© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Dit is de entschedynge. dar wy Albrecht vnde. Hinrik. hertoghen to Mekelenborch mede entscheden den hochghebornen vursten. vnsen heren konyng Woldemar to Denemarken. vnde de edlen [heren] Hinrik vnde Clawese. greuen to Holsten vnde de ere/ in beydent siden\ dar se ene ghancze. stede. sone. mede hebben schollen.
<1> To dem ersten. schal men vornyen de sonebreue. de se n{uv} lest vnder twysschen ghegheuen hebben van worde to worde. alse se nu stan. vnde kan men ienich dyngk bedenken. dat maghelik is/ dat desse vorbenomden heren. io nene vyende mer en werden. dat schal men mede scryuen in den bref ♦ Ok schollen de konyng vnde de Holzsten heren. an beydent siden. twe heren vor desse sone setten. de den sonesbref mede beseghelen. ♦ Were ok dat ienich løuer dot were. so schal men enen bedderuen man in syne stede setten. ♦
<2> Vortmer schal greue Clawes. hern Erlande Kalue. mit Alborghe hus vnde stat. vnde wes dar to licht. wisen an den konyng. ♦ Vnde is dat her Erlant de Holzsten heren wor vmme schuldeghen wil. dar schollen. se em so vele vmme don. als wy. hertog. Albrecht vnde hertog. Hinrik seggen. dat se em van rechtes weghene plichtich sint. ♦ Vnde wor vmme. den. de Holsten heren her Erlande wedder schuldeghen willen dar schal he wedder vmme liden. to der suluen tyd. als wy vorbenomden hertoghen seggen. dat recht si. ♦ De køre schal stan to hern Erlande. wer he dat nemen vnde don wille. ♦
<3> Vortmer so schollen de Holsten heren. alle riddere vnde knechte vnd alle borghere. de in Nortiutlande wonen vnde de en ghehuldegh[et] hebben de ere man gheworden sin. wisen an den konyng. ♦
<4> Vortmer vmb de Sunderiuten. de dem hertoghen van Sleswik to horen. de don dem hertoghen des se em plichtich sint. ♦ Vnde sint se dem konynge wes plichtich. dat don se dem konynge\ ♦ Ok vmb. de andren riddere vnde knechte. de in beydent siden in der heren lande sitten. dat sta als de lesten sonebreue vtwysen. ♦
<5> Vortmer vmb. de Iuten. vnd vmb de ere. de der Holsten heren hulpre sint. de schollen ene ghancze stede sone hebben. mit dem konynge. als de sone lut de to Fenøkalf vnde to Kaldingborch. deghedynget vnde vullentoghen wart. ♦ Ok schal de konyng. vnd de syne. mit en wedder ene ghancze stede sone hebben. dar schal men an beydent siden sodane bewarynge. op d{ov}nde so ludet. als de bewarynge lut. vnde was. de de konyng. hern Niclause van dem Lembeke. vnde hern Pallen Ioneson. vnde eren hulperen den. luten. dede. vnde se em des ghelikes do wedder deden\ de do to Fenokalf. vnde to Kaldingborch ghedeghedinget. vnde vultoghen wart. vnde alsodanen denst. vnd alsodane gh{uv}nst. als de Iuten em do deden. also schollen se em ok n{uv} don. na erer macht. ♦ Were ok dat de bewysinge. vorloren were. vnde de konyng em des nicht løuen wolde. dar scholden se also vele to don. dat de bewysinge vorloren were. alse recht is. ane arghelist. ♦ Vnde so schal de bewarynge stan vp vse sprekent. hertoghen Albrechtes. vnde hertoghen Hinrikes vorbenomet. vnde wes wy dar vmme spreket. dat schal erer en. dem andren vul theen vnde holden. ♦
<6> Vortmer. de suluen Iuten. de dar hebben. lant. gh{ov}t hus. erden. bunden. herden. kerspel. vnde leen. dat si wat dat si. dat dem konynge to hort. vnde dar he recht to heft. dat em afgheghan is. in dessem ørloghe. dat schollen se dem konynge wedder laten ♦
<7> Vortmer. welke tyt her Euert Molteke. greuen Clawessen van Holsten schuldeghen wil vmb syne venknysse vnde schaden. den he nomen heft. bynnen synem leyde als her Euert segt. so schal her Euerd syne ansprake scryuen. vnde beseghelen laten. vnde schal de greuen Clawesen antworden de schal s[in] antworde dar ieghen scryuen. vnde beseglen laten. vnde schal de scrift. vs. hertogen Alberte vnde hertogen Hinrike vorbenomet antworden. ♦ Wes wy vor recht seggen. dar schollen se sik an beydent siden ane noghen laten. ♦ Vmb den ørueydes bref den schal men. hern Kersten Kůlen. vnde Kørt Molteken don. ♦ De schollen den hern Euerde don. welke tyd he to rechte gheyt. vnde schal hern Euerde denne syner ede. vnde breue loos laten. de he oppe de ørueyde dan heft\ ♦ Were ok dat her Euerd des nicht to rechte wolde ghan. twysschen hir vnde sunte Mertens daghe. de nu neghest to komend is. so scholen her Kersten vnde K{ov}rt. vorbenomet greuen Clawesen. den orueydes bref wedder antworden. als he en den bref antwordede. vnde scholen eren rechtes an beydent siden vnvorsumet wesen. ♦
<8> Vortmer her Benedictus van Aneueld vnd al de syne. vnde syne denre. de mit em in dessem kryghe wesen hebben scholen an der Holsten heren sone wesen. vnde blyuen. vnde mit dem konynge. vnde den synen ene ghantze sone hebben\ ♦ Doch vmb de stucke. de wy hertog Hinrik vorbenomet. ghedeghedynget hebben twysschen deme konynge. vnde hern Bendictuse. dat schal stan. op vs hertoghen Alberte. vnde hertoghen Hinrike. ♦ Wes wy dar vmme segget. dar schal it bi blyuen vnde desse sone. schal dar vntobroken mede blyuen ♦
<9> Vortmer vmb hern Luders herde van dem Lembeke. Lundthoftherde. gheheten. dat de konyng ansprekt. schal stan op vs. hertoghen Alberte vnde hertoghen Hinrike to Mekelenborch. ♦ Dar schole wy se vmb entscheden wan se dat an vs bryngen. ♦ Vnde wes wy dar vmme seggen vor recht. dar scholen se sik ane nøghen laten. ♦ Ok schal her Luder vam Lembeke sine brodere vnde syne helpere. vnde Henneke Lembeke syne brodere. vnde syne helpere. ene ghancze stede sone hebben mit dem konynge vnde mit den synen ♦
<10> Vortmer vmb allent dat ghescheen is. bynnen dem vrede. de to Swyneborg. ghewyssent wart dat schal stan to vs. hertogen Albrechte vnde hertogen Hinrike vorbenomet. ♦ Dar scholle wy se vmb entscheden. wan se dat an vs bryngen. ♦ Vnde wes wy en dar vmme spreken. dat schal en dem andren don. ♦ Vnde wes erer ienighem hir ane schelet. dat scholen se vs bescreuen senden twyschen hir vnde vastelauende de negest kumpt malk besegelt vnder synem ingesegle. ♦
<11 > Hir mede scholen desse vorbenomden heren. vnd al de ere. in beydent siden. vmb ere schelynge. vnd vmb eren krich. ene ghancze stede sone hebben. ane ienegherleye arghelist\ ♦ Ok vmb alle slote. vnde lude des konynges. der de Holsten heren sik vnderwunden hadden. dar se nu wedder af laten. als in Iu[t]lande. edder wor it is. vnde vmb alle manynge. in beydent siden als vørscreuen is. schal it ghans ghesonet wesen. vnd vmb de manynge. de de Holsten heren vnd de {e/e}ren. mit hern Kersten K{øv}len vmb Alholm. vnde mit Hartwich H{uv}mmersb{uv}tle. vmb de Rauensborch. hebben. vnde [mi]t den eren. schal it ok ghensliken gheendet vnde berichtet. wesen. ♦ Vnde des løuedes. dat her Kersten vnde Hartwich vorbenomet. vnde de ere. dar vmme dan hebben scholen se de vorbenomden greuen. vnde de ere loos laten. vnd ere breue de se dar op ghegheuen hebbet. scholen de vorbenomden. greuen en wedder antworden\ ♦ Vnd vmb. de suluen sake scholen de vorbenomde. her Kersten vnde Hartwich. vnde de ere. de vorbenomden greuen vnd de ere. ok nicht mer manen. noch beschuldeghen\ ♦
<12> Vortmer alle vanghenen in beydent siden. de noch nicht. ere beschuttynge wyssent hebben. scollen in beydent siden loos wesen. vnde de schal men van staden an in beydent siden loos laten\ ♦ Vnde welke heren. vse vorbenomde here konyng Woldemar. in desse sone th{uv}t. de schal he den vorbenomden greuen nømen\ ♦ Vnde de vorbenomden greuen. scholen deme kønynge. de heren de se in desse sone theet. ok nomen. nu wan se desse sone vůl theen. vnde scholen alle in beydent siden. vmb alle dessen krych. ene. ghantze stede sone hebben\ ♦ Vnde desse sone schollen desse vorbenomde heren. konyng Woldemar vnde greue Hinrik vnde greue Clawes. vnd ok de konyng vnd de I{uv}ten. vůl theen van staden an. als men dat na dessem daghe alder erst bearbeyden mach\ ♦ Vnde hir bynnen schal it io doch n{uv}. alto hant. s{uv}nder arghelyst gheslichtet vnde ghesonet wesen\ ♦ To thughe desser. entschedynge. desser sone. vnd all. desser dyngk. hebbe wy Albrecht vnde Hinrik\ hertoghen to Mekelenborch vorbenomet. vse ingheseghele ghedrucket an dessen bref. de gheuen is to Flensborch. na godes bort. dritteynh{uv}ndert iar in dem dre vnde seuentegestem iare. in sunte Paules auende des hilghen apostels. als he bekeret wart\
14 [heren]] skriften affaldet A.
22 de] efter slettelse A.
41 Kaldingborch] med g tilf. o. l. A.
66 schal] rettet fra scholen A.
71 eren] rettet fra eres A.
81 entscheden] med t rettet fra s A.
92 ingesegle] herefter tre liniers afstand i A.
99 {e/e}ren] med skråstreg gennem første e A.
102 dan] herfra fortsætter teksten på bagsiden A.
111 th{uv}t] med skråstreg gennem det overskrevne v A.
Dette er den kendelse, hvorved vi Albrecht og Henrik, hertuger af Mecklenburg har forligt den højbårne fyrste, vor herre kong Valdemar af Danmark, og de ædle herrer Henrik og Klaus, grever af Holsten, og deres folk på begge sider, og hvorved de skal have en fuld og varig udsoning.
<1> For det første skal man fra ord til andet forny de sonebreve, som de nu sidst har givet hinanden, og således som de nu er affattet; og kan man udtænke sig noget, som gør det muligt, at disse fornævnte herrer aldrig nogensinde mere bliver fjender, da skal man medoptage det i brevet. Desuden skal kongen og de holstenske herrer på begge sider udpege to herrer som garanter for denne sone, som skal medbesegle sonebrevet. Hvis nogen garant dør, så skal man sætte en retskaffen mand i hans sted.
<2> Fremdeles skal grev Klaus henvise herr Erland Kalv med Ålborghus og stad, og hvad der tilligger, til kongen (som hans lensherre). Og er det så, at herr Erland vil anklage de holstenske herrer for noget, så skal de godtgøre ham så meget, som vi hertug Albrecht og hertug Henrik siger, at de med rette er ham pligtige. Og hvad så de holstenske herrer da til gengæld vil anklage herr Erland for, det skal han på sin side til sin tid finde sig i, når vi fornævnte hertuger siger, hvad ret er. Valget skal stå til herr Erland, om han vil tage og opfylde det.
<3> Fremdeles skal de holstenske herrer henvise alle riddere og væbnere og alle borgere, som bor i Nordjylland og har hyldet dem og er blevet deres mænd, til kongen som deres lensherre.
<4> Fremdeles angående sønderjyderne, der hører under hertugen af Slesvig, så skal de opfylde deres pligt over for hertugen. Og har de nogen pligt over for kongen, så skal de opfylde den over for kongen. Ligeledes angående de andre riddere og væbnere på begge sider, der bor i de herrers lande, skal det forblive, som de sidste sonebreve udsiger.
<5> Fremdeles angående jyderne og deres folk, som er de holstenske herrers hjælpere, så skal de have en fuld og varig sone med kongen, således som sonebrevet lyder, der blev forhandlet og ratificeret på Fænøkalv og på Kalundborg. Ligeledes skal kongen og hans folk til gengæld have en fuld og va rig sone med dem; herom skal man på begge sider stille en sådan sikkerhed, der lyder ligervis, som den sikkerhed lød og var, som kongen stillede herr Klaus Limbæk og herr Palle Jensen og deres hjælpere, jyderne, og som de også til gengæld stillede ham dengang, da det blev aftalt og ratificeret på Fænøkalv og på Kalundborg; og en sådan tjeneste og en sådan velvilje, som jyderne dengang viste ham, en sådan skal de nu også vise ham efter al deres evne. Skulde dokumentet være gået tabt, og kongen ikke vil tro på dem i det, skal de uden argelist præstere så meget bevis for, at dokumentet er gået tabt, som ret er. Og så skal sikkerhedsstillelsen henskydes til vor, fornævnte hertug Albrechts og hertug Henriks, kendelse, og hvad vi udsiger herom, det skal den ene part opfylde og overholde over for den anden.
<6> Fremdeles de samme jyder, som har land, gods, hus, jord, bønder, herreder, sogne og len – det være sig, hvad det være vil – som tilhører kongen, og som denne har ret til og har mistet i denne krig, dette skal de tilbagegive kongen.
<7> Fremdeles når som helst herr Evert Moltke vil anklage grev Klaus af Holsten for sit fangenskab og den skade, som herr Evert siger, han har lidt, da han havde lejde, så skal herr Evert skriftligt formulere sine krav og lade dem besegle og overgive til grev Klaus; denne skal skriftligt formulere sit svar på det og lade det besegle og overgive skriftstykket til os, fornævnte hertug Albrecht og hertug Henrik. Hvad vi kender for ret, det skal de begge parter være tilfredse med. Angående orfejdebrevet så skal man overgive det til herr Kristian Kule og Konrad Moltke. De skal, når som helst han ønsker en retlig afgørelse, give det til herr Evert, og skal da frigøre herr Evert fra hans eder og breve, som han har gjort på freden. Og er det så, at herr Evert ikke inden førstkommende sankt Mortens dag ønsker en retlig afgørelse desangående, så skal fornævnte herr Kristian og Konrad tilbagegive grev Klaus orfejdebrevet, sådan som han overgav dem brevet, og de skal på begge sider ikke lide nogen afkortning i deres ret.
<8> Fremdeles herr Benedikt v. Ahlefeld og alle hans folk og hans tjenere, der har været med ham i denne krig, de skal være med i og forblive i de holstenske herrers sone og have en fuld fred med kongen og hans folk. Dog angående de artikler, som vi fornævnte hertug Henrik har mæglet mellem kongen og herr Benedikt, det skal henskydes til os, hertug Albrecht og hertug Henrik. Hvad vi afgør derom, derved skal det blive, og denne fred skal derved forblive ubrudt.
<9> Fremdeles angående herr Lyder Limbæks herred, kaldet Lundtoft herred, som kongen gør krav på, dette skal henskydes til os, hertug Albrecht og hertug Henrik af Mecklenburg. Vi skal forlige dem desangående, når de bringer det for os. Og hvad vi herom afgør for ret, dermed skal de lade sig nøje. Ligeledes skal herr Lyder Limbæk, hans brødre og hans hjælpere og Henneke Limbæk, hans brødre og hans hjælpere have en fuld, varig fred med kongen og hans folk.
<10> Endvidere angående alt det, der er sket inden for den våbenstilstand, der blev lovet i Svendborg, det skal henskydes til os, fornævnte hertug Albrecht og hertug Henrik. Vi skal afsige kendelse herom, når de bringer det for os. Og hvad vi afgør for dem desangående, det skal den ene fyldestgøre over for den anden. Og hvis nogen af dem har noget at klage over desangående, skal de sende os det skriftligt inden førstkommende fastelavn, beseglet med vedkommendes segl.
<11> Hermed skal disse fornævnte herrer og alle deres folk på begge sider uden nogen argelist have en fuld og varig sone i deres strid og deres tvist. Ligeledes skal der angående alle kongens borge og folk, som de holstenske herrer havde bemægtiget sig, men som de nu igen giver afkald på, nemlig i Jylland, eller hvor det er, samt angående alle krav på begge sider som skrevet foran, være en fuld sone; og angående de krav, som de holstenske herrer og deres folk har rejst mod herr Kristian Kule angående Ålholm og mod Hartvig Hummersbüttel angående borgen Ravnsborg og mod deres folk, skal dette ligeledes være bragt ud af verden og bilagt. Og dette løfte, som fornævnte herr Kristian og Hartvig og deres folk har gjort desangående, skal de fornævnte grever og deres folk frigøre dem for, og deres breve, som de har givet derom, skal de fornævnte grever tilbagegive dem. Og angående de samme forhold skal de fornævnte, herr Kristian og Hartvig og deres folk, heller ikke mane eller rejse anklage mod de fornævnte grever og deres folk.
<12> Endvidere alle fanger på begge sider, der endnu ikke har stillet sikkerhed for deres tilbageholdelse, skal være fri på begge sider, og man skal på stedet frigive dem på begge sider. Og hvilke herrer vor fornævnte herre kong Valdemar lader være indbefattet i denne fred, dem skal han navngive over for de fornævnte grever. Og de fornævnte grever skal ligeldes overfor kongen navngive de herrer, som de lader være indbefattet i denne fred, når de nu lader denne fred træde i kraft, og de skal alle på begge sider have en fuld og varig sone i forbindelse med hele denne krig. Og denne sone skal disse fornævnte herrer, kong Valdemar og grev Henrik og grev Klaus og ligeledes kongen og jyderne herefter lade træde i kraft, så snart man kan gøre det ef ter denne dag. Og i den mellemliggende tid skal det dog uden argelist nu med det samme være at betragte som bilagt og udsonet. Til vidnesbyrd om denne kendelse, denne sone og alt dette har vi fornævnte Albrecht og Henrik, hertuger af Mecklenburg, påtrykt vore segl på dette brev, der er givet i Flensborg år 1373 efter Guds fødsel dagen før den hellige apostel sankt Paulus' omvendelsesdag.