Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa, for de forkortede formler se nr. 24.

Dilecto filio Nicolao Iohannis canonico Roskildensi salutem etcetera ♦ Uite ac morum honestas aliaque probitatis (— — —) liberales ♦ Dudum siquidem felicis recordacionis Urbanus papa .V. predecessor noster omnes canonicatus et prebendas ceteraque beneficia ecclesiastica tunc apud sedem apostolicam uacancia et imposterum uacatura collacioni et disposicioni sue reseruauit decernens extunc (— — —) attemptari ♦ Postmodum uero canonicatu et prebenda ecclesie Roskildensis quos uenerabilis frater noster Nicolaus episcopus Roskildensis tempore promocionis per dictum predecessorem facte de ipso ad dictam ecclesiam Roskildensem tunc pastore carentem obtinebat per huiusmodi promocionem et munus consecracionis de speciali mandato eiusdem predecessoris eidem Nicolao episcopo apud sedem predictam impensum apud sedem ipsam uacantibus dictoque predecessore per eum de dictis canonicatu et prebenda minime disposito sublato de medio nos ad apicem summi apostolatus assumpti cum a nonnullis reuocaretur in dubium an post dicti predecessoris obitum aliquis preter Romanum pontificem de canonicatibus et prebendis ac aliis beneficiis ecclesiasticis per ipsum predecessorem disposicioni sue reseruatis et tempore obitus predecessoris eiusdem uacantibus disponere potuisset siue posset ad cuiuslibet ambiguitatis tollendum dubium per nostras litteras declarauimus canonicatus et prebendas ac alia beneficia supradicta que sic reseruata tempore obitus predecessoris eiusdem ut prefertur uacabant remansisse et remanere per huiusmodi reseruacionem et decretum affecta nullumque de illis preter Romanum pontificem potuisse uel posse disponere quoquomodo ac decreuimus irritum et inane. quicquid in contrarium a quoquam quauis auctoritate scienter uel ignoranter attemptatum forsan erat tunc uel contingeret imposterum attemptari ♦ Cum itaque canonicatus et prebenda predicti. adhuc ut prefertur. uacare noscantur. nullusque de illis preter Romanum pontificem hac uice disponere potuerit neque possit reseruacione declaracione et decretis obsistentibus. supradictis. nos uolentes tibi in presbiteratus ordine constituto qui ut asseris per quinque annos in iure canonico studuisti premissorum meritorum tuorum intuitu graciam facere specialem. canonicatum et prebendam predictos quorum fructus redditus et prouentus sex marcharum argenti secundum communem extimacionem ualorem annuum ut asseris non excedunt sic uacantes cum plenitudine iuris canonici ac omnibus iuribus et pertinenciis suis apostolica tibi auctoritate et de illis eciam prouidemus decernentes prout est irritum et inane si secus super hiis attemptatum forsan est hactenus uel contigerit imposterum attemptari non obstantibus quibuscumque statutis et consuetudinibus ipsius ecclesie contrariis iuramento confirmacione apostolica uel quacumque firmitate alia roboratis aut si aliqui apostolica uel alia quauis auctoritate in eadem ecclesia in canonicos sint recepti uel ut recipiantur. insistant seu si super prouisionibus sibi faciendis de canonicatibus et prebendis in dicta ecclesia speciales. (— — —) quibus omnibus te in assecucione dictorum canonicatus et prebende uolumus anteferri sed nullum per hoc eis quo ad assecucionem canonicatuum et prebendarum aut beneficiorum aliorum preiudicium generari seu si episcopo qui est pro tempore et dilectis filiis capitulo Roskildensi uel quibusuis (— — —) quodque de canonicatibus et prebendis ipsius ecclesie ac aliis beneficiis (— — —) consuetudinibus ipsius ecclesie solitum iuramentum dummodo in absencia tua per procuratorem ydoneum et cum ad ecclesiam ipsam accesseris corporaliter illud prestes. seu quod canonicatum et prebendam ecclesie Lincopensis quorum fructus redditus et prouentus sex marcharum argenti secundum communem extimacionem. predictam ualorem annuum ut asseris non excedunt nosceris obtinere et quod nuper tibi ut asseris de aliis canonicatu et prebenda eiusdem ecclesie Lincopensis tunc certo modo uacantibus per quorum assecucionem dictos alios canonicatum et prebendam eiusdem ecclesie quos ut prefertur obtines teneris dimittere fuit auctoritate apostolica prouisum ♦ Nulli ergo (— — —) ♦ Datum Auinione. vii idus decembris anno primo.

Til vor elskede søn Niels Jensen, kannik i Roskilde, hilsen o.s.v.

Dit sædelige liv, Din vandel og Dine andre retskafne og fortjentstfulde dyder, (— — —) imod Dig. I sin tid reserverede vor forgænger pave Urban 5. – salig ihukommelse – jo alle kanonikater og præbender og øvrige kirkelige beneficier, der da var og i fremtiden vilde blive ledige ved det apostoliske sæde, for sin rådighed og bestemmelse og erklærede det fra da af (— — —) i denne sag. Men da det kanonikat og den præbende ved kirken i Roskilde, som vor ærværdige broder biskop Niels af Roskilde besad på det tidspunkt, da han blev forfremmet af nævnte forgænger til nævnte kirke i Roskilde, der da savnede en hyrde, ved denne forfremmelse og ved den indvielsens nådegave, der ved samme forgængers særlige befaling blev meddelt samme biskop Niels ved fornævnte sæde, var ledige ved dette sæde, og da nævnte forgænger, der slet ikke havde truffet bestemmelse om nævnte kanonikat og præbende, afgik ved døden, og vi blev ophøjet til det høje apostolats tinde, og da det blev draget i tvivl af nogle, om nogen ud over den romerske pave efter nævnte forgængers død havde kunnet eller kunde træffe bestemmelse om de kanonikater og præbender og andre kirkelige beneficier, som denne forgænger havde forbeholdt sig for sin bestemmelse, og som var ledige på tidspunktet for samme forgængers død, erklærede vi for at ophæve denne tvetydighed og tvivl ved vort brev, at ovennævnte kanonikater og præbender og andre kirkelige beneficier, som således reserverede var ledige på tidspunktet for samme forgængers død, forblev og forbliver omfattet af forbehold og denne afgørelse, og at ingen ud over den romerske pave på nogen måde kunde eller kan træffe bestemmelse om dem, og erklærede det ugyldigt og magtesløst, som nogen i modstrid hermed med nogen som helst myndighed med eller uden viden herom muligvis hidtil har forsøgt eller i fremtiden skulde forsøge at foretage i denne sag. Da derfor fornævnte kanonikat og præbende stadig som fornævnte vides at være ledige, og ingen ud over den romerske pave denne gang har kunnet eller kan træffe bestemmelse om dem, eftersom ovennævnte reservation, erklæring og afgørelser lægger sig hindrende i vejen, og idet vi i betragtning af Dine fornævnte fortjenester ønsker at vise Dig, der er af præstegrad, og som i fem år, således som Du forsikrer, har studeret kanonisk ret, særlig nåde, overdrager vi Dig med apostolisk myndighed fornævnte således ledige kanonikat og præbende, hvis frugter, indtægter og indkomster i følge den almindelige indtægtsangivelse, som du forsikrer, ikke overstiger en årlig værdi af seks mark sølv, med fuld kanonisk ret og al ret og tilbehør (— — —) bekræftelse, eller om nogen med apostolisk eller hvilken som helst anden myndighed er anerkendte som kanniker i samme kirke eller anstrenger sig for at få anerkendelse eller med hensyn til provisioner, de skal have på kanonikater og præbender ved nævnte kirke, har fået særlig (— — —). Det er nemlig vor vilje, at Du med hensyn til opnåelse af nævnte kanonikat og præbende skal foretrækkes for alle, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre kanonikater, præbender eller beneficier; (vor overdragelse gælder endvidere), uanset om den til enhver tid værende biskop og vore elskede sønner kapitlet i Roskilde eller hvilke (— — —), og at på kanonikater og præbender ved denne kirke og andre kirkelige beneficier (— — —) i egen person, eller (uanset) at Du vides at besidde et kanonikat og en præbende ved kirken i Linköping, hvis frugter, indtægter og indkomster i følge den fornævnte almindelige indtægtsangivelse, som Du forsikrer, ikke overstiger en årlig værdi af seks mark sølv, og at Du for nylig med apostolisk myndighed ved provision har fået et andet kanonikat og en anden præbende ved samme kirke i Linköping, der da var ledige på en bestemt måde, og at Du, når Du har opnået disse, skal afstå nævnte andet kanonikat og nævnte anden præbende ved samme kirke, som Du som fornævnt besidder. Intet menneske (— — —). Givet i Avignon den 7. december i vort første paveår.