DD nr. 13770301001

1377. 1. marts. 199

Oluf Bjørnsen, ridder, høvedsmand på borgen Gurre, tildømmer på rettertinget i Slangerup Æbelholt kloster dets gods i Hammersholt, Børstingerød, Højsager, Tibberup og Toelt, som kong Valdemar 4. Atterdag havde frataget det.

A: tabt – Aa: Æbelholtbogen f. 58v.

Tryk: SRD. VI 172 – Reg. Dan. nr. 2708. Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 199; DRB. IV:1 nr. 199 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

Omnibus presens scriptum cernentibus Olauus Biørnsson miles capitaneus castri Gwrue salutem in domino sempiternam ♦ Constare uolo omnibus et singulis presentibus et futuris quod bona monasterii Ebbleholt uidelicet in Hamersholt Byrstingherød Høysagher Tyberop et Thodolt situata que illustrissimus dominus dominus Woldemarus condam rex Danorum felicis recordacionis ex uiris religiosis dominis canonicis in Ebbleholt desumpsit minus iuste et ad castrum suum Gwrue prefata bona adiacebat que predicta bona prenominatus dominus uiuendo corpore in extremis suis ob remedium anime sue ac salutem in presencia nobilium et discretorum predictis dominis integraliter redonauit que antedicta bona sicut eisdem supradictis dominis eis annuauit ita me recognosco eisdem dominis et monasterio prenominata bona cum omni iure regali ex consensu et consilio totius regni Dacie in placito iusticiario Slanghetorp dimisisse et adiudicasse iure perpetuo possidenda per presentes ♦ In cuius rei testimonium sigillum meum presentibus est appensum ♦ Datum anno domini m^occclxxvii^o dominica quadragesime qua cantatur officium Oculi \

Oluf Bjørnsen, ridder, høvedsmand på borgen Gurre, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Jeg vil, at det skal være vitterligt for alle nulevende og fremtidige, at gods tilhørende Æbelholt kloster, nemlig i Hammersholt, Børstingerød, Højsager, Tibberup og Toelt, som den såre berømmelige herre herr Valdemar, fordum de Danskes konge - lykkelig ihukommelse - med liden ret fratog de klostergivne mænd, de herrer kanniker i Æbelholt, og han lagde det fornævnte gods til sin borg Gurre - dette fornævnte gods gav fornævnte herre i levende live på sit yderste i nærværelse af velbyrdige og gode mænd fuldt og helt tilbage til fornævnte herrer til bod og frelse for sin sjæl - dette fornævnte gods med al kongelig ret, således som han over for dem indrømmede samme ovennævnte herrer fornævnte gods, erkender jeg således med dette brev med samtykke og på råd af hele Danmarks rige på rettertinget i Slangerup at have overladt og tildømt samme herrer og kloster, at besidde med evindelig ret. Til vidnesbyrd herom er mit segl hængt under dette brev. Givet i det Herrens år 1377 på den søndag i fasten, på hvilken der som indgangsbøn synges Oculi.