© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Van godes gnaden wi Woldemar koning der Denen. Wenden vnd der Ghothin vnd Frederich palantzgraf bi Ryne vnd hertog in Beyern. bekennen dun kunt openbar mit dessen bryue vor allen luten de en seen oder horen lesen dat wi de hogeborn vorsten hern Otten markgraue to Brandenborg an ene sid vnd hern Kazimir hertogen to Stetin mit sinen broderen an de <ander> sid vm alle schelinge vnd twidracht de itzunt lange tid. went an dissen tag. sich mit enander vorlopen hebben mit erer volbort vnd guden willen vruntliken vndscheiden. vnd vndrichtet hebben in sodaner wiz. als hirna gescreuen steit. ♦ De selue markgraf Otto. scal de egenanten van Stetin. ane alle hindernisse bliuen laten bi alle den sloten steden landen vnd luten. de vormals hertog Barnym van Stetin. er vader zeligher. in hat ghehat vnd beseten vnd scal en alle de bryue de sy van markgraf Ludowig dem oldesten. vnd markgraf Ludowig dem Romer seligher dechtnisse. ouer de seluen slote lande vnd gut hebben. van nyes. mit sinen bryuen bestedighen. vnd en de holden vnd vultien. ane gheuerde vnschedelich den seluen briuen de si dem vorgenanten hertog Barnym vnd sinen eruen ouer de seluen slote vesten vnd gut gegheuen hebben. de scolen ghelike wol bi allen eren creften vnd bi erer macht bliuen als vor. ♦ So hebbe wi ok also ghededinget vnd ghesproken. dat de ergenanten van Stetin. dem ergenanten markgrafen Otten. vnd sinen eruen weder bestedtighen scolen alle de briue. de hertzog. Barnym de ergenant dem vorgenanten markgrafen Ludowig. dem oldesten vnd markgrauen Lodewig. dem Romer. gegheuen hebben. ouer welkerleie stukken oder dedinghe. de ghesin moghen. ♦ Wy hebben ok twischen en ghededinget vnd ghesproken dat erer beider vorstendum stede slote land vnd lute. bi allem vrede ghemake vriheit gnaden rechtigheiden vnd bi allen guden ghewonheiden bliuen scolen. dar si vormals an beiden cziden. bi eren voruarn ghewesen sin. nach kuntleker bewisunge. an welken stukken vnd saken dat gesin moghe. ♦ Vnd wer ymant der de stukke oder eyns dar vnder oueruore. vnd nicht enhilde so scolen de ergenanten der margraue van Brandenborg vnd de hertogen van Stetin. truweliken vnd mit ganzer macht. eyner dem andern behulpen sin. also schir ein van dem andern des vormanet wert vnd denseluen oueruarer mit rechte vnd mit macht dar to bringhen. dat he de stukke. vnd lantghesette holden mut. als vorscreuen steit ane gheuerde. ♦ Ok hebbe wi ghededinget vnd ghesproken. dat alle gheuangen. lude. der ergenanten heren an beiden cziden ledig vnd los scolen sin. ane gheuerde. vtghenomen de erer gheuenknisse truwlos sint gheworden. ♦ Yt scolen ok alle dingnisse de noch nicht gheuallen vnd ghegheuen sint vorwisset oder vnvorwisset vngheuordert vnd vnghenomen bliuen ane gheuerde. ♦ Ok scal alle ghelt dat van beschattinghe weghen noch vngeuallen is. ganz oder ghedeilet ghelobet vorwisset oder vorborghet an beiden cziden vnghemanet ledig vnd los sin ane gheuerde ♦ Ok hebbe wi twischen en ghededinget vnd ghespraken dat si an beiden cziden mit allen eren sloten steden landen vnd luten de in eren vorstendumen liggen vnd behuset sin. ewighen vnd stedliken vrede holden vnd heghen scolen. an all gheuerde. ♦ Were ouer dat ymant vnder den eren den vrede breke vnd nicht en hilde. so scolen de heren an beiden cziden. welke tid eyne van dem anderen dar to ghemanet wert. mit gantzer macht vnd mit truwen dar to volghen vnd ouer den vredebreker behulpen sin. vnd en oueruaren nach vtwisinghe des rechten. ♦ Wi bekennen ok an dessem briue vnd ist also ghededinget. als nu an dem negsten vridaghe was virteyndaghe vp dem werder bi Vrienwold. dat de vorgenanten heren de markgraf vnd de hertogen. allen desse vorscreuen dedinge vnd sproke isliker mit tweluen siner man vorwisset vnd vorborghet hebben vnd huden alhir to dem Roryke to haldende vnd voltinde stete vnd ganz. in guden truwen. vnd ane gheuerde ♦ Ok hebbe wi ghededinget vnd ghesproken dat alle vredebraken. de binnen der ergenanten heren vrede ghescin sint an beiden cziden wederdan vnd vndrichtet scolen werden. an alles gheuerde. ♦ Mit orkunde disses briues vorseghelt mit vnseren anghehangenden ingesigell. ♦ Gegheuen in dem houe to dem Rorike na godes bort drutteynhundert iar dar na in dem en vnd souentigsten iar des sundaghes vor sunte Marian Magdalenan daghe.
15 <ander>] mgl. A.
27 ghededinget] med de tilf. o.l. A.
32 en] tilf. o.l. A.
65 bort) tilf. o.l. A.
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes, Venders og Goters konge, og Frederik, pfalzgreve ved Rhinen og hertug af Bayern, erkender og gør vitterligt og åbenbart med dette brev for alle folk, der ser eller hører det læse, at vi med deres samtykke og gode vilje venskabeligt har forligt og forsonet de højbårne fyrster, herr Otto, markgreve af Brandenburg, på den ene side og herr Kasimir, hertug af Stettin, samt hans brødre på den anden side vedrørende al den splid og tvedragt, der nu i lang tid og indtil denne dag er foregået mellem dem, således som herefter står skrevet. Den nævnte markgrev Otto skal lade de fornævnte hertuger af Stettin uden al hinder blive ved alle de borge, stæder, lande og folk, som fordum hertug Barnim af Stettin, deres salig fader, har haft og besiddet, og han skal på ny med sine breve stadfæste dem alle de breve, som de har fra markgrev Ludvig den ældste og markgrev Ludvig Romeren, salig ihukommelse, angående de samme borge, lande og gods, og overholde og opfylde disse over for dem uden svig, og det uden skade for de breve, som de har givet den fornævnte hertug Barnim og hans arvinger på de samme borge, befæstninger og gods, disse breve skal ligefuldt forblive i kraft og gyldighed som forhen. Ligeledes har vi forhandlet og afsagt dette: de fornævnte hertuger af Stettin skal atter over for den fornævnte markgrev Otto og hans arvinger stadfæste alle de breve, som fornævnte hertug Barnim har givet fornævnte markgrev Ludvig den ældste og markgrev Ludvig Romeren, med alle de punkter eller aftaler de måtte indeholde. Vi har også forhandlet og afsagt dette mellem dem, at begges fyrstendømmer, stæder, borge, lande og folk skal have og nyde al fred, ro, frihed, nåder, rettigheder og alle gode sædvaner, som de fordum har haft på begge sider under deres forgængere efter vidnefast udsagn, hvad det så end måtte dreje sig om. Og hvis nogen overtræder disse punkter eller et af dem og ikke overholder dem, så skal de fornævnte, markgreven af Brandenburg og hertugerne af Stettin, i troskab og af al deres magt være hinanden behjælpelige, så såre den ene bliver opfordret dertil af den anden, og skal med ret og magt tvinge den samme lovovertræder til, at han uden svig overholder de punkter og sædvaner, som forskrevet står. Desuden har vi forhandlet og afgjort, at alle fanger på begge sider hos de fornævnte herrer skal løsgives og være fri uden svig, undtagen dem, der har forholdt sig æreløse i forbindelse med deres fangenskab. Endvidere skal alle aftalte løsepenge, der endnu ikke er forfaldet eller betalt, hvad enten der er stillet sikkerhed for dem eller ikke, uden svig forblive uopkrævet og ikke modtages. Desuden skal på begge sider alle penge, der endnu ikke er forfaldet i forbindelse med aftalt løsesum, helt eller delt, lovet, tilsikret eller garanteret, forblive umanet og være løs og fri uden svig. Desuden har vi forhandlet og afsagt dette mellem dem: at de på begge sider med alle deres borge, stæder, lande og folk, som ligger og hører hjemme i deres fyrstendømmer, uden al svig skal overholde og bevare en evig og stadig fred. Men hvis nogen blandt deres undergivne bryder freden og ikke holder den, så skal herrerne på begge sider, på hvad tidspunkt den ene end bliver opfordret dertil af den anden, af al kraft og i troskab slå følge med hinanden og være hinanden behjælpelig mod fredsbryderen og optræde mod ham, efter hvad loven kræver. Vi erkender også med dette brev – og det er nu blevet forhandlet på samme måde som sidste fredag for fjorten dage siden på øen ved Freienwalde – at de fornævnte herrer, markgreven og hertugerne, har tilsikret og garanteret, hver med 12 af deres mænd ligesom i dag her i Rörchen, stedse, fuldstændigt, i troskab og uden svig at overholde og gennemføre alle disse forskrevne forhandlinger og kendelser. Desuden har vi forhandlet og afsagt, at alle fredsbrud, der på begge sider er sket inden for den fred, de fornævnte herrer har aftalt, skal godtgøres og erstattes uden al svig. Med vidnesbyrd i dette brev, som er forseglet med vore vedhængende segl. Givet på gården Rörchen år 1371 efter Guds fødsel søndagen før sankt Maria Magdalenes dag.