Tekst og udgave
forrige næste

Udtog efter A:

Amicabili salutacione premissa. ♦ Leuen sů{nderliken vr{ou}nde/ ♦ De prouest van Wenynghessen mit ichteswelken der manschop/ was by vs an mandaghe. vnde seghede/ he en wyste anders nicht. wen dat hertoghe. Magnus der manschop vnde den steden wol breue gheue vppe de vorwysincghe/ alse {ov}n des behof were/ ♦ Doch duchte {ov}me de bref den de iuwe ghesat hadden, nicht m{ov}ghelik to beseghelende wesen. vmme twyerleye stůcke willen. ♦ Dat erste, dat de k{ov}nyng van Denemarken vnde de anderen heren. de dar bescreuen stunden mit den sloten. vsen heren h{uv}ldighen scholden icht se recht bleuen. ♦ Dat andere. dat hertoghe Magnus eer der schedincghe. nv van staden an sch{oe}lde aflaten. van hůldeginghe l{oe}fte vnde breuen. de {oe}me ghescheen vnde ghegheuen sin. ♦ Dar vmme duchte deme proueste des nod sin dat de manschop vnde de stede. vppe dat se der breue formen eyn worden. noch eyns tosamende quemen. ♦ .....

Consules in Honouere.

20 eer der schedincghe] tilf. i mrg. A.

21 sin] herefter overstreget eer der schedincghe A.

Venlig hilsen tilforn.

Kære specielle venner. Provsten af Wenningsen med nogle af mændene var hos os om mandagen og sagde, at han ikke vidste andet end, at hertug Magnus nok vilde give mændene og stæderne brev med en henvisning til en anden lensherre, således som de havde brug for. Dog syntes det ham ikke muligt at besegle det brev, Eders folk havde affattet, på grund af to punkter. Det første er, at kongen af Danmark og de andre herrer, der stod nævnt med navns nævnelse deri sammen med borgere, skulde hylde vor herre, hvis de fik ret. Det andet er, at hertug Magnus straks med det samme inden afsagt kendelse skulde give afkald på hyldning, løfte og breve, som er sket og givet ham. Derfor syntes provsten, at det var nødvendigt, at mændene og stæderne endnu en gang kom sammen, for at de kunde blive enige om brevenes form...

Rådmændene i Hannover.