© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A.
Ik Kally Iønson van Foghelsherde. bekenne vnd betughe openbar an desseme breue. dat ik/ deme hochgheborn vørsten minem gnedighen herren hern Waldemarn køninghe. der Denen/ Wenden. vnd der Ghoten. vorsettet hebbe. to enem rechten pande/ desse ghůd/ de hir na screuen stan. ♦ To dem ersten mal. den hof/ to Vtby de da ligt in Tutzherde/ dar liggen thů\ dre bol erden. vnd en bryddegharde. de sculdet twe pund kornes/ ♦ Vortmer den hof Billebergh/ in deme. suluen herde. den. her Twr Knutson n{ov} heft/ vnd ok/ enen brytdy gharden/ dar ligt thů/ en bol erden/ de sculdet/ enen last korns. vnd dar ligghen thů/ vere, ghardzethen. ♦ Vortmer Frolund. dat da lyt/ bi Dorenborch. vnd dat ghůt thů Hintzeholm. dat da lyt in Fyne/ vnd dar thů allent dat ghůd/ dat min husfrowe Helene heft/ war dat in Denemarken geleghen is/ id hete. wo id heyte. ♦ Vnd alle desse vorscreuen ghůd. hebbe ik/ recht/ vnde redeliken/ vorpandet/ vnd vorsattet/ minem gnedighen herren. køningh Waldemarn vorbenømet/ sinen eruen/ vnde sinen nakomelinghen/ vor dusent march lødighes suluers. vnd desse ghůd alle. hebbe ik/ vorsettet/ vnde vorpandet/ dor miner vnde dor miner husfrowen Helenen/ not/ willen. ♦ Vnd de vorbenømede/ min leue herre/ scal vnde mach de suluen ghůde vnd wat dar thu behøret/ brukliken besitten. med holte/ acker/ wischke/ vischeriie/ trøghe vnde nat. gebuwet vnd vnghebuwet/ besettet vnd vnbesettet. vnde wo de ghůd genant sin/ vnde ik scal eme/y de vorbenømeden ghůde alle/ vriien/ vnd vntledighen/ van aller ansprake. de med rechte/ de/ anspreken willen. ok scal ik eme vriien dat ghůd/ dat Peter Basse van mi/ heft. ♦ Dat alle desse vorscreuen sake/ vnde deghedinghe/ stede vaste/ vnd vntobroken bliuen. des to orkunde hebbe ik min ingheseghel. vnd miner husfrowen Helenen ingheseghel med beradem můde/ vnde med ghodem willen. gehenghet vor dessen geghenwardighen bref. vnde to merer bekantnisse so sint disse. des tyghe. de hir na screuen stan. den desse deghedinghe witlik sint/ vnde dor miner bete willen. hebben se/ ere ingheseghele gehenghet vor dessen bref. ♦ Dit sint de t{vo}ghe. her Henningh van Podebuzke/ her Conrad van Milowe\ her Mathis Ketilhůd/ her Frentzel des køninghes køkinmester\ her Ekhard Byzer/ her Herman van der Ivre/ vnd her Hinrik Stenbury/ riddere. vnd Nickels Thomasson landesdømer to Lalande. Hinrik Meynerstorp. des køninghes schenke. vnd Bertold van dem See/ knapen/ ♦ Desser bref is screuen vnde gheuen. to Nykøpinghen vp Falster na ghodes bord. drutteyn hundert iar/ dar na in dem dre/ vnde seuentighesten iare. in deme negesten donderstaghe/ na sunte Dyonisius dach.
18 Iønson] Ienisson Aa
— Foghelsherde] Foghelsehered Aa.
20 Waldemarn] Woldemar Aa.
22 Tutzherde] Tuzehered Aa.
23 bryddegharde] brydagarde Aa.
24 Twr] Thure Aa
— brytdy gharden] brydiengarden Aa.
25 thů (2.)] det overskrevne tegn her og i andre tilfælde kunde også være et e A.
26 Frolund] Frølund Aa
— Dorenborch] Dornborgh Aa.
26 og 27 lyt] light Aa.
27 Fyne] Fynæ Aa.
28 Helene] Elne Aa.
29 ghůd] mgl. Aa.
30 Waldemarn] Woldemaren Aa.
33 Helenen] Elenæ Aa.
35 acker] over r en krølle, som kunde ligne et e A.
41 Helenen] Elenen Aa.
42 to] ngl. Aa.
45 Podebuzke] Pudbuske Aa
— Milowe] Mylow Aa.
46 Ketilhůd] Ketilhot Aa
— køkinmester] hoffmeyster Aa
— Byzer] Bitz Aa.
47 Ivre] Iwre Aa.
48 Meynerstorp] Meyenstorp Aa.
50 Nykøpinghen] Nykøpink Aa
— Falster] Valster Aa.
Jeg Kalle Jensen af Fuglse herred erkender og bevidner åbent med dette brev, at jeg som ret pant har pantsat den højbårne fyrste, min nådige herre herr Valdemar, de Danskes, Venders og Goters konge, disse godser, der står skrevet herefter. For det første gården Udby, der ligger i Tuse her red, til hvilken der ligger tre bol jord og en brydegård, den giver to pund korn i skyld. Fremdeles gården Billeberg i det samme herred, som herr Ture Knudsen nu har, og ligeledes en brydegård, dertil ligger eet bol jord, den giver en læst korn i skyld, og dertil ligger fire gårdsæder. Fremdeles Frølunde, der ligger ved Tårnborg, og godset på Hindsholm, der ligger på Fyn, og dertil alt det gods, som min hustru Helene har, hvor det end er beliggende i Danmark, det hedde, hvad det hedde kan. Og alle disse førskrevne godser har jeg lovligt og rettelig pantsat og udlagt til min nådige herre, den fornævnte kong Valdemar, hans arvinger og hans efterkommere for 1000 mark lødigt sølv. Og alle disse godser har jeg udlagt og pantsat for min egen og min hustru Helenes nøds skyld. Og min fornævnte kære herre skal og må med brugsret besidde de samme godser og hvad dertil hører, nemlig skov, mark, eng, fiskesteder, tørt og vådt, dyrket og udyrket, besat og ubesat, og hvorledes godserne end er benævnt; og alle de fornævnte godser skal jeg frigøre og befri ham for alle krav fra dem, der med rette rejser krav på dem; ligeledes skal jeg frigøre det gods for ham, som Peder Basse har fra mig. For at alle disse forskrevne sager og forhandlede aftaler forbliver varige, faste og ubrudt, har jeg til vidnesbyrd herom med velberåd hu og i god vilje hængt mit segl og min hustru Helenes segl under dette nærværende brev, og til yderligere vitterliggørelse er disse vidner hertil, som står skrevet herefter, og for hvem disse forhandlede aftaler er bekendt, og som på min bøn har hængt deres segl under dette brev. Dette er vidnerne: herr Henning Podebusk, herr Konrad van Milow, herr Mathias Ketelhot, herr Wrenzel, kongens køgemester, herr Eggert Bitsere, herr Herman van der Jura og herr Henrik Stenbury, riddere, og Niels Thomsen, landsdommer på Lolland, Henrik Meinerstorp, kongens mundskænk, og Bertold van dem See, væbnere. Dette brev er skrevet og givet i Nykøbing på Falster i år 1373 efter Guds fødsel på den første torsdag efter sankt Dionysius' dag.