Tekst og udgave
forrige næste

Udtog efter A og Ba:

A:

<1> Czu deme erstin von deme tage uff Schone czu haldin mit der konigynne. ist vnsir sin das das blibe. als is. dy gemeynen stete vorramet habin

<2> Item. von den Normans. das das blibe als das alde recessus ynne <helt> anno lxxxiii.

<3> Item von Langelaw. ist vnsir rat. das. wir im nicht wollen gebin. vnd das vorczie. so man lengeste mag

<4> Item von der rechinschafft. des puntgeldes tun sy rechinschafft von deme czolle uff Schone. so. ist is wol mogelich das man ouch rechinschafft. tu. von deme pfuntgeld. abir mochte man dy vorczien. das duchte vns beste etcetera

<5> .....

<6> Item von den buden uff Schone. dy dy konigynne wider sal machin das das so gehalden werde als sy hat gelobet

<7> .....

<8> Item von hern Petir Stromkendorff vnd Wolff Wolfflam is in icht gelobet. das is vnsir wille wol das man das halde.

<9> Item. von der antwort hern Henninge von Pudbusk von des gebergetin gewandis wille.

Ba:

Recessus anno domini lxxxiiiio in octaua Margarethe per dominos et nuncios consulares ciuitatum Thorun Elbing Dantzik et Brunsberg in Marienborg factus ♦ Infrascripta pertractabant.

<1> Primo von den Normans das man dem voyte das beuele vf Schone das vort czu setzen als geret is

<2> Item von dem tage vff Schone czu haldin mit der koningynnen das man dy sache beuele dem voyte vff Schone/ so das her neme den recessus

vnd vordere den schaden der dem copmanne is gescheen vs des riches slosse in Denemarken das en der vf gerichtet werde

<3> Item vmme die slos vf czu antworten/ duncket vns gut/ das man die dise cziit nicht vfantworte/ is en sy/ das der schade dem copmanne vff gerichtet werde

<4> Item das der voyt vff Schone rede mit den stetin das man an dere Sudirsee keyn pontgelt vff nemen sal sundir alhy in Prusen sullen s{ye}s gebin.

<5> .....

<6> Item von Langelowen rente/ is vnsir syn/ wen die stete neest czusamen komen/ so welle wirs do myte gerne haldin/ nach irem rate/ vnd das denne czu eyme ende czu reden

<7> Item von der rechinschaft des pontgeldis/ das das vorczogen werde bis czu dem neestin tage/ wend wir vff dise cziit von vyle hindirnisse keyne rechenunge gethun mogen

<8> .....

<9> Item von de<n> buden vf Schone dy die koningynne sal beczalen das das also gehalden werde als s{ye}s hat gelobit vnd das sullen c mark syn

<10> Item das die stete sprechin mit der koningynnen das vnsir luthe by rechte mogen bliben/ und dy vnrechte czolle lasse abegeen/ als czu Somershauen czu Vstete/ vnd czur <Dr>elleborch

<11> .....

<12> Item von hern Peter Str{oe}mkendorps vnd Wulf Wulflammes manunge/ hat yn ymand icht gelobit das ist vnsir wille wol. das man yn \ das halde nach deme recessus das czur Wismare wart gemacht

<13> Item von der antwort hern Heninge von Pudbusk von des geborgenen gewandes wegin/ die antwort czu dirfolgene/ vnd das wand wart von synen vrunden in deme Norsunde geborgen.

A:

<1> For det første, om det møde, der skal holdes i Skåne med dronningen, er det vor vilje, at det skal forblive, som hansestæderne har bestemt det.

<2> Fremdeles om normannerne, (er det vor vilje,) at det skal forblive, som den gamle reces fra år (13)83 indeholder.

<3> Fremdeles om Langelow er det vor beslutning, at vi ikke vil give ham noget, og at man skal udsætte det, så længe man kan.

<4> Fremdeles om regnskabet for pundtolden: gør de regnskab for tolden i Skåne, så er det helt rimeligt, at man også gør regnskab for pundtolden, men kan man udsætte det, det synes os bedst o.s.v.

<5> .....

<6> Fremdeles om boderne i Skåne, som dronningen skal genopføre, (er det vor vilje,) at det skal overholdes, som hun har lovet.

<7> .....

<8> Fremdeles om herr Peter Strömekendorp og Wulf Wulflam: er der lovet dem noget, er det helt vor vilje, at man skal holde det.

<9> Fremdeles om svaret fra herr Henning Podebusk vedrørende det bjergede klæde.

Ba:

Reces, gjort i Marienburg i det Herrens år (13)84 på ottendedagen efter Margretes dag af de herrer og rådsudsendinge fra stæderne Thorn, Elbing, Danzig og Braunsberg. De gennemdrøftede nedenforanførte.

<1> For det første om normannerne (er det vor vilje,) at man skal befale fogeden i Skåne at bibeholde det, som er aftalt.

<2> Fremdeles om det møde, der skal holdes i Skåne med dronningen, (er det vor vilje,) at man skal overlade sagen til fogeden i Skåne, så at han tager recessen (som udgangspunkt) og stiller krav angående den skade, der er sket købmanden fra rigets borge i Danmark, at den bliver erstattet dem.

<3> Fremdeles vedrørende overdragelsen af borgene synes det os godt, at man ikke overdrager dem på dette tidspunkt, medmindre skaden bliver erstattet købmanden.

<4> Fremdeles (er det vor vilje,) at fogeden i Skåne skal aftale med stæderne, at man ikke skal opkræve nogen pundtold ved Zuidersøen, men her i Preussen skal de give den.

<5> .....

<6> Fremdeles om Langelows rente er det vor vilje, at når stæderne næste gang mødes, så vil vi gerne rette os efter deres råd i dette og da drøfte det igennem til en afgørelse.

<7> Fremdeles om regnskabet for pundtolden, (er det vor vilje,) at det bliver udsat til næste møde, eftersom vi på dette tidspunkt på grund af mange forhindringer ikke kan aflægge noget regnskab.

<8> .....

<9> Fremdeles om boderne i Skåne, som dronningen skal betale, (er det vor vilje,) at det bliver overholdt på den måde, som hun har lovet det, og det skal være 100 mark.

<10> Fremdeles (er det vor vilje,) at stæderne skal forhandle med dronningen om, at vore folk kan forblive ved deres ret, og (hun) skal lade den uretmæssige told ophøre, nemlig i Simrishamn, i Ystad og i Trelleborg.

<11> .....

<12> Fremdeles om herr Peter Strömekendorps og Wulf Wulflams maning: har nogen lovet dem noget, så er det helt vor vilje, at man skal holde det over for dem efter den reces, der blev affattet i Wismar.

<13> Fremdeles om svaret fra herr Henning Podebusk vedrørende det bjergede klæde: at svaret skal retsforfølges, og klædet blev bjerget i Øresund af hans venner.