DD nr. 13801021001

1380. e. 21. oktober. Wismar 64

Reces af hansedagen i Wismar.

A: tabt – Aa: Ledreborg ms. nr. 6 f. 119r – B: Hamburg Staatsarchiv. Cl. VI nr. 1a, vol. 1 fase. 1a p. 9-16. »Ein besonderes Heft von 4 Blättern mit Spuren vom Falz; auf S. 16: Dominis consulibus Hamburgensibus presentetur« (Hanserec.) – C: tabt – Ca: Wismar Stadtarchiv. Recessus Hansae Theutonice de anno 1363-1414 p. 152. Ikke forefundet i arkivet – D: tabt – Da: Danzig departementsarkiv. 300 D/ 59,2 (»Stadtbuch I«) p. 89 (= gl. p. 68) med overskrift Anno domini m ^occc^olxxx in festo beatarum undecim milium uirginum Recessus quem portauit Gotscalcus Naso ante Martini de Wysmaria anno prescripto. I Da mgl. §§ 10 og 26 – E: tabt – Ea: Kampen byarkiv. Collectorium f. 128v. Udtog omfattende §§ 18-21 og 25 med overskrift Articuli Wismarie decreti anno domini 1380 undecim milium uirginum.

Tryk: Hanserec. II 263 nr. 220; Mekl. UB. XIX 514 nr. 11285 (i udtog efter Hanserec.), Poelman, Oostzeehandel I 113 nr. 457 (i udtog) – Reg. Dan. nr. *3064; D. Kausche, Putbusser Regesten 131 nr. 472. Dipl. Dan. ; DRB. IV:2 nr. 64 (i oversættelse).

Udtog efter Aa, varr. efter B og Da, samt efter øvrige mss. ifølge Hanserec.:

Anno domini m^o. ccc^o. lxxx^o. die undecim milium beatarum uirginum Wismarie ad placita congregati domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum uidelicet de Lubekedomini Iacobus Plescow et Iohannes Langhe de Hamborch Ludolphus Holdenstede et Vicco de Gellerscin de Rostok Arnoldus Cropelin et Iohannes van der A de Stralessund Bertrammus Wlflam et Iohannes Rughe de Prusia de Thorun Hartwicus Puel de Elbingo Hartwicus Betteke de Dansik Gosscalkus Nase de Wismaria Tydericus de Rampen Hinricus Wesseli Iohannes Dargitsow Petrus Stromekendorp Marquardus Bancsikow et Nycolaus Bukowe pertractauerunt negocia infrascripta. data-placement="auto" data-html="true" data-content="mo. ccco. lxxxo.] millesimo trecentesimo octuagesimo Item so warf Heyne Dragenborch irgenomt van der van Stargarde weghen wo dat se grote koste gedan vnd schaden genomen hebben in der stede denste do se dat orlege hadden mit dem konninge van Denemarken vnd bat dat men en de koste vnd schaden wederleggen wolde van dem tolne vppe Schonen als en gelouet were ♦ Dar tho wort eme aldus geantwordet dat wat de van Stargarde hir ane gedan hedden dat deden se in ere egene beste vmme sik vnd eren kopman to vredene na borntale alse en iewelk ander stad gedan hadde der vele weren den noch geldes enbreke vnd ere schade nicht wederlecht en were vnd ok wat de van Stargarde gedan hadden dat schude in dem irsten orlege dat wol ouer xiiii iaren gesonet was ♦ Men de tolne vppe Schone de wart ichteswelken steden gesettet vnd gedan to wederlegginghe erer koste vnd eres schaden den se nemen in dem lesten orleghe dat na der vorscreuen tiid in stund twisschen deme coninghe vnd den steden. ♦ Vort wort em gesecht wo dat de van Stargarde van dem irsten orleghe noch schuldich synt xv^c xxxviii mark vnd x schilling Lubesch dar se dicke vnd vele vmme gemanet synt vnd he wart gebeden dat he se dar ane berichten wolde dat se dit gelt vntrichten vnd betalen den steden Rostok Wismar vnd Kyl den yd de gemenen stede to en gewizet hebben dat dar nenes arbeides vnd vorderer maninghe vmme not en sy ♦ Dit werf annamede he to bringende an den raet van Stargarde ♦ Ok so synt dar vmme breue gesant an de van Stargarde vnd des gelikes an de van Anklem

<4-5> .....

<6> Ok so beden de van Lubeke vnd van Hamborch vmme breue an Henneken Lembeken ♦ De worden en ghegheuen

<7> Ok beden de van Prusen vmme breue an den voghet tho Seeborch an hern Henningh van Pudbusch vnde an Cord Molteken vnde des rikes rad. ♦ De worden en gegheuen

<8-14> .....

<15> Item so weren her Hennynch Pudbusch vnd Cord Molteke des begerende dat men enen dach mit en holden wolde. to dem Sunde vmme mennegerhande werff to sprekende ♦ Dat hebben de stede beuolen den van dem Sunde ♦ Ok weren se des wol begerende van den van Lubeke dat se dar to senden wolden ♦ Dit hebben eres rades sendeboden to rugghe toghen in eren raet vnd sunderliken so hebben de stede beualen dat men schal spreken mit hern Hennyngh irghenomed van der van Pruzen weghene vmme dat want dat eren kopmanne wart genomen vnd vormannen hern Hennynghe der wort wo dat he to dem Sunde darumme schedede van den steden de dar tho samen weren. ♦ Hir scolen se vmme manen vnd dar by doen dat beste dat ze moghen vnd wat den van dem Sunde van hern Hennynge wedervaret dat scolen se den van Pruzen enbeden..

<16-22>.....

<23> Item so hebben de van Pruzen oppenbart vor den steden van des hertoghen wegene van Sassen van des gudes weghen dat eren borgeren genomet wart en Denemarken to Geyssor ♦ Hir vmme so hebben de stede de van Lubeke gebeden dat se mit dem hertogen darumme handelinge willen hebben dat he den borgeren der van Pruzen do des he en van rechtes wegen plichtich is also he er gesecht heft dat he yd doen wil

<24> Item hebben de van Prusen beden vmme breue to hern Oleue Bornsson ♦ De synt en gegheuen ♦ Vnd se hebben enen man wol anderhalf iar geuangen holden oft en ienich man wolde schuldigen dat se ene to rechte wolden holden ♦ Des hebben de stede darumme sproken vnd id dunket en wol nutte wezen dat se ene vort an holden bette sunte Iohannes daghe to middensomer negest to komende vnd dat men bynnen desser tyd hern Oleue Bornsson vnd den brodern van dem Hagen dit enbeyden ♦ Werit also dat ene bynnen desser tyd neman an en degedinghede so duchte den steden dat wol mogelic wezen dat men ene loes lete

<25> Item so hebben de stede des menliken ouereengedreghen dat se de slote vppe Schone alse Helsingborch Ellenbogen Valsterbode vnd Schonoor willen antworden to bewarende hern Peter Stromekendorpe vnd Wlue Wlflamme vp sunte Iacobs dach negest to komende in tonemende vnd to bewarende in alle der wys alse her Gregorius Swerting vnd her Nycolaus Segevrit de slote ynne hat hebben na lude der scrift de in dem iare alse men screff lxxviii^o des sundaghes vor pinxten to dem Sunde dar vp ge maket wart ♦ Dat heft her Peter Stromekendorp vorwisset myt hern Tyderike van Rampen vnd hern Marquarde Bantsicow vnd Wlf Wulflam de heft dit vorwissert mit hern Iohanne Rockut vnd Iohans Zemelow

<26> Item so hebben de van Lubeke Hamborch Rostok Stralessund vnd de van der Wismer ouereen ghedreghen dat se ere boden also enen van Lubeke vnd enen van der Wismer senden willen in Pruzen an den hoemeister to weruende dat he dat vpsaet dat in dem iare als men screff lxxix^o to sunte Iohannis dage to myddenzomer to Lubeke vp de Engelschen gesat wart in gude wille bestan laten van paschen negest to komende vort ouer een iar ♦ Ok so willen se enen drepliken boden in Engeland senden mit der claghe der ghenen den de Engelschen schaden gedan hebben to vordernde by dem konnynghe vnd synem rade dat dar beteringhe vnd lyk vor sche vnd to weruende dat dem copmanne de confirmacie siner priuilegien wedder worde gegheuen ♦ Wat de boden in Pruzen vorterd dat schal men wedder nemen van dem tolne to Schone vnd wat de bode in Engeland vorterd dat schal de kopman vntrichten

<27> Item so heft hertogh Hinrik van Mekelenborch de stede int gemene beden vmme breue van synes zones wegen to zendende an de konnynchynnen vnd des rikes raet van Denemarken De sint em geuen ♦ Ok bat he werit dat des rikes rat ouer qweme dat men denne mit en wolde handeln vnd vmme synes zones sake spreken

I det Herrens år 1380 på de 11.000 jomfruers dag forsamledes de herrer rådsudsendinge fra nedenforanførte stæder i Wismar til forhandlinger, nemlig fra Lübeck de herrer Jakob Pleskow og Johan Lange, fra Hamburg Ludolf Holdenstede og Fikke v. Geldersen, fra Rostock Arnold Kröpelin og Johan van der Aa, fra Stralsund Bertram Wulflam og Johan Ruge, fra Preussen: fra Thorn Hartvig Pul, fra Elbing Hartvig Beteke, fra Danzig Godskalk Nase, fra Wismar Didrik v. Rampen, Henrik Wessels, Johan Dargetzow, Peter Strömekendorp, Marvard Bantzekow og Nicolaus Bukow, og gennemdrøftede nedenfor anførte sager.

<1-2> .....

<3> Fremdeles fremførte fornævnte Heine Dragenborg på de fra Stargards vegne, at de havde haft stor udgift og skade i stædernes tjeneste, da de havde krigen mod kongen af Danmark, og han bad om, at man af tolden i Skåne vilde godtgøre dem udgiften og skaden, således som det var blevet lovet dem. Derpå blev der svaret ham således, at hvad udgift de fra Stargard havde haft derved, den havde de til deres eget bedste for at beskytte sig selv og deres købmand i tilbørligt omfang, således som enhver anden stad havde haft, af hvilke der var mange, som endnu manglede penge og hvis skade ikke var erstattet, og desuden, hvad de fra Stargard havde haft af udgifter, det skete i den første krig, som var bilagt for omkring 14 år siden. Men tolden i Skåne den blev fastsat og givet nogle stæder til erstatning for deres udgift og skade, som de havde i den sidste krig, som begyndte efter den forskrevne tid mellem kongen og stæderne. Fremdeles blev det sagt ham, at de fra Stargard fra den første krig endnu skylder 1.538 mark og 10 skilling lybsk, som de tit og ofte er blevet rykket for, og han blev bedt om, at han vilde meddele dem, at de skal udrede og betale disse penge til stæderne Rostock, Wismar og Kiel, hvem hansestæderne har overladt det, for at det ikke skal være nødvendigt med nogen møje eller yderligere maning. Dette budskab påtog han sig at forelægge for rådet i Stargard. Desuden er der sendt breve herom til dem fra Stargard og på samme måde til dem fra Anklam.

<4-5> .....

<6> Desuden bad de fra Lübeck og fra Hamburg om breve til Henneke Limbæk. De blev givet dem.

<7> Desuden bad de fra Preussen om breve til fogeden i Søborg, til herr Henning Podebusk og til Konrad Moltke og rigets råd. De blev givet dem.

<8-14> .....

<15> Fremdeles begærede herr Henning Podebusk og Konrad Moltke, at man vilde holde et møde med dem i Stralsund for at tale om mangehånde sager. Det har stæderne pålagt dem fra Stralsund. Desuden begærede de indstændigt af dem fra Lübeck, at de vilde sende (udsendinge) dertil. Dette har deres råds sendebud henvist til deres råd, og specielt har stæderne befalet, at man skal forhandle med fornævnte herr Henning på de fra Preussens vegne om det klæde, som blev taget fra deres købmand, og minde herr Henning om det løfte, at han i Stralsund skulde træffe aftale derom med de stæder, der var samlet der. Herom skal de minde og deri gøre det bedste, de kan, og hvad der vederfares dem fra Stralsund fra herr Hennings side, det skal de meddele dem fra Preussen.

<16-22> .....

<23> Fremdeles har de fra Preussen på hertugen af Sachsens vegne forelagt en redegørelse for stæderne om det gods, som blev taget fra deres borgere i Danmark i Gedser. Desangående har stæderne bedt dem fra Lübeck om, at de vil holde forhandlinger med hertugen derom, at han over for de borgere, som de fra Preussen repræsenterer, gør, hvad han rettelig er pligtig til over for dem, således som han tidligere har sagt, at han vil gøre det.

<24> Fremdeles har de fra Preussen bedt om breve til herr Oluf Bjørnsen. De er givet dem. Og de har holdt en mand i fangenskab omkring halvandet år, for at hvis nogen mand vilde anklage ham, så kunde de stille ham for retten. Det har stæderne bestemt desangående, og det synes dem at være helt nyttigt, at de stadig holder ham i fangenskab indtil førstkommende sankt Hans dag ved midsommer, og at man inden den tid meddeler herr Oluf Bjørnsen og brødrene von Hagen dette. Hvis ingen inden den tid anklager ham, så syntes det stæderne at være helt rimeligt, at man frigiver ham.

<25> Fremdeles er stæderne i fællesskab kommet overens om, at de vil overlade borgene i Skåne, nemlig Helsingborg, Malmø, Falsterbo og Skanør, i varetægt til herr Peter Strömekendorp og Wulf Wulflam indtil førstkommende sankt Jakobs dag, at overtage og varetage på enhver måde, som herr Gregor Swerting og herr Nicolaus Segefrid har haft borgene efter ordlyden af det brev, som blev affattet derom i året 1378 søndagen før pinse i Stralsund. Det har herr Peter Strömekendorp garanteret sammen med herr Didrik v. Rampen og herr Markvard Bantzekow, og Wulf Wulflam, han har garanteret dette sammen med herr Johan Rockut og Johan Semelow.

<26> Fremdeles er de fra Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund og de fra Wismar kommet overens om, at de vil sende deres bud, nemlig et fra Lübeck og et fra Wismar, til Preussen til højmesteren for at anmode om, at han vil lade den bestemmelse, der blev vedtaget i året (179 på sankt Hans dag ved midsommer i Lübeck mod englænderne, forblive i kraft i et helt år fra førstkommende påske. Desuden vil de sende et fremtrædende sendebud til England med klage fra dem, som englænderne har gjort skade, for at fordre hos kongen og hans råd, at der gives erstatning og udligning derfor, og for at anmode om, at der igen bliver givet købmanden stadfæstelse af hans privilegier. Hvad budene fortærer i Preussen, det skal man modregne i tolden i Skåne, og hvad budet i England fortærer, det skal købmanden udrede.

<27> Fremdeles har hertug Henrik af Mecklenburg på sin søns vegne bedt hansestæderne om breve, der skal sendes til dronningen og Danmarks riges råd. De er givet ham. Desuden bad han om, hvis rigets råd kom over, at man så vilde forhandle med dem og tale om hans søns sag.