Til vor ærværdige broder Henrik, biskop af Øsel, hilsen og apostolisk velsignelse.

Den årvågne omsorg forlanger af paven i Rom, hvem den himmelske hyrde og sjælenes biskop i medfør af den magtfylde, der er ham overdraget, har sat i spidsen for alle kirker, at han er så årvågen og betænkt på hver enkelt kirkes tilstand og viser en så forudseende omsorg, så der ved hans omsigtsfulde fremsyn – snart ved en enkel provision, snart ved en passende forflyttelse, alt efter, hvad stedets og tidens beskaffenhed kræver – gives de enkelte kirker egnede hyrder og vidtskuende ledere, som på helsebringende måde kan lede og belære den dem betroede menighed og skaffe disse kirker en attråværdig lykke og fremgang. Mens Konrad, biskop af Øsel, salig ihukommelse, i sin tid bestred styret af kirken på Øsel, og vi ved vor hjælpende bistand ønskede at sætte en nyttig og egnet person i spidsen for samme kirke, når den måtte blive ledig, lod vi dengang provisionen af samme kirke reservere for vor rådighed og bestemmelse, idet vi fra da af erklærede det for ugyldigt og magtesløst, om nogen, ligegyldigt med hvilken myndighed, med eller uden viden herom skulle forsøge at handle anderledes i denne sag. Men da fornævnte kirke senere ved samme biskop Konrads død, han, som afgik ved døden uden for den romerske kurie, var ledig, og vi ifølge troværdig indberetning havde forstået, at den var ledig, og da vi med faderlig og omsorgsfuld flid tænker på en hurtig og frugtbringende provision af denne kirke, som ingen uden vi denne gang har kunnet eller kan befatte sig med, eftersom ovennævnte reservation og bestemmelse lægger sig hindrende i vejen, har vi, for at denne kirke ikke skulde udsættes for en lang ledigheds ubehageligheder, efter omhyggelig overvejelse, som vi har haft med vore brødreN om at sætte en nyttig og også lykkebringende person i spidsen for samme kirke, omsider ladet vort blik rette mod Dig, som er biskop af Slesvig, efter at have taget de storslåede dyder og fortjenester i betragtning, hvormed Gud, således som vi har erfaret ved troværdige vidnesbyrd, i sin nåde har udmærket Dig personlig, og taget i betragtning, at Du, som hidtil rosværdigt har forestået styret af kirken i Slesvig, ved Guds hjælp vil vide og evne nyttigt at lade og lykkeligt at styre nævnte kirke på Øsel. Idet vi derfor giver agt på helsebringende måde at drage omsorg for såvel den nævnte kirke på Øsel som for den Herrens hjord, som er i den, løser vi Dig efter nævnte brødres råd og af apostolisk magtfuldkommenhed fra det bånd, hvormed Du bandtes til samme kirke i Slesvig, som Du da forestod, og forflytter Dig med apostolisk myndighed til nævnte kirke på Øsel og sætter Dig i spidsen for den som biskop og hyrde og overdrager Dig fuldt ud omsorgen for og styrelsen af nævnte kirke på Øsel, såvel i det åndelige som i det timelige, og giver Dig fri tilladelse til at overgå til samme kirke på Øsel, med fast tiltro til, at når Dine handlinger og gerninger bliver ledet af Hans nåde, fra hvem alle nådegaver stammer, vil de ved Din omhyggelige forsorg og ved Din bemærkelsesværdige tjenergerning føre til en forønsket forøgelse af hæder og midler af mange slags for kirken på Øsel. Derfor pålægger vi Dig, broder, ved apostolisk brev, at Du ved vor velsignelse og nåde begiver Dig til fornævnte kirke på Øsel og omhyggeligt udfører og omsorgsfuldt befatter Dig med fornævnte omsorg og ledelse, så denne kirke på Øsel kan fryde sig over at være overdraget til en forstandig styrer og en frugtbringende leder, og duften af Dit gode ry kan brede sig viden om som følge af Dine rosværdige handlinger, og så Du foruden den evige gengældelses løn kan gøre Dig fortjent til ydermere i rigt mål at opnå vor velsignelse og det fornævnte sædes nåde i medfør heraf. Givet i Avignon den 23. oktober i vort fjerde pontifikatsår.