© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst og arkivalske oplysninger efter Mekl. UB.
Wir Karl, von gots gnaden Romischer keyser, zu allen zeiten merer des reichs W vnd kunig zu Beheim, bekennen fur vns, vnser sone vnd erben vnd thun kund offentlich mit diesem brieue allen den, die in sehend oder horent lesen, dasz wir dem hochgebornen Albrechten dem iungern von Meckelnburgh, kunig Woldemars von Denemarcken tochtersone, dartzu das er vnd seine erben bei dem kunigreiche von Dennemarcke bleiben, ab derselbe kunig Woldemar von Denemarcken stirbet vnd nicht ehliche erben mannesgeslechte hinder ime lesset, mit worten vnd wercken getrewlichen als ein freund dem anderen raten vnd helfen sollen vnd wollen, so wir beste mugen, ane alles geferde. ♦ Mit vrkund disz briefs vorsiegelt mit vnser keyserlichen maiestat insiegel. ♦ Geben zu Tangermunde nach Christus geburt dreyzehenhundert iare darnach in dem viervndsiebentzigsten iare an dem negsten freitage nach sanct Marcus tagk, des heiligen euangelisten, vnser reiche in dem achtvndzweinzigsten vnd des keyserthumbs in dem zweintzigsten iare.
De mandato domini imperatoris Nicolaus Camericensis prepositus.
Vi Karl, af Guds nåde romersk kejser, til alle tider øger af riget og konge af Böhmen, erkender for os, vore sønner og arvinger og kundgør åbent med dette brev for alle dem, der ser eller hører det læse, at vi, så godt vi kan, skal og vil bistå og hjælpe i ord og gerning troligt, som den ene ven den anden og uden al svig, den højbårne Albrecht den yngre af Mecklenburg, kong Valdemar af Danmarks dattersøn, til, at han og hans arvinger bliver ved kongeriget Danmark, hvis den samme kong Valdemar af Danmark dør og ikke efterlader sig retmæssige arvinger af mandskøn. Med vidnesbyrd i dette brev, der er beseglet med vor kejserlige majestæts segl. Givet i Tangermünde i år 1374 efter Kristi fødsel nærmeste fredag efter den hellige evangelist sankt Markus' dag, i vor regerings 28. og i kejserværdighedens 20. år.
På befaling af herr kejseren, Nicolaus, provst i Cambrai.