DD nr. 13770715002

1377. 15. juli. Nyborg 265

Johan Wittekop erkender at have al hertuginde Kunigunde af Slesvigs ret i borgen Haderslev i pant for 400 lødige mark, og at pantet kun må indløses af kong Oluf eller dennes arvinger.

A: RA. CS len. Sønderjylland. Perg. 25 × 13,5 (plica 2). 1: Johan Wittekops segl af ufarvet voks i perg.rem, DAS. 762 (S' IOHIS CRVMMENDIC WITTEKOP). 2-3: Perg.rem. (Michelsen omtaler 2 som bevaret). 4: Evert Moltkes segl af ufarvet voks i perg.rem, DAS. 754, beskadiget – Aa: Langebeks Diplomatarium. Afskrift af Langebek 1766. Efter teksten Sig(illum) 1. integrum, 2. et 4. læsa adpendent, 3^tium abest.

Tryk: Suhm XIV 506 (efter Aa); Michelsen II 325 nr. 251; Schlesw.-Holst. Reg. u. Urk. VI 80 nr. 122 – Reg. Dan. nr. 2712*; Rep. nr. 3179; D. Kausche, Putbusser Regesten 121 nr. 441. Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 265; DRB. IV:1 nr. 265 (i oversættelse).

Tekst efter A:

Ik Iohan Wittekop bekenne vnd betuge openbar in desseme ieginwerdigen breue \ dat ik alle rechticheit de/ de erlike vorstinne vrowe Konegund hertoginne to Sleswik/ to deme slote Haderslæf/ als ere breue wtwisen entfangen vnd annamet hebbe. in also danner wiis/ dat ik eer twischen hir vnd winachten geuen vnd betalen scal. vere hundirt lodige mark. penninge/ de in Sielande genge vnd geue sint dar een bedderue man deme anderen mede vol doen mach edir in eren mynnen darumbe to leuende \ ♦ Weret sake. dat ik eer de vorbenomeden penninge vpp desse vorbenomeden tiid nichten betalede/ so scal ere bref den se my geuen heft vppe Haderslæf looz wesen/ vnd se scal in al erer rechticheit vnuorsumet bliuen. als se vøre was eer se my den bref gaf/ vnd de bref scal eer nicht to scaden komen den se my geuen heft/ ♦ Vortmer. vorbinde ik my vnd myne erfnamen dar to/ dat ik de rechticheit vnd de pande de ik van eer entfangen hebbe/ efte ik se beholde vnd dat vorbenomede gelt betale \ so scal ik eder. myne erfnamen de pande vnd breue nemanne to losende laten ane koning Olæuæ eder. sinen erfnamen. ♦ Ok vorbinde ik my vnd myne erfnamen dar to/ al de wile dat Haderslæf my to pande steit/ dat koning Olæuæ/ deme ryke to Dennemarken vnd den inwoneren des rykes to Dennemarken nen scade dar van schen scal/ ♦ Alle desse vorbenomeden artikil vnd sake loue ik Iohan Wittekop vnd myne erfnamen stede vnd vast tho holdende an alle argelist vnd hulperede. ♦ To orkunde desses breues vnd durch merer sekerheit willen so hebbe ik Iohan vorbenomet myn ingesegil an dessen bref laten hengen. vnd to ener bet{ue}chnisze desser vorscreuen rede. so hebben mit my de irluchtige vorstinne vrowe Margarete koninginne to Norwegen vnd to Sweden \ vnd de edillen her. H. van Pudbusk des koninges droste/ her Euerd Moltike des koninges marscalk riddere ere ingesegill an dessen bref laten hengen/ de geuen is to Nyborgh na gots gebort/ dritteinhundirt iar an deme seuen vnd seuentigsten iare. an der hilgen twelf apostelen dage. als se sik schededen \

Jeg Johan Wittekop erkender og bevidner åbent med dette nærværende brev, at jeg har modtaget og fået al den rettighed, som den hæderlige fyrstinde, fru Kunigunde, hertuginde af Slesvig, (har) i borgen Haderslev, som hendes breve udviser, på den måde, at jeg inden jul skal give og betale hende 400 lødige mark penge, der er gængse og gæve på Sjælland, hvormed den ene retskafne mand kan fyldestgøre den anden, eller rette mig efter hendes forgodtbefindende desangående. Hvis jeg ikke betaler hende de fornævnte penge på denne fornævnte tid, så skal hendes brev, som hun har givet mig på Haderslev, være ugyldigt, og hun skal forblive uskadt i al sin rettighed, som hun var, før hun gav mig brevet, og det brev, som hun har givet mig, skal ikke komme hende til skade. Fremdeles forpligter jeg mig og mine arvinger til, at hvis jeg beholder rettigheden og panterne, som jeg har modtaget af hende, og betaler de fornævnte penge, så skal jeg eller mine arvinger ikke overlade panterne og brevene til nogen anden til indløsning undtagen til kong Oluf eller hans arvinger. Desuden forpligter jeg mig og mine arvinger til, at der i al den tid Haderslev står mig i pant ikke skal ske kong Oluf, Danmarks rige og indbyggerne i Danmarks rige nogen skade derfra. Alle disse fornævnte artikler og punkter lover jeg Johan Wittekop og mine arvinger at overholde stadig og fast uden nogen argelist og udflugt. Til vid nesbyrd med dette brev og for større sikkerheds skyld har jeg fornævnte Johan ladet mit segl hænge under dette brev, og til vidnesbyrd om denne forskrevne aftale har den høje fyrstinde, fru Margrete, dronning af Norge og Sverige, og de ædle mænd herr Henning Podebusk, kongens drost, herr Evert Moltke, kongens marsk, riddere, sammen med mig ladet deres segl hænge under dette brev, der er givet i Nyborg år 1377 efter Guds byrd på de hellige tolv apostles dag, da de adskiltes.