DD nr. 13850623001

1385. 23. juni. 589

Henrik Spyllenrump og hans hustru Heilike overdrager Jens Munk, borger i Kø benhavn, et grundstykke i Tyskmannegade for 20 år mod en årlig afgift på to lette gylden, som skal betales i Deventer.

A: tabt – Aa: Langebeks Diplomatarium. Afskrift af Langebek med bemærkningen Orig. membr. af Vor Frue kirkes arkiv 1750 og følgende seglbeskrivelse efter teksten Det første seigl er forslidt, i det andet og tredie ere bomerker – Ab: Langebeks Diplomatarium. Afskrift af Langebek med bemærkningen Orig. membr. af Vor Frue kirkes archiv 1764; efter teksten Sigilla ignobilium.

Tryk: Kbh.s Dipl. I 123 nr. 83 (efter Aa) – Reg. Dan. nr. *3186; Rep. nr. 3479. Dipl. Dan. ; DRB. IV:2 nr. 589 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

Ic Hinricus Spyllenrůmp ende Heylike syn echte wiif doet kundich allen luden, tůghet ende bekennet openbaer vor vns ende vor onse eruende met dessen openen breue, dat wii eendrechtlike, redelike ende rektelike hebben ghedaen ende ghelaten Iohanne Monyk, bůrgher to Copenhauen, ende sinen eruende eyne stede ende eynen grunt, de wandaghes plach to wesen Heynen Solebaer ende Zisselen sines echten wiues, alse de stede ende grůnt voerscreuen gheleghen is bynnen der stad to Copenhauen in Duyschmans straten, to hebbenne ende to brukenne tod sinen besten oerb{ae}r twyntich iaer no yrst to comenne na datum desses breues in alsodanen vorwarden, dat Iohan Monyk ende syn eruend voerscreuen my Hinrike Spyllenrumpe, Heyliken minen wiue en onsen eruende voerscreuen vor desse stede ende den grůnt voerscreuen eyne iaerlixs ghulde solen gheuen ende betalen, alse twe gůde ghuldene hellinghe, gůet van gholde ende recht van ghewechte, alle iaer tusschen sunthe Michaels daghe ende sunthe Martyns daghe daer yrst naest to comenne to Deuenter binnen der stad in Wynikens huys van Aldensale, daer he vp datum desses breues inne wonachtich was. ♦ Voertmeer weert sake, dat Iohan Monyk of syn eruend voerscreuen desse stede ende grůnt voerscreuen betymmerden bynnen dessen twyntich iaren voerscreuen, wanneer de twyntich iaer dan gheleden ende vmme comen sint, so sal ic Hinricus Spyllenrump, Heylike, myn echte wiif, ofte onse eruend bynnen eynen iare daer dan na yrst volghende Iohanne Monyke ofte sinen eruende voerscreuen, vor dat se vp dese stede ende den grůnt voerscreuen hebben doen tymmeren, daer vor gheuen ende doen also vele, alse twen van ern vrenden ende twen van onsen vrenden, den veer en sament like dunket, dat Iohan Monyk of syn eruend voerscreuen eyghe ende em met rede bore vor de tymmeringhe. ♦ Weert ock, dat ic Hinricus Spyllenrump, Heyllike, myn wiif, ofte vnse eruende voerscreuen alsodane tymmer, als Iohan Monyk of syn eruend vp de stede ende grunt voerscreuen hadden doen tymmeren, bynnen den eynen iare voerscreuen em nicht af en m{oe}den of lozeden by beyden onsen vrenden, als voerscreuen is, so mach Iohan Monyk ende syn eruend der stede ende des grundes met den tymmere bruken ende daer rostelike inne besitten, also langhe dat wii em doen vor dat tymmer also vele, alse veer onser beyder vrenden dunket reden ende bescheet wesen, vnde also langhe sal Iohan Monyk ende syn eruend my Hinricus Spyllenrump, Heyliken minen wiue ende onsen eruende voerscreuen alle iaer tusscen sunthe Michaels daghe ende sunthe Mertyns daghe daer naest commene gheuen ende wal betalen twe gůde ghuldene, gůet van gholde ende recht van ghewechte, to Deuenter in Wynikens huys vor desse stede ende grůnt, alse voerscreuen is, al argelist in dessen breue vytghesproken. ♦ In eyn tuech der waerheit so hebbic Hinricus Spyllenrump vor my, Heyliken, myn echte wiif, ende vor vnse eruende voerscreuen myn seghel an desen bref ghehanghen, ende tod eynen meerren tůghe so hebbe wy ghebeden Heynen Pusen ende Steuenne ten Oerde desen breef mede to bezeghelen, vnde wii Heyne Puse ende Steuen ten Oerde bekennet, dat wii vm bede willen Hinricus Spyllenrumps ende Heyliken sines wiues vnse seghele hebbet mede an desen breef gehangen. ♦ Screuen ende ghegheuen int iaer onses heren tusend trehundert viif ende tachtentich op senthe Iohans auent baptisten.

Jeg Henrik Spyllenrump og Heilike, hans ægtehustru, gør vitterligt over for alle mænd, bevidner og erkender åbent for os og vore arvinger med dette åbne brev, at vi til Jens Munk, borger i København, og hans arvinger endrægtigt, retteligt og retmæssigt har givet og opladt et sted og et grundstykke, der fordum tilhørte Heine Solebaer og Cecilie, hans ægtehustru, således som fornævnte sted og grundstykke er beliggende i staden København i Tyskmannegade, at have og bruge til sin bedste nytte de førstkommende 20 år efter dette brevs udstedelse på sådanne vilkår, at forskrevne Jens Munk og hans arvinger hvert år mellem sankt Michaels dag og nærmestfølgende sankt Mortens dag i Deventer inden for byen i Wineke v. Oldenzaals hus, i hvilket han boede ved udstedelsen af dette brev, for forskrevne sted og grundstykke skal give og betale mig forskrevne Henrik Spyllenrump, Heilike, min hustru, og vore arvinger en årlig afgift, nemlig to gode lette gylden, gode af guld og rette af vægt. Hvis fremdeles forskrevne Jens Munk eller hans arvinger inden for disse forskrevne 20 år bygger et hus på forskrevne sted og grundstykke, så skal jeg Henrik Spyllenrump, Heilike, min ægtehustru, eller vore arvinger, når de 20 år da er gået og udløbet, inden det da nærmest følgende år til gengæld for, at forskrevne Jens Munk eller hans arvinger har ladet bygge på fornævnte sted og grundstykke, give og betale dem så meget, som to af deres venner og to af vore venner, de fire tilsammen, finder rimeligt, at Jens Munk eller hans arvinger ejer og som med rette tilkommer ham for byggeriet. Hvis desuden jeg forskrevne Henrik Spyllenrump, Heilike, min hustru, eller vore arvinger inden det forskrevne ene år ved vore venners hjælp på begge sider, som det er skrevet foran, ikke afkrævede eller indløste dette træhus, som Jens Munk eller hans arvinger havde ladet bygge på forskrevne sted og grundstykke, så kan Jens Munk og hans arvinger bruge stedet og grundstykket med træhuset og sidde inde med det uanfægtet så længe, indtil vi for træhuset giver ham så meget, som fire af vore venner på begge sider synes er ret og skelligt, og så længe skal Jens Munk og hans arvinger hvert år mellem sankt Michaels dag og nærmestfølgende sankt Mortens dag give og helt betale mig forskrevne Henrik Spyllerump, Heilike, min hustru, og vore arvinger to gode gylden, gode af guld og rette af vægt, i Deventer i Winekes hus for dette sted og dette grundstykke, som det er skrevet foran, al argelist udelukket med dette brev. Til vidnesbyrd om rigtigheden har jeg forskrevne Henrik Spyllenrump for mig, for Heilike, min ægtehustru, og for vore arvinger hængt mit segl under dette brev, og til yderligere vidnesbyrd har vi bedt Heine Puse og Steven ten Oerde om også at hænge deres segl under dette brev, og vi Heine Puse og Steven ten Oerde erkender, at vi på anmodning af Henrik Spyllenrump og Heilike, hans hustru, også har hængt vore segl under dette brev. Skrevet og givet i Vor Herres år 1385 på sankt Johannes døberens aften.