Niels o.s.v. til de ærværdige og gode mænd, de herrer abbeder, prælater, priorer, kanniker og andre, der beklæder en dignitet og er pæsteviede med sjælesorg, og til sognepræster, vikarer, kapellaner og offentlige notarer i kirkeprovinsen, i staden og stiftet Lund hilsen med Gud og med ønske om virkningsfuld udførelse af denne vor befaling.

Den ærværdige fader, den herre broder Peder, abbed i Esrom kloster af cistercienserordenen i Roskilde stift, har klaget til os over, at en broder Jens Krafse, munk, der har aflagt klosterløfte i fornævnte kloster, ubetænksomt, nemlig efter djævelens tilskyndelse, har forladt ordenen, kastet munkekutten og er vendt tilbage til denne verden og nu går iklædt verdslig dragt til fare for sin sjæl, til ikke ringe anstød for såre mange og til skændsel og fortræd for samme cistercienserorden. Og ved den handling, nemlig ved så frækt at opgive sin ordensdragt, har han utvivlsomt pådraget sig bandlysningsstraffen i henhold til de kanoniske bestemmelserN. Og skønt den fornævnte herr abbed flere gange personligt og gennem sine munke kærligt havde ladet denne forløbne munk formane om, at han, ramt i sit inderste hjerte, snarest muligt skulde vende tilbage til sin orden og opgive sit frafald og i ydmyghed under kaste sig ordensdisciplinen, lægger og lagde dog samme Jens, der glemmer sin frelse og nærer foragt for den ham gjorte formaning, som en hårdnakket og genstridig person overhovedet ikke vægt på at vende tilbage til sit kloster i tillid til den verdslige arms magt, hvorfor den herre abbed indtrængende har bedt vor ærværdige broder i Kristus den herre biskop af Roskilde om, at fornævnte Jens, der er forløben og ifaldet band, skulde erklæres for bandlyst af de ham undergivne præster; men som samme herr abbed i egen person har fremført over for os, nægtede den samme herre biskop aldeles at gøre dette. Derfor tog samme herre abbed sin tilflugt til os som den overordnede instans angående fornævnte afslag og angående omtalte Jens' stivsind og beklagede sig svarligen til os, idet han bønfaldt os om, at vi snarlig måtte ville forskaffe ham et gavnligt middel mod det anførte. Efter at vi derfor har overvejet hans rimelige bønner og tilstrækkeligt er blevet sat ind i denne sag, erklærer også vi på indtrængende opfordring af den fornævnte herr abbed i Esrom, at den fornævnte broder Jens, som vor generalofficial i åndelige sager, der sad til doms ved vor kirke i Lund, af denne grund havde erklæret for bandlyst, med navns nævnelse er bandlyst med dette brev. Både i den hellige lydigheds navn og under den bandlysningsstraf, som vi fælder mod Eder og enhver af Eder – dog først efter tre gange forudskikket kanonisk påmindelse – hvis I foragter at adlyde vore befalinger, pålægger vi Eder alle og enhver af Eder som vor befaling med dette brev, at I hver eneste søn- og helligdag offentligt i Eders kirker og andetsteds, hvor I måtte blive opfordret dertil, under klokkeringning og med tændte og siden slukkede lys erklærer og ved andre lader erklære, at oftenævnte Jens Krafse på denne måde er bandlyst og strengt bør undgås af alle troende kristne. Vi vil desuden og påbyder som befaling under fornævnte straf, at hvis fornævnte forløbne Jens, på den måde bandlyst, en måned efter denne kundgørelse fremturer i sin forhærdelse – det ske ikke – da skal gudstjenesten helt standse i det sogn, i den stad eller på den borg, hvor han har sin bopæl eller hvor han opholder sig. I skal ikke holde Eder tilbage fra denne bandlysning og fra vor befaling, førend han vender tilbage til sin orden og til omtalte kloster i Esrom og gør sig fortjent til at få syndsforladelsen, eller om I måtte få en anden befaling fra os. Men til tegn på udførelse af denne vor befaling skal I, som får opfordringen, tilbagesende dette brev, beseglet med Eders segl. Til klart vidnesbyrd om alt det fornævnte har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet o.s.v. i det Herrens år 1371 mandag før den hellige jomfru Margretes dag.