Tekst og udgave
forrige næste

Wy her Marquart Weremeyster, eyn kerghere to Getdorpe, her Curt Massov, eyn kerghere to Broaker, Syuert Dosenrod, eyn knape van den wapen, alle belent unde beseten in deme sticte to Slesewic, bekennen openbar in desme iegenwardigen bryue alle, dyne sen, horen eder lesen, dat der erbar man, her Frederic van Sundershusen, pherrer in vnser Frouwen kerke to Gotha, eyn wormunde vnde vicarius des gantzen styctes to Slesewic, geystlich vnde werlich, van byschop Iohannes wegen vns dat slot to Suauestede vnde dat gantze stycte to Slesewic, geystlich vnde werlich, vnuorpandet vnde vnvorsat geantwerdet vnde beuolen heft to truuer hant to uerwarende, ynde alzo eyn berue man syne slot vnde syn stycte deme ander verwaren schal, ane al lerleyge argelist, vnde dat selue slot to Suauestede vnde dat gantze stycte to Slesewic eregenant nymande antwerden scullen noch en wyllen wan deme vorgenanten her Fredericke eder byschop Iohannes van Slesewic. ♦ Wyr dat ower alzo, dat desse vorbenůmeden heren, herre byschop Iohan van Slesewic vnde her Frederic van Sundershusen, pherrer to Gota, ere genanten, beyde storuen, dat got lange wende, so sculle wy vorbenůmeden her Marquart, Curt vnde Syuert dat slot to Suauestede vnde dat gantze stycte, geystlich vnde werlich, nymande antwerden wan eme gekroneden besteden byschope van deme stůule to Rome. ♦ Och wir dat vnser eyn worbenůmede her Marquart, Curt eder Syuert storue, des got nych enwille, so scullen dy ander twe, dy ouer blyuen, ys dat eyn pape steruet, eynen andern beruen papen weder kysen, yset dat dy leye steruet, so scullen dy twene pryster eynen beruen leyen weder kysen. ♦ Och bekenne wy worgenanten her Marquart, Curt vnde Syuart, dat dat ergenante slot vnde stychte vns her Frederic nergen wor vorpandet heft ofte gesat, sunder dat wy ome dat ofte byschop Iohanse van Sleswyc vmbekummert weder antwerden scullen ane allerleyge hyndernisse vnde arghelyst, dat wy dat willen důn oder můten vnde scullen vns nich behelpen met enycher herre rat, weten eder volbort, se synt gestlich eder werlich ♦ Och wir dat na unser ens dode eyn ander gekoren worde, al<ze> worbescreuen steyt, dy scullen byschop Iohannes van Sleswic eder her Frederic worbenůmeden dy suluen plich dun vnde dat sulue vorbescreuen holden, dat wy ghedan vnde geholden vnde vorbescreuen hebben ane vorthoch vnde ane allerleyge argelyst. ♦ Des to eme tuchnisse hebbe wy her Marquart Weremeyster, her Curt Massov, Syuert Dosenrod vorgenummeden eyn etlych syn ingese<ge>l wor dessen brif gehangen na godes bort dusent iar dry hundert iar in deme twen vnde achtesten iare des mandages tho palmen vppe deme sclote to Suauestede. ♦ Och sculle wy worbenumeden her Marquart, Cunrad vnd Syuert deme ergenanten bischop Iohannes van Sleswic oder her Frederik redelike rekenscap dun van deme, dat wy vpnemen van des stictes wegen, dat sy hure, tyns ofte broke, vnde wes wy darvan nich verdun eder nich bereken kunnen, dat gekomen sy an des styctes nvt, dat wylle wy vnde scullen en weder geuen ane allerleyge argelist.

Vi herr Markvard Værkmester, sognepræst i Gettorf, herr Konrad Massov, sognepræst i Broager, Sigfred Dosenrode, væbner, alle i tjeneste og bofaste i Slesvig stift, erkender åbent med dette nærværende brev over for alle, der ser eller hører eller læser det, at den ærlige mand, herr Frederik v. Sondershausen, præst ved Vor Frue kirke i Gotha, formynder og generalbefuldmægtiget for hele Slesvig stift, gejstligt og verdsligt, på biskop Johans vegne har overdraget og overladt os borgen Svavsted og hele Slesvig stift, gejstligt og verdsligt, ikke pantsat og ikke stillet som pant, i forvaring til tro hånd, og således som en retskaffen mand skal sikre en anden hans borge og hans stift, uden nogen slags argelist, og således at vi ikke skal eller vil overdrage samme borg Svavsted og hele fornævnte stift Slesvig til nogen anden end fornævnte herr Frederik eller biskop Johan af Slesvig. Men hvis disse fornævnte herrer, de fornævnte herr biskop Johan af Slesvig og herr Frederik v. Sondershausen, præst i Gotha, begge dør, hvad Gud i lang tid forbyde, så skal vi fornævnte herr Markvard, Konrad og Sigfred ikke overdrage borgen Svavsted og hele stiftet, gejstligt og verdsligt, til nogen anden end den af pavestolen i Rom kronede og bekræftede biskop. Hvis desuden en af os fornævnte herr Markvard, Konrad eller Sigfred dør, hvad Gud forbyde, så skal de andre to, der overlever, hvis en gejstlig dør, atter vælge en anden retskaffen gejstlig, og hvislægmanden dør, så skal de to præster atter vælge en retskaffen lægmand. Desuden erkender vi fornævnte herr Markvard, Konrad og Sigfred, at herr Frederik aldeles ikke har pantsat eller stillet den fornævnte borg og stiftet som pant til os, men at vi skal tilbagegive det ubelastet til ham eller til biskop Johan af Slesvig uden nogen slags hindring eller argelist, og at vi vil gøre det, og at vi ikke må eller skal hjælpe os med nogle herrers råd, vidende eller samtykke, de være sig gejstlige eller verdslige. Hvis desuden en anden bliver valgt, efter at en af os er afgået ved døden, således som det står skrevet foran, de skal indgå den samme forpligtelse over for de fornævnte biskop Johan af Slesvig eller herr Frederik og overholde det samme fornævnte, som vi har gjort og overholdt og skrevet foran, uden opsættelse og uden nogen slags argelist. Til vidnesbyrd herom har vi fornævnte herr Markvard Værkmester, herr Konrad Massov, Sigfred Dosenrode hver hængt sit segl under dette brev år 1382 efter Guds byrd mandagen efter palmesøndag på borgen Svavsted. Desuden skal vi fornævnte herr Markvard, Konrad og Sigfred gøre den fornævnte biskop Johan af Slesvig eller herr Frederik ordentligt regnskab for det, som vi oppebærer på stiftets vegne, det være sig leje, afgift eller bøder, og hvad vi ikke kan udrede deraf eller gøre regnskab for, at det er kommet til stiftets nytte, det vil og skal vi erstatte dem uden nogen argelist.