DD nr. 13780530002

[1378. e. 30. maj]. 403

Hansestædernes instrukser for Gregor Swerting og Nicolaus Segefrid, der udnævntes til høvedsmænd i Skåne.

A: tabt – Aa: Ledreborg ms. nr. 6 f. 113r, § 11-13 dog adskilt på f. 114r – Ab: Hamburg 10 Staatsarchiv. Cl. VI nr. 1a, vol. 1 fasc. 1a p. 55 – Ac: Wismar Stadtarchiv. Recessus Hansae Theutonice de anno 1363-1414 p. 132.

Tryk: Hanserec. II 171 nr. 158 – Reg. Dan. nr. *3014; Hans UB. IV 259 nr. 632; Poelman, Oostzeehandel I 110 nr. 444. Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 403; DRB. IV:1 nr. 403 (i oversættelse).

Tekst efter Aa, varr. efter Ab, samt efter Ac ifølge Hanserec.:

Primo dat se alle dink scolen holden na vtwisinge der priuilegie de de koning vnd des rikes r{ae}t van Denemarken den menen steden geuen vnd besegelt hebben beyde in den Schoneschen markeden vnd tho allen tiden dar na.

<2> Item vmme dat schipbrokege g{ue}t vnd seevunt dar scolen de vogede troweliken to helpen wor dat sch{ue} dat id geberghet werde mit hulpe bederuer lude vmme penninghe alse men sachtest mach dar scal de kopman suluen vor raden \

<3> Item van schuten van wagenen vnd van allen dinghen dar men wes plichtich van is to geuene it sy to Schon<o>re Valsterbode vnd to dem Ellenbogen sal men nicht mer nemen wen der stede priuilegia vtwiset vnd dar en bouen nemant to scattende vnd sunderliken scal men van schuten neen half voder heringes nemen alse den bederuen luden hir v{oe}r mit vnrechte gescheen is

<4> Item der stede tolner mit rade der vogede* van den steden scolen alle vogedie bestellen to Schonore to Valsterbode vnd to dem Ellenboghen de buten den sloten liggen den Schoneschen market ouer vnd de vogede van den sloten scolen holden gude bederue lude dar se den kopman mede vreden vnd beschermen vnd en steden neman to ridende dar de copman mach schaden af nemen beide to lande vnd to watere war se des macht hebben.

<5> Item willen de stede de herde de to den sloten liggen vnd de bů to dem Ellenboghen Helsingeborch Schonore vnd Valsterbode vnuerderuet hebben mit ouermate schattinge vnd vnplichticheyt \

<6> Item scolen de hoflude van den sloten vorbenomet nenen scaden rekenen den steden van den sloten men wyn vnd vo<r>lust scholen se seluen stan.

<7> Item willen de stede des nicht dat men den visscheren ienigen hering scal nemen to soltene deme coninge ok scolen nene vogede op dem strande hering kopen van den visscheren to des kopmans behof mer en iewelk kopman mach vor sik suluen kopslagen \

<8> Item vmme dat nye coppergelt dat men vppe Schonen sleit dat en darf neen kopman van dem andren nemen men we se wil dat sal men den houetluden van den sloten vnd den andren vogeden beuelen dat se dat also holden dat yt schee \

<9> Item hebben de stede des menliken ouereen gedraghen dat se ere vogede willen senden vppe Schone to sunte Iacobs dage hir vmme dat se de visschere beyde Densch vnd Dudesch sceden scholen in erem leghe wente dar vele pranges af gekomen is ♦ Wert dat iemant van den visscheren sik nicht wolde noghen laten an dem leghere dat men eme wisede dat scolen de vogede mit em swarliken richten ♦ Dat schal en iewelk kundeghen den synen vor sunte Iacobs daghe \

<10> Ok en scal nen voget Vlamingen Brabanderen Engelschen Scotten noch Walen vppe syne vitten nemen tho verdedinghen

<11> Item is ouereen gedragen vmme dat puntgelt vp Schonen dat schal en iewelk voghet nemen van den synen vnd van den de mit eme vppe der vitten ligget beyde to Schonore vnd to Valsterbode iodoch de voget van Campen de sal dat sulue puntgelt vpboren to Schonore van den Engelschen Vlamyngen Schotten Walen vnd van den andren vndusschen \

<12> Item to dem Ellebogen schal de voget van Campen laten dat puntgelt vpboren van sinen borgeren vnd de tolner de dar geset wert van den steden de schal dat vpboren van alle den andren copluden de dar sulues ligget \

<13> Item so hebben se menliken ouereen ghedregen dat de van Lubeke vnd van dem Sunde scolen vpboren den tollen to Schonore vnd to Valsterbode vnd de van Rostok vnd van der Wismer de scholen vpboren den tollen to den Ellenbogen vnd en iewelk sal bringen beyde tollen vnd puntgelt to dem negesten daghe \

<1> For det første at de skal overholde alt i henhold til det, som de privilegier viser, som kongen og Danmarks riges råd har givet og beseglet for hansestæderne, både på Skånemarkederne og til alle tider derefter.

<2> Fremdeles angående det skibbrudne gods og vraggods, det skal fogederne, hvor det sker, i troskab hjælpe til med, at det bliver bjerget med hjælp af retskafne mænd for penge, så godt man kan, det skal købmanden selv råde for.

<3> Fremdeles af skuder, af vogne og af alle ting, hvoraf man er pligtig til at give noget, det være sig i Skanør, Falsterbo og Malmø, skal man ikke tage mere end stædernes privilegier viser og derudover ikke beskatte nogen, og navnlig skal man ikke tage et halvt læs sild af skuder, således som det tidligere med urette er sket over for de retskafne mænd.

<4> Fremdeles skal stædernes toldere efter råd af fogederne fra stæderne Skånemarkedet igennem varetage alle fogedier i Skanør, Falsterbo og Malmø, der ligger uden for borgene, og fogederne fra borgene skal holde gode retskafne mænd, med hvilke de kan beskytte og beskærme købmanden og ikke tilstede nogen at ankre op, hvoraf købmanden kan lide skade, både til lands og til vands, hvor de har magt til det.

<5> Fremdeles vil stæderne ikke have de herreder, der ligger til borgene, og byen Malmø, Helsingborg, Skanør og Falsterbo fordærvet med umådeholden beskatning og ekstra afgift.

<6> Fremdeles skal borgfolkene fra de fornævnte borge ikke kræve stæderne til regnskab for nogen skade på borgene, men gevinst og tab skal de selv hefte for.

<7> Fremdeles vil stæderne ikke, at man skal tage nogen sild fra fiskerne at salte til kongen, ej heller skal nogle fogeder købe sild på stranden af fiskerne til købmandens brug, men enhver købmand må købslå for sig selv.

<8> Fremdeles angående de nye kobberpenge, som man slår i Skåne, dem behøver ingen købmand tage imod fra den anden undtagen den, der vil, det skal man befale høvedsmændene på borgene og de andre fogeder, at de skal overholde det således, at det sker.

<9> Fremdeles er stæderne som helhed blevet enige om, at de vil sende deres fogeder til Skåne på sankt Jakobs dag, for at de skal forlige fiskerne, både danske og tyske, i deres leje, fordi der er opstået megen strid derved. Hvis nogen af fiskerne ikke vil lade sig nøje med det leje, som man anviser ham, det skal fogederne dømme strengt over for ham. Det skal enhver kundgøre for sine mænd før sankt Jakobs dag.

<107> Desuden skal ingen foged optage flamlændere, brabandere, englændere, skotter eller waliser på sit fed og forsvare dem.

<11> Fremdeles er man blevet enige om pundtolden i Skåne, den skal enhver foged indkræve fra sine mænd og fra dem, der ligger med ham på feddet, både i Skanør og Falsterbo, dog skal fogeden fra Kampen oppebære den samme pundtold i Skanør af englænderne, flamlænderne, skotterne, waliserne og de andre ikke-tyskere.

<12> Fremdeles i Malmø skal fogeden fra Kampen lade pundtolden oppebære fra sine borgere, og den tolder, der bliver sat dertil af stæderne, han skal oppebære den fra alle de andre købmænd, der ligger sammesteds.

<13> Fremdeles er de alle blevet enige om, at de fra Lübeck og fra Stralsund skal oppebære tolden i Skanør og Falsterbo, og de fra Rostock og Wismar de skal oppebære tolden i Malmø, og enhver skal bringe både told og pundtold med til næste møde.