DD nr. 13780801001

[1378. f. 1. august]. 415

Oluf Bjørnsen fremfører sine klager mod de preussiske stæder.

A: tabt – Aa: Danzig departementsarkiv. 300 D/ 59, 2 (»Stadtbuch I«) gl. p. 44 med overskrift Dit is de clage her Olues Bornsone.

Tryk: Hanserec. II 191 nr. 175 – Reg. Dan. nr. *3019. Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 415; DRB. IV:1 nr. 415 (i oversættelse).

Cf. nr. 417.

Tekst efter Aa:

Tho dem irsten. zo sculdiget he scipher Iacob Knarreken. vnde de mit ym vp sime schepe weren dat se im sinen knecht an sime eghenen hus af sclogen. ane rede vnde ane recht ♦ Item dat de van Prusen to der andern tyt to lande vorin mit eren hulpern vnde nemen sine gysele de im stunden vor verhundert nobelen vnde x nobelen ♦ De vordin se mit sich en wech. vnde dar na sande he sinen vogit vnde let se bidden. dat se de Enghelischen nicht en wegh vørdin ♦ Des sclogen se im enen knecht doet vnde schoten im twe hingheste doet vnde wundede<n> im ses knechte ♦ Dat hebbe<n> im ghedan. also he secht de hir na screuen stat ♦ Primo Euerd. von Telgite Iohan Grote Bertolt von Grimme Kerstian Knut de Elbingho Clawes Gussøre Herman Stoting Arnold Dukere Heyno Keweyde Egberte Heket Peter Wylhelmesson Iohan Bodekere de Brunsbergh Tideric Vischere Iohan Rede.

For det første beskylder han skipper Jakob Knarreke og dem, der var med ham på hans skib, for, at de slog ham hans svend ihjel i hans eget hus uden ret og skel. Fremdeles at de fra Preussen på et andet tidspunkt for til landet med deres hjælpere og tog hans gidsler, der indestod ham for 410 nobler. Dem førte de bort med sig, og derefter sendte han sin foged og lod dem anmode om, at de ikke førte englænderne bort. Så slog de ham en svend ihjel og skød ham to hingste ihjel og sårede ham seks svende. Det har, efter hvad han siger, de gjort mod ham, som står skrevet herefter: For det første Evert v. Telgite, Johan Grote, Bertold v. Grimme, Kristian Knut; fra Elbing: Klaus Gussøre, Herman Stoting, Arnold Duker, Heine Keweyde, Egbert Heket, Peter Wilhelmsen, Johan Bodeker; fra Braunsberg: Didrik Fischer, Johan Rede.