© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udtog efter Aa, varr. efter Ab og Ac samt efter Ba ifølge Hanserec.:
Anno domini mocccolxxiiio in festo beatorum Philippi et Iacobi apostolorum consules ciuitatum maritimarum in Lubeke congregati de Hamborgh domini Bertramus Horborch et Hinricus Høyeri de Rostok domini Arnoldus Krøpelin Gherwinus Wilde et Iohannes Nachtrauen de Stralessundis domini Bertramus Wulflam et Iohannes Rughe/ de Wismaria domini Hermannus Krøpelin Hinricus Wessels Bertoldus Kalzowe et Iohannes Turowe/ de Stetin Iohannes Sturman notarius ciuitatis de Luneburg domini Thidericus Sprinkindgud et Heyne Zootmester de Stadis domini Andreas Buk et Hinricus Stofstede de Pruscia de Colme dominus Ertmarus de Hereke de Elbingho dominus Gherardus de Zeelandia de Gotlandia domini Arnoldus Hauerstro et Fredericus van der Smede de Lyuonia de Righa dominus Bruno Kouold de Tarbato dominus Herbordus Kurler de Reualia dominus Conradus Keghelere de Mari meridiano de Campen dominus Goswinus Ludekensson de Lubeke domini Iacobus Plescowe Hartmanus Peperzak Bertrammus Vorrad lIohannes Perczeuale Zegebodus Crispin et Hermannus Osenbrugge tractauerunt acta infrascripta
<1-6> .....
<7> Vortmer warf Gherardus van Dolaan hern Henninges schriuer van Putbusch dat me hern Henninghe vordreghen wolde der slote to Schone de he inne heft van der stede weghen vnde dat eme de koning ghenomen hedde dat soste deel van dem tollen to Schone dar he de slote mede holden scholde vnde begherde dat ene de stede nicht vorderuen leten in erem denste deme ward gheantwordet dat dat alder malk bringhen schal to sinem rade vnde een antwerde segghen to dem neghesten daghe
<8-11>
<12> Vortmer ward een endracht ghemaket twischen den steden Lubeke van der Wendeschen siiden van Liflande vnde de dar to høren up ene side. vnde den steden van Prussen van Campen vnde van der Zuderzee vnde de dar to horen up de anderen siiden vmme de slote vnde den tollen to Schone also dat de van Prussen van Campen vnde van der Zuderzee vnde de dar to høren nu vortmer schullen hebben de helfte in alle den suluen sloten vnde tollen vnde de vorbenomeden stede Lubeke vnde van der Wendeschen siiden vnde van Liflande de anderen helfte vnde schullen ok de helfte stan van allen køsten euenture vnde schaden vnde vromen des lyke also dat desse twe partye vorsproken schullen half vnde half in allen dinghen lik wezen an den sloten mit erer to behoringhe vnde an den tollen na lude erer breue uth to gheuende vnde up to borende wynnes vnde vorlezes schaden vnde vromen/ ♦ Vnde schal men de slote anders yemande don wen de se nu heft dat schal scheen mit ener eendracht vnde beider partye rade vnde willen ♦ Konde men ok anders nemande hebben also dat se se suluen holden scholden so schullen se de køste to like dreghen half vnde half vnde to like dar vore raden mit ener eendracht ♦ Dit hebben de van Prussen vnde van Campen ghetoghen malk to sinem rade vnde des een antwerde enbeden to Lubeke alse se erst konnen ♦ Des bewareden sik de van Lubeke vnde ere partye wedder wolden se hir nicht to de van Prussen vnde erer partie dat se denne der sake vmme de slote vnde vmme den tollen wo dat stan schulle na lude erer breue by rechte bliuen willen
<13> .....
12 in] Ab-c, Ba, mgl. Aa.
13 Horborch] Horborgh Ab-c, Horborg Ba
— et] Ab-c, Ba, mgl. Aa
— Hinricus] Heyne Ab-c, Heyno Ba
— Høyeri] Høyer Ab-c, Hoyer Ba
— Rostok] Roztok Ab, Roczstoch Ac
— domini] Ab-c, Ba, mgl. Aa.
14 og 16 Krøpelin] Crøpelyn Ab, Cropelin Ac, Cropelyn Ba.
14-15 de Stralessundis indtil Rughe] mgl. Ba.
14 domini] Ab—c, mgl. Aa.
15 Wulflam] Wlflam Ab-c
— domini] Ab-c, Ba, mgl. Aa.
16 Wessels] Aa, Ac, Wessel Ab, Wesseli Ba
— Kalzowe] Calsowe Ab-c, Kalzow Ba
— Turowe] Surowe Ab, Czurowe Ac, Dargitzow Ba
— Stetin] Stetyn Abc, Ba.
17 ciuitatis] mgl. Ab, Ba, ciuitatis ibidem Ac
— Luneburg] Luneborg Ab, Luneborg Ac, Lunenborg Ba
— domini] Ab, Ba, mgl. Aa, Ac
— Sprinkindgud] Ba, Sthripintgud Aa, Sprynkintghud Ab, Sprengendgud Ac.
18 Zootmester] Søtmester Ab, Zodmester Ac, Sødmester Ba
— domini] Ab, Ba, mgl. Aa og Ac
— Buk] Bok Ac
— Stofstede] Aa, Ab, Stefstede Ac, Scoftede Ba.
19 Pruscia] Prvcia Ab, Prucia Ac, Ba
— Colme] Culmine Ac
— dominus] Ab, Ba, mgl. Aa og Ac
— Hereke] Herike Ac
— Elbingho] Elbingo Ac
— dominus] Ab—c, Ba, mgl. Aa.
20 Zeelandia] Zelandia Ab—c, Selandia Ba
— Gotlandia] Godlandia Ab-c, Ba
— domini] Ab, Ba, mgl. Aa, Ac
— Fredericus van der] Cifridus de Ac.
21 Lyuonia] Liuonia et Ac
— Righa] Rygha Ab, Riga Ba
— dominus] Ab-c, Ba, mgl. Aa
— Bruno] Brun Ac
— Kouold] Kouolt Ac, Coveld Ba
— Tarbato] Tarbeto Ac
— dominus] Ab-c, Ba, mgl. Aa.
22 Kurler] Korler Ac, Cmele Ba.
— Reualia] Riualia Ac
— dominus] Ab-c, Ba, mgl. Aa
— Keghelere] Kegheler Ab-c, Ba
— Mari] Mare Ac.
23 de Campen] mgl. Ac
— dominus] Ab, Ba, mgl. Aa, Ac
— Ludekensson] Lůdekenssøne hvorefter overstreget pertractauerunt infrascripta Ab, Ludekessone Ba
— domini] Ab—c, Ba, mgl. Aa.
24 Plescowe] Pleskowe Ac
— Peperzak] Pepersak Ab
— Vorrad] Vorratht Ab, Vorrat Ac
— Perczeuale] Perseuaal Ab, Perceuale Ac, Perzeval Ba.
25 Zegebodus] Seghebode Ab-c, Ba
— Crispin] Crispyn Ab, Ba
— Osenbrugge] Ozenbrugghe Ab, Ba, Ozenbrugge Ac
— tractauerunt acta infrascripta] Aa, mgl. Ab-c, pertractauerunt hec negocia infrascripta et primo Ba.
27 Dolaan] Dolan Ab-c, Dolaen Ba
— Henninges] Hennynghes Ab-c, Ba.
28 Putbusch] Pudbuzk Ab, Pudbuczk Ac, Pudbusk Ba
— Henninghe] Hennynghe van Pudbuzk Ab, Hennynghe Ac, Ba
— vordreghen wolde] wolde vordreghen Ac.
31 nicht vorderuen leten in erem denste] an ereme denste nicht vorderuen laten Ba
— erem] sineme Ab.
32 schal] scholde Ab, scolde Ac, Ba.
37 Prussen] Pricen Ab, Prucen Ba
— vnde] Ba, mgl. Aa, Ab.
39 Prussen] Prucen Ab, Ba
— nu vortmer] mgl. Ab.
41 vnde (1.)] vnde de Ab, mgl. Ba.
43 lyke] ghelikes Ab.
44 in allen dinghen lik wezen] wezen in allen dynghen lyk Ba.
45 vnde up to borende] mgl. Ab.
47 ener eendracht vnde] eendracht Ba.
49 to (1.)] mgl. Ba.
51 enbeden] vmbeden Ab, to bedende Ba.
52 bewareden] bewarnden Ab, bewarende Ba.
53 der] dar Ba.
54 schulle] scholde Ab, schal Ba.
I det Herrens år 1373 på de hellige apostle Filips og Jakobs dag forsamledes rådmændene fra søstæderne i Lübeck, fra Hamburg de herrer Bertram Horborg og Henrik Hoyers, fra Rostock de herrer Arnold Kröpelin, Gerwin Wilde og Johan Nachtraven, fra Stralsund de herrer Bertram Wulflam og Johan Ruge, fra Wismar de herrer Herman Kröpelin, Henrik Wessels, Bertold Kalsow og Johan Zurow, fra Stettin Johan Stureman, stadens notar, fra Lüneburg de herrer Didrik Springintgud og Heine Sotmester, fra Stade de herrer Andreas Buk og Henrik Stofstede, fra Preussen: fra Kulm herr Ertmar v. Hereke, fra Elbing herr Gerhard v. Zeeland, fra Gotland de herrer Arnold Haverstroh og Frederik van der Smede, fra Livland: fra Riga herr Bruno Kovold, fra Dorpat herr Herbord Kurler, fra Reval herr Konrad Kegeler, fra Zuidersøen: fra Kampen herr Goswin Luutginssen, fra Lübeck de herrer Jakob Pleskow, Hartman Pepersak, Bertram Vorrad, Johan Pertzeval, Segebod Crispin og Herman Osenbrugge og drøftede nedenforanførte sager.
<1-6> ...
<7> Fremdeles fremførte Gerhard van Dollen, herr Henning Podebusks skriver, at man skulde frigøre herr Henning for borgene i Skåne, som han sidder inde med på stædernes vegne, og sagde, at kongen havde frataget ham sjettedelen af den told i Skåne, som han skulde holde borgene vedlige med, og begærede, at stæderne ikke tillod, at han blev ødelagt i deres tjeneste. Det blev svaret ham, at enhver skal forelægge det for sit råd, og svar gives på næste hansedag.
<8-11> ...
<12> Fremdeles blev der opnået enighed mellem staden Lübeck, de vendiske stæder og stæderne fra Livland med tilhørende stæder på den ene side og stæderne i Preussen, Kampen og fra Zuidersøen med tilhørende stæder på den anden side angående borgene og tolden i Skåne, således at de fra Preussen, fra Kampen og fra Zuidersøen og de, der hører dertil, nu fremefter skal have halvdelen af indtægterne fra alle borge og af tolden, og de fornævnte stæder, Lübeck, de vendiske og de livlandske den anden halvdel; og de skal tillige bære halvdelen af alle omkostninger og dele risiko, skade og fordele ligeligt, således at de to fornævnte parter i alt vedrørende borgene med deres tilbehør og tolden skal være ligeligt halvt om halvt, hvad angår indtægter og udgifter, i overensstemmelse med deres breves ordlyd om gevinst og tab, skade og fordel. Og hvis man skal overgive borgene til nogen anden end den, der nu har dem, skal det ske i enighed og med begge parters råd og samtykke. Og kan man ikke få nogen anden, så de selv må holde dem, da skal de ligeligt afholde udgifterne halvt mod halvt og ligeligt råde for det i enighed. De fra Preussen og fra Kampen har henvist dette til hver sit råd og vil give svar herom til Lübeck, så snart de kan. Det tog til gengæld de fra Lübeck og deres parti forbehold overfor: hvis de ikke gik med hertil, de fra Preussen og deres parti, så vilde de angående borgene og tolden, og hvordan man skulde forholde sig hertil, forblive ved deres ret efter ordlyden af deres breve.
<13> ...