DD nr. 13840123001

1384. 23. januar. Fyns landsting432

Fyns landsting bevidner, at Peder Ottosen, borger i Svendborg, har fået et tingsvidne om, at bymænd, der dyrker agerjord uden for deres sogns grænser, ikke i høsttiden på lovlig vis kan bringe optagne husdyr til deres hjemby, men skal indrette kvægfolde for disse dyr ude på marken. Endvidere fastslås, at optagning af husdyr – bortset fra geder – ikke kan finde sted i deres inddigede smålodder (abildgårde, kålgårde og toftegårde).

A: tabt – Aa: RA. Langebeks Saml. pk. II. Topografisk saml. Fyn, lægget Fionensia varia, afskrift nr. 4, afskrift af Lucoppidan - Aa1: Rostgård 4^o 107 p. 59 med bemærkning Original i Svenborg byes breve – Aa2: Langebeks Diplomatarium. Afskrift af Jens Rosenwinge, mærket J.Rw. – Aa3: tabt – Aa3a: Gl. kgl. Sml. 4^o 2349 II læg b, afskrift af Jakob Bircherod – Aa3b: Ny kgl. Sml. fol. 402 f. [34r] – B: tabt – Ba: Fyns LA. Sunds herreds provstebog (1565) p. 157. Afskrift af provst Hans Eskilsen (✝ 1587), overalt med ę for æ – Ba1: AM Apographa, tabt – Ba1a: Langebeks Diplomatarium, afskrift 2.

Tryk: Aktstykker udg. af Fyens lit. Selsk. I 98 (efter Ba) – Reg. Dan. nr. *3148; Rep. nr. 3429. Dipl. Dan. ; DRB. IV:2 nr. 432 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

Omnibus præsens scriptum cernentibus Petrus Friis, auditor causarum placiti generalis Phyonie, Iohannes Hennekini, proconsul ciuitatis Othoniensis, Agho Bondæ, Hennekinus Westfal, Andreas Pæthærson, Hinzerus Papæ, Richardus Friis, Iohannes Tordson, Robardus Riquardi, Tyko Pæ<t>herson, Iohannes Møllerson, ciues Otthonienses, Iohannes Laurenson, Petrus Hinrikson, aduocatus in Skamherret, et Iohannes Andærson, aduocatus in Lund herret, salutem in domino sempiternam. ♦ Testimonium perhibentes ueritati uniue<r>sitati uestræ declaramus nos sub anno domini m^o ccc^o octogesimo quarto sabato proximo ante diem beati Pauli conuersion<is> in placito generali Phyoniæ præsentes fuisse, uidisse pariter et audiuisse, quod constitutus in eodem placito generali uir discretus Petrus Otthesson, ciuis Swineborgensis, plenum legale et sufficiens placiti testimonium habuit per uiros ydoneos, legis peritos, qui testificabantur, quod uillani forenses, agros extra fines parochiæ suæ excolentes, non possunt secundum leges terræ nostræ pecora, armenta et iumenta, pecudes, oues et sues aut alia quæque animalia, quæ aluntur sub manu hominum in frumentis et fructibus suis, sub tempore uindemiarum legitime arrestare uel arrestatas ad uillas suas, in qua residencias faciunt personales, pellere, ducere aut aliqualiter agitare, sed infra limitationes agrorum et camporum, per ipsos cultorum, custodias et clausuras publicas habeant, in quibus huiusmodi arrestata conuenienter et decenter obseruabunt. ♦ Ulterius testificati sunt neminem posse secundum leges terre nostre in maceriis suis ab agris et campis communibus disiunctis, sumptis uulgariter pro bælwænghæ, pecora, armenta et iumenta aut alia quæque animalia, quæ aluntur sub manu hominum, aliqualiter arrestare præter capras, quas lex huiusmodi priuilegio indicat non ualere. ♦ Acta sunt hæc anno, die et loco supradictis præsentibus pluribus fidedignis, in lege doctis et peritis. ♦ In cuius rei euidentiam firmiorem sigilla nostra præsentibus sunt appensa.

Peder Friis, landstingssaghører på Fyn, Jens Hennekesen, borgmester i staden Odense, Ove Bonde, Henneke Westfal, Anders Pedersen, Henze Pape, Rikard Friis, Jens Tordsen, Robert Rikardsen, Tyge Pedersen, Jens Møllersen, borgere i Odense, Jens Larsen, Peder Henriksen, foged i Skam herred, og Jens Andersen, foged i Lunde herred, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Idet vi aflægger vidnesbyrd om sandheden, erklærer vi over for Eder alle, at vi i det Herrens år 1384 lørdagen næst før sankt Paulus' omvendelsesdag har været til stede på Fyns landsting, har set og i lige måde hørt, at den gode mand Peder Ottosen, borger i Svendborg, på samme landsting fik et fuldt, lovligt og fyldestgørende tingsvidne af egnede, lovkyndige mænd, som bevidnede, at indvånere i torvebyer, der dyrker agerjord uden for deres sogns grænser i overensstemmelse med vort lands love ikke på lovlig vis i høsttiden kan beslaglægge okser og heste, småkvæg, får og svin eller hvilke som helst andre dyr, som under menneskers ansvar græsser i deres korn og afgrøder, eller drive, føre eller på nogen anden måde jage de optagne (husdyr) til deres torvebyer, hvor de personlig bor, men de skal inden for skellene for de af dem dyrkede agre og marker have (kvæg)folde og aflukker, i hvilke de passende og sømmeligt skal bevogte disse optagne (husdyr). Yderligere bevidnede de, at ingen i overensstemmelse med vort lands love på nogen måde kan beslaglægge kvæg, okser og heste eller hvilke som helst andre dyr, som græsser under menneskers ansvar, inden for deres stendiger, der er adskilt fra de fælles agre og marker, indtaget på folkesproget som 'bælwænghæ', med undtagelse af geder, som loven angiver ikke er dette privilegium værd. Dette er handlet ovennævnte år, dag og sted i nærværelse af mange troværdige mænd, lærde og kyndige i loven. Til større vitterlighed herom er vore segl hængt under dette brev.