Til vore ærværdige brødre (Niels), ærkebiskop af Lund, (Niels), biskop af Roskilde, og (Erik), biskop af Odense, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vi imødekommer gerne rimelige ønsker fra de bedende og behandler dem med bevågen gunst. For nylig blev der således på vor kære søn i Kristus Valdemars, Danmarks berømmelige konges, vegne i en klage forelagt os, at adskillige personer i forskellige stæder og stifter i hans rige Danmark hidindtil utilbørligt har vovet og vover at bryde den troskab, som de skyldte nævnte konge, til ubesindigt at gå imod de eder, som de har aflagt til nævnte konge angående dette og hint og til at tilføje fornævnte konge adskillig anden uret og krænkelse til fare for deres sjæle, til skade for nævnte konge og til anstød for såre mange, hvorfor der på nævnte konges vegne ydmygt er blevet ansøgt os om, at vi i anledning af det anførte af apostolisk velvilje vilde værdiges at drage omsorg for ham. Idet vi derfor bøjer os for disse bønner, pålægger vi Eder, brødre, ved apostolisk brev, at I alle eller to eller en af Eder personlig eller ved en eller flere andre, efter at de, som skal stævnes, er blevet stævnet, og efter at have hørt, hvad der er blevet fremført fra begge sider, enkelt og uformelt og uden offentlig og formelig rettergang under tilsidesættelse af appel afgør, hvad der måtte være ret, idet I sørger for, at hvad I bestemmer, ubrydeligt overholdes under kirkens straf. Men hvis de vidner, der bliver udmeldt, undslår sig af venskab, had eller frygt, skal I med en lignende straf under udelukkelse af appel tvinge dem til at aflægge sandt vidnes byrd, uanset – salig ihukommelse – vor forgænger pave Bonifacius 8.s forordningN, som fastsætter, at ingen må stævnes for en domstol uden for sin stad og sit stift undtagen i visse bestemte sager, og i disse ikke ud over een dagsrejse fra hans stifts grænse, og (uanset forordningen om), at dommere, som er beskikket af fornævnte sæde, ikke må driste sig til at drage nogen for retten ud over een dagsrejse fra deres stifts grænse – dog må ingen i kraft af dette brev drages for retten ud over to dagsrejserN, samt om, at der ikke må stævnes ud over et vist antal personer for retten, eller alle andre herimod stridende apostoliske bestemmelser, eller (uanset) om nogen i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af fornævnte sæde, at de ikke kan rammes af interdikt, suspension eller bandlysning ved apostolisk brev, som ikke fuldt ud, udtrykkeligt og ord for ord omtaler den bevilling. Givet ved Villeneuve, Avignon stift, den 9. august i vort femte pontifikatsår.