© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst og arkivalske oplysninger efter Mekl. UB.
Wir Albrecht der iungher, von gots gnaden hertzoch zu Meklemburg, tochterson des irluchteghen hern Woldemars, koninghes zu Denemarken, bekennen fur vns vnd vnssern erbyn vnd tun kunt offentlich myt diesem breue allen den, die yn seent oder horen lesen, ab es tzu sulchen schuldin kumpt, daz koning Woldemar von Denemarken stirbet vnd nicht eliche erbyn mannesgheslechte hinder ym lesset, vnd wyr koning w{oo}rden zu Denemarken, daz denne wir vnd vse erbyn, dortzu das der allerdurchleuchtigste furste vnd here, her Karl, Romischer keiser, tzu allen zeiten merer des rychs vnd kuning zu Behem, vnser lieber gnedigher herre, seine sonen vnd erben bey dem furstentum der markgraffschafft vnd marken zu Brandenburg beleiben, mit worten vnd werken getrewelichen als eyn frunde dem andern raten vnd helfen sullen vnd wollen, so wir beste mogen, on alles gewerde. ♦ Mit vrkund dieses brieues vorsigelt myt vnsern anhanghendem insighel, geben noch Cristus geburte drewtzenhundert iare dornach in dem viervndsibentzigstem iare an den nehsten freitag nach sunte Marcus tag, des heiligen ewangelisten.
Vi Albrecht den yngre, af Guds nåde hertug af Mecklenburg, dattersøn af den høje herre Valdemar, konge af Danmark, erkender for os og vore arvinger og kundgør åbent med dette brev for alle dem, der ser eller hører det læse, at hvis det kommer dertil, at kong Valdemar af Danmark afgår ved døden og ikke efterlader sig retmæssige arvinger af mandskøn, og vi bliver konge af Danmark, så skal og vil vi, så godt vi kan, bistå og i ord og gerning troligt, som den ene ven den anden, uden al svig hjælpe til med, at den allerhøjeste fyrste og herre, herr Karl, romersk kejser, til alle tider øger af riget og konge af Böhmen, vor kære nådige herre, hans sønner og arvinger forbliver ved fyrsteværdigheden i markgrevskabet og beholder mark Brandenburg. Med vidnesbyrd i dette brev, der er beseglet med vort vedhængende segl, givet i år 1374 efter Kristi fødsel den første fredag efter den hellige evangelist sankt Markus' dag.