c
— Elbingho] Elbingo Bc.
17 Beteken] Beteke Ba-b
— Dantzeke] Dantzicke Ba, Dantzik Bc
Sane] Tsane Ba, Sone Bc
— meridiano] meridionali Ba.
18 Putte] Putten Ba, Putto Bc
— Sirixe] Tsyrixe Ba, Zyrixee Bb, Zirixzee Bc
— Wilhelmus Wilhelmsson] Willehelmus Willemson Ba, Wilhelmus Willamesson Bb, Wilhelmus Wilhelmesson Bc.
19 Schiele] Schele Ba-c
— Wulflam] Wlfam Bb
— Iohannes Rughe et Ludolfus de Kulpen] mgl. Bb.
20 Ludolfus] Ludolpus Ba, Ludekinus Bc
— Kulpen] K{u/}lpen Ba, Kůlpen Bc.
20 egerunt indtil acta et] pertractauerunt hec Ba.
22 Henninghe] Hennynghe Bb-c
— Putbusch] Pudbozk Ba, Pudbuzk Bb, Pudbuske Bc.
23 Falsterbode] Valsterbode Ba-c
— des sede] de seghede Bb
— dat] dat. .dat Ba, dat/dat Bb.
24 steden] steden de Bc.
26 Falsterbode] Valsterbode Ba-c
— Henning] Hennince Ba, Hennyngh Bb-c.
27 Wendeschen] Wendesschen Bc
— Prussen] Prucen Ba-c
— enen vnde de] vnde Ba-c
— Zuderzee] Sudersee enen Ba, Zuderzee enen Bb-c.
28 samnen] sammen Ba, sammelen Bb, zamen Bc.
28-29 to hebbe] schal t{ov} hebben Ba, to hebben schal Bb.
29 In dessen stucke indtil slotel to hebbe] mgl. Bb
— Rostoke] Rozstok Ba-c
— Wismer] Wysmer Ba, Bc.
30 Wendeschen] Wendesschen Bc.
31 Schonøre] Schonoer Ba. Schonore Bc
— Prussen] Prucen Ba, Bc.
32 samnen] zamen Bc
— ok] mgl. Bb.
34 dar de stede meenliken to samende komen] dar de menen stede denne t{ov} samne sint Ba, dar denne de stede menliken sint Bb, dar de stede menliken to samen comen Bc.
35 Falsterbode] Valsterbode Ba-c
— to] vnde Bb
— Schønøre] Schonore Ba, Schonøre Bb-c.
36 Ellenboghen] Elenboghen Ba-c
— schal] mgl. Bc
— de] do en Ba.
37 (1.) vnde] mgl. Ba.
38 allike wol] tilf. o.l. Ba, mgl. Bb.
39 to stedende] to steden en Ba, Bb
— dar] mgl. Bb
— Wel ok yemand] Wil auer ienich kopman Ba, Wil ener yenich kopman Bb.
39-40 sen in dessen dren steden] mgl. Bc
— dessen] Ba-b, dessem Aa.
41 enen] ienighen Ba, yeneghen Bb.
42 ouer] op Bc.
43-49 Vnde wente indtil beteren schal] mgl. Bc; i Ba og Bb tilf. imellem § 12 og 13 med henvisning til den rette plads.
44 ouer enem iare schelinghe] de schelinghe de ouer enem iare Bb
— Rostok] Rozstok Bb.
46 in gude stan schal] schal in gode staan Ba.
48 den se indtil daghe] na sunte Michelis daghe den se to samende holdet Bb
— vnde] vnde dat Bb.
49 we] de de Bb — ghebroken] broken Bb
— heft] heft da he Bb.
50-51 Vortmer dat indtil liggen] Vordmer schal een iewelk voghet pundgeld vpnemen vp siner vitten van alle den Ba, Vortmer schal eyn yewelk voghet pundghelt vpnemen vppe syner vitten van alle den Bb.
51 de] herefter overstreget tho Schonore Bb
— vorbunde] verbunde Ba-b.
53 de in dem vorbunde nicht en sin] mgl. Ba-b.
54 Schonøre] Schonore Bc.
55 Wismer] Wysmer Ba, Bc
— de (1.)] mgl. Ba-c.
56 Prussen] Prucen Ba-c
— Ellenboghen] Elenboghen Ba-c
— Lubeke] Ba-c, mgl. Aa.
57 Rostoke] Rozstok Ba-c.
58 gheld] pundgheld Ba-b.
59 Schonore] Schonøre Ba-b.
61 upghebøret heft] opboren Bc.
63 Vmme] Vortmer vmme Ba-b
— Ellenboghen] Elenboghen Ba-c.
64 Helzingborch] Helsingheborch Ba, Helsingborgh Bb, Helsinghborch Bc
— dar schal] schal dar Bb.
65 tollen] tollen dar Ba-b.
66 van to sunte indtil to dem Sunde] van to dem Sunde to sunte Michels daghe vor den steden Ba-b.
67 de van] de de van Bc
— Rostok] van Rozstok Ba-b, Rozstok Bc
— dar] de dar Bb
— se] mgl. Ba-b.
68 upnemen] vp tp borende Ba-b
— upboren schal] dar vpnemen Bab.
69 van] mgl. Bc.
70 Wartberghes] Wardberghes Bb.
71 Noressunde] Øressunde Ba, Nøressunde Bb.
74 sinen] syme Ba, sime Bb
— Helzingborch] Helsingheborch Ba, Helsingborgh Bb.
75 weghen] mgl. Ba.
78 Zwerting] Swertingh Ba, Swertyngh Bb
— Helzingborch] Helsinghborch Ba, Helsingborgh Bb.
79 blef schuldich] schuldich blef Bb.
I det Herrens år 1371 på pinsedag forsamledes rådmændene fra søstæderne i Stralsund, fra Lübeck de herrer Jakob Pleskow og Herman v. Osenbrugge, fra Rostock Arnold Kröpelin og Johan v. Kyritz, fra Wismar Didrik v. Rampen, Herman Kröpelin og Johan Dargetzow, fra Greifswald Everhard Rubenow og Arnold Lange, fra Stettin Henning Westfal og Johan, notar sammesteds, fra Kolberg Henning Gemelin, fra Preussen fra Thorn Johan v. Lohe, fra Elbing Hartvig Beteke, fra Danzig Povl Sane, fra Zuidersøen fra Kampen Gerrit af Putten, fra Zierikzee Willem Willemssen, fra Stralsund Herman v. Rode, Henrik Scheele, Bertram Wulflam, Johan Wren, Johan Ruge og Ludolf v. Kulpe, og forhandlede og afsluttede nedenforanførte handlinger og sager.
<1-3> ...
<4> Endvidere talte man med herr Henning Podebusk om, hvordan man skulde forholde sig med borgen i Falsterbo; desangående sagde han os, at alle, der kom didhen fra stæderne, skulde være sikre på liv og gods.
<5> Endvidere angående tolden blev der truffet aftale således: i Falsterbo skal herr Henning indsætte een (foged) og de fra Lübeck og fra de vendiske stæder een og de fra Preussen og de fra Zuidersøen een. De skal opkræve pundtolden og opbevare den i en kiste, hvortil enhver skal have nøgle. På dette punkt vilde de fra Rostock og de fra Wismar ikke være med. Deslige skal de fra Lübeck og fra den vendiske side have een (tolder) i Skanør og de fra Preussen og fra Zuidersøen een, hvilke skal oppebære tolden og ligeledes opbevare den i en kiste, hvortil enhver skal have en nøgle. Og udbyttet af begge toldafgifter skal man bringe til Stralsund til sankt Mikkelsdag, hvor alle stæder kommer sammen.
<6> Endvidere må man nedsalte sild i Falsterbo, i Skanør og i Malmø, og dér skal enhver, der er sin egen herre, komme med sit fulde harnisk, og alle skal holde sammen, og ingen købmænd skal ligge blandt fiskere under straf af tre lødige mark, og ligervis skal det ikke tilstedes nogen at ligge der. Vil nogen nedsalte andetsteds end disse tre steder, kan han gøre det uden bøde.
<7> Ligeledes skal alle forliges godt med hinanden, og angående den, der volder strid med skade til følge, desangående er stæderne blevet enige om, at enhver skal dømme sine egne folk på en sådan måde, at en anden betænker sig. Og eftersom der for et år siden var strid mellem dem fra Rostock og dem fra Stralsund, nemlig angående deres fiskere i Skåne, har hansestæderne taget sig af den strid, således at den skal være stillet i bero, og ingen må rejse strid desangående under højeste straf, eftersom stæderne vil føre forhandlinger derom på det næste rådsmøde, de holder efter sankt Mikkelsdag, og foranledige, at den, der har forbrudt sig, skal give bøde.
<8> Endvidere skal enhver foged indkræve pundtolden i Skåne hos alle dem, der ligger på hans fed og ikke er med i forbundet; undtaget er de, der hører under kongen af Danmark. Men af englændere, flamlændere, brabandere og af alle dem, der ikke er i forbundet og ikke ligger på feddet, skal pundtolden i Skanør opkræves af fogederne fra Wismar og fra Kampen, i Falsterbo af fogederne fra Lübeck og fra Preussen. I Malmø skal de fra Lübeck indsætte en retskaffen borger og de fra Rostock dertil een, som skal oppebære pundtolden. De penge skal alle give beseglet brev om og overdrage dem til Stralsund til sankt Mikkelsdag.
<9> Endvidere skal enhver stad til sankt Mikkelsdag i Stralsund medbringe hele sin pundtold, som den har opkrævet af fremmede.
<10> Angående tolden i Malmø enedes man om, at de fra Helsingborg skal beskikke en skriver did og en skriver eller en anden retskaffen mand på stædernes vegne; de skal opkræve tolden og gøre regnskab derfor på sankt Mikkelsdag over for stæderne i Stralsund. Og de samme to, som af Lübeck og Rostock bliver sat til at opkræve pundtolden, de skal også indsætte en til at indkræve tolden på stædernes vegne.
<11> Endvidere forhandlede de fra Lübeck på (Johan) Wartbergs vegne om den kogge fuld af mel, som blev taget fra ham i Øresund. Herom skal enhver tale med sine høvedsmænd og medbringe svar desangående til sankt Mikkelsdag. Dette skete i den første krig. Desuden skal enhver i sit råd drøfte spørgsmålet om de skibe, der blev opbrændt foran Helsingborg, hvor de på stædernes befaling skulde ligge; også herom skulde de medbringe et svar til sankt Mikkelsdag.
<12> ...
<13> Endvidere aflagde herr Gregor Swerting regnskab vedrørende borgen i Helsingborg på den måde, at man blev ham 462 mark skyldig ud over alt det, som han havde modtaget. Og desangående har han givet enhver et brev om regnskabet, som enhver kan forelægge for sit råd. Og pengene skal han oppebære af de første penge, som forfalder i Skåne; men betalingen, som man skal give ham for hans tjeneste, skal stå i bero indtil sankt Mikkelsdag, når stæderne kommer sammen.
<14> ...