© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
A nostre tresredoute seignour le roi et a son sage conseil supplient humblement
pour dieux voz poures liges les pescheours de pessonne salez de Crowemere et
Blakeneye en contes de Norffolk et dautres villes
Eders fattige undersåtter, fiskerne af saltfisk i Cromer og Blakeney i grevskabet Norfolk og i andre byer i de egne, retter ydmygt for Guds skyld en bøn til vor stormægtige herre kongen og hans vise råd om, at da I for nylig i overensstemmelse med adelsmændene og de andre vise i Eders parlament har betænkt, at de nævnte fiskeres store møje er gavnlig og i høj grad nødvendig for Eder, vor overherre, og for adelsmændene og borgerne i Eders kongerige England, og I nådigt har tilsikret dem i det nævnte parlament, at hverken deres skibe, som er udstyrede og egnede til deres nævnte erhverv, – kaldet doggers – eller skipperne og fiskerne på dem skulde tilbageholdes eller på nogen måde forulempes af Eders embedsmænd, medmindre der skulde foretages en kongelig ægt, er det alligevel således, at de – uanset denne nåde, der på denne måde var udvist overfor dem ikke blot til gavn for de nævnte supplikanter, der er omsorgsfulde for hele kongerigets fælles tarv, således som det er sagt ovenfor, – bliver tilbageholdt og længe er forblevet under en sådan tilbageholdelse til stor skade og fordærv for dem selv og til tilbagegang for det fornævnte fælles tarv. (Derfor beder vi om), at det for Guds skyld skal behage Eder at tage hensyn til, at deres skibe er meget små, for størstedelen med en lasteevne på ti eller tolv tønder, og nogle på 18 tønder, og disse er så ubetydelige, at de ikke let kan udstyres til indskibning af heste, og ligeledes til, at deres fiskesæson er langt fremskreden, når man tager skyldigt hensyn til den lange rejse, de må foretage til Danmarks og Norges kyster, hvor deres nævnte fiskeri foregår, af den nævnte fisk, (og vi beder ligeledes om,) at det for Guds skyld og af hensyn til Eders kongeriges fælles tarv skal behage Eder at have dem som anbefalede og desuden nådigt give dem frihed og tilladelse til at drage ud til deres fornævnte fiskerierhverv, i hvilket de nødvendigvis må forblive til stadighed, idet de sejler ud og vender hjem over et tidsrum på næsten et halvt år, og nu er det deres tid til at drage ud på havet, og ellers bliver de ødelagt, og I, vore herrer, unddraget Eders forsyninger af den nævnte saltfisk.
Supplikken er udateret, og det i teksten omtalte parlament er ligeledes uden tidsangivelse. De fra Richard 2.s tid bevarede Rotuli parliamentorum omtaler heller ikke fiskernes sag, skønt en tidligere klage fra fiskerne, bevaret som Ancient Petitions nr. 4615, blev indgivet til parlamentet 1380 16. januar; ifølge Patent Rolls of Richard II 1377-81 p. 443–44 resulterede den i et kongeligt forbud 1380 23. februar mod beslaglæggelse af deres skibe, når de kun anvendtes til fiskeri. Et andet kongeligt beskyttelsesbrev til fordel for fiskerne i Blakeney, Cley by the Sea, Cromer og tilstødende fiskerlejer i Norfolk, hvem kongens embedsmænd havde afpresset penge og fængslet, udstedtes 1381 12. februar, cf. Patent Rolls 1.1. 597, med 15 påbud til kancelliet om gentagelse af bestemmelserne fra 1380, hvis fiskerne forlangte det. I begge tilfælde omtales hverken fiskeriet ved Danmark og Norge eller fiskefartøjernes uegnethed til hestetransport. Når Anthony Tuck i Mediaeval Scandinavia 1.1. uden nærmere begrundelse daterer supplikken til »Probably 1383« må hans datering støtte sig til en formodning om, at supplikken måske er indgivet til kong Richard, medens denne var på rejse i det østlige England til Bury St. Edmund's, Thetford og Norwich i 1383, det 20 år, da bispen af Norwich efter forberedelser i marts-april med kongens billigelse var draget på korstog til Flandern mod tilhængerne af modpaven Clemens 7., cf. Thomas Walsingham, Historia Anglicana II 96-97.