© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Omnis reuerencie et honoris amica salutacione sincere
preformatis ♦ Inclite domine/ ♦ Honestatis uestre litteras nobis specialiter
directas/ decenter noueritis
Med forud anført oprigtig venlig hilsen i al ærbødighed og ære.
Navnkundige herre. I skal vide, agtværdige herre, at vi sømmeligt har modtaget og fuldstændigt og såre vel forstået Eders brev, der særligt var rettet til os, i hvilket I skriver til os, at vor borgmester, som for nylig sammen med rådsudsendinge fra andre stæder var til dagtingning i Danmark, havde lovet Eder, gode herre, at han vilde meddele Eder stædernes svar angående drabet på en ihjelslagen, hvorom I forsøger at rejse sag og anklage over for landet Preussen. Herom skal I, højmodige, velbyrdige herre, underrettes ved en redegørelse om, at samme vor borgmester, nemlig Johan Volmesten, som havde været udsendt af de preussiske stæder til nævnte forhandling, der blev holdt i Danmark, efter at han dernæst var vendt tilbage til vort land, fuldstændigt har underrettet os om samme ihjelslagne og omstændighederne ved drabet, således som I har berettet for ham, idet han forsikrede, at fornævnte sag ifølge indberetning af herr Jakob Pleskow, borgmester i Lübeck, sammesteds i Danmark var overladt herr Henning Podebusk og Eder og denne herr Jakob Pleskow samt herr Bertram Wulflam, borgmester i Stralsund, til forligelse, når blot samtykke fra stæderne i Preussen i denne sag vilde blive meddelt Eder, og han har medbragt samme budskab til rådmændene fra stæderne i Preussen, medens de senere holdt møde i Marienburg, hvilke straks valgte Eder fire til voldgiftmænd ved deres brev, rettet til herr Jakob Pleskow, og som indeholdt vor hensigt, og satte Eder i spidsen som befuldmægtigede til at forlige nævnte sag. Alt, hvad I derfor måtte befale os at gøre for at rense vor uskyld, når I fire ærværdige mænd holder møde herom, dette vil vi ubetinget gøre uden undskyldning. Desuden mødes hansesøstædernes rådmænd, således som vi stoler på, nu førstkommende sankt Hans dag i Lübeck for at holde forhandling, hvor vi over for dem, der måtte være til stede, agter at fremsætte svar om vor endelige hensigt i denne sag. Derfor, stormægtige herre, skal I med henblik på vor kærlighed tillade, at nævnte sag og alle dens omstændigheder henstår ukæret under god udsættelse indtil fornævnte sankt Hans dag uden plage eller fortræd for nogen fra Preussen. Herren bevare Eder.
Udstederen må være staden Elbing, da der tales om noster proconsul uidelicet Iohannes Volmerstein, som repræsenterede Elbing under forhandlingerne i 1376 14. august i Kalundborg og Korsør, Hanserec. II nr. 124-125 og ovenfor nr. 63-64. At modtageren er hr. Oluf Bjørnsen, fremgår af transsumptet (nr. 95). Brevet mangler endvidere datering. Af dets indhold fremgår det, at drabet må være sket under forhandlingerne, og at man straks har udvalgt de fire ovennævnte herrer som mæglingsmænd, dog under forbehold af de preussiske stæders godkendelse. Johan Volmesten lovede at forelægge sagen for stæderne efter sin hjemkomst, hvilket også skete ved disses forhandlinger i Marienburg 1376 29. september, nr. 92, hvor Johan Volmesten ses at være til stede. I forhandlingernes § 5 omtales netop et brev, som Elbing skal sende til Jakob Pleskow i Lübeck, i hvilket de preussiske stæder betror deres sag til de fire nævnte herrer. Dette brev identificeres af Hanserec. l.l. med nærværende, hvilket dog ikke kan være rigtigt, da der heri findes en henvisning til brevet til Jakob Pleskow (per suas litteras domino Iacobo Pleskow directas). I Hanserec. III 144 giver Koppmann da også udtryk for en anden opfattelse, idet han mener, at Elbings brev først er afsendt efter en ny forhandling i de preussiske stæder 1377 17. marts som følge af, at Oluf Bjørnsens brev er indtruffet, fordi han ikke har fået kendskab til brevet til Jakob Pleskow. Hertil må indvendes, at Elbings brev må opfattes som en opfyldelse af det løfte, som Johan Volmesten havde givet Oluf Bjørnsen om at underrette ham om stædernes stilling. Oluf Bjørnsens brev, som i hvert fald har mindet herom, er antagelig indtruffet omkring tidspunktet for forhandlingerne i Marienburg, og besvarelsen er da sket samtidigt med eller kort efter udfærdigelsen af brevet til Jakob Pleskow.