Herrens navn amen. I det Herrens år 1386, i hr. Urban 6.s, ved Guds forsyn paves, pontifikat, i den 9. indiktion, den anden juli, i nærværelse af mig notar og nedenfor anførte vidner, der særligt var tilkaldt og anmodet derom, gjorde den ærværdige fader og herre, hr. Valdemar, biskop af Odense i TysklandN, af egen god, fri vilje og af egen drift generelt afkald, gendrivelse, afslutning, kvittering, afløsning, frigørelse og aftale om til evig tid ikke at rejse yderligere krav over for Pietro Ugolini, vekselererN fra Lucca, der nu opholder sig i Rom i Rione PonteN, og som var til stede og tog imod og på lovformelig vis gav tilsagn for sig selv og Bonaccurso Bocii fra nævnte Lucca og til mig nærværende notar, som modtog dem på omtalte Bonaccursos vegne med hensyn til hver enkelt rettighed og klage angående ting eller personer, brugsret eller ejendom, stiltiende eller ud- talt, om lån eller med blandet formålN, som fornævnte hr. biskop har haft, og som tilkom ham og som han i fremtiden ville kunne have eller som ville kunne tilkomme ham imod de nævnte Pietro og Bonaccurso og hver især af dem på grund af og i anledning af firehundrede dukater af godt guld og lovlig vægt i kraft af betaling, som havde fundet sted i Köln og af et brev om vekslingN udstedt i samme Köln, skrevet nemlig den 21. april i dette fornævnte år af Bonaiunto Dardagnini fra nævnte Lucca og bosat i Köln.

Fremdeles og i anledning af et hvilket som helst pengebeløb eller hvilken som helst gæld eller genstand, for hvilke de nævnte Pietro Bonaccurso og Caro stod eller kunne stå i skyld og gæld til nævnte hr. biskop, eller for hvilke de når som helst eller på en hvilken som helst måde viste sig skriftligt forpligtede over for samme hr. biskop, såvel i kraft af fornævnte brev, som af aftale og ligeledes af enhver anden grund indtil denne dag, løste og frigjorde fornævnte hr. biskop ovennævnte Pietro og mig notaren - vi der var til stede og modtog på vegne af de omtalte Bonaccurso og Caro og hver især af dem og deres og hver af deres arvinger — og (deres) gods ved befrielse for det modtagneN, idet han lovligt gjorde den aquilianske kontraktN gældende, fra enhver gæld og genstand og ovennævnte 400 dukater og fra alt, hvortil fornævnte Pietro Bonaccurso og Caro eller nogen af dem hidtil stod i skyld og gæld til samme hr. biskop eller viste sig at være det eller havde kunnet være det i kraft af noget aktstykke, brev, dokument eller af nogen anden årsag. Men nævnte hr. Valdemar, fornævnte biskop, gjorde dette afkald, denne gendrivelse og afslutning, kvittering, afløsning, frigørelse og aftale om ikke at rejse yderligere krav, og alt dette ovenfor skrevne over for samme Pietro og mig nærværende notar, vi som var til stede og som tog imod på vegne af fornævnte Bonaccurso og Caro, fordi fornævnte hr. biskop i nærværelse af mig notaren og andetsteds indførte vidner fik og modtog, nærværende, i hånden og optalt, 400 dukater af godt guld og lovlig vægt.

Efter at have modtaget disse 400 dukater i hånden erklærede nævnte hr. biskop sig med hensyn til dem beroliget, tilfreds og fredelig sindet og afstod fra forbeholdet om, at han ikke havde fået de nævnte 400 dukater, at de ikke var blevet erlagt, modtaget, optalt, vejet og prøvet, samt fra ethvert forbehold eller forsvar efter retten eller i gerning, hvormed nævnte hr. biskop kunne gå imod, bruge, beskytte eller på nogen måde forsvare sig mod denne nærværende kontrakt eller nogen del deraf. Omtalte hr. biskop gav med sikker viden for sit vedkommende afkald og lovede udtryk- keligt nævnte Pietro og mig notaren, der var til stede og modtog, og — således som det er blevet sagt ovenfor angående omtalte 400 dukater og rettighederne dertil mod nævnte Pietro Bonaccurso og Caro og hver af dem og hans tilkommende rettigheder og gods, som det er udtrykt ovenfor, eller nogen del deraf eller nogen lejlighed eller påskud, som kommer fra dem eller en del af dem — at fornævnte hr. biskop personligt eller ved en eller flere andre i hans navn hidtil har gjort hverken salg, bortgivelse, bortskænkning, afståelse, afhændelse — idet det givne er behæftet med forpligtelser — eller nogen kontrakt til fordel for nogen anden part, samfundN, stiftelse, kapitel eller kloster, ejheller står han i begreb med at gøre detN, eller har stiltiende eller udtrykkeligt samtykket i handlingen til skade for denne kontrakt og de nævnte Pietro Bonaccurso og Caro, deres arvinger og efterfølgere eller deres gods. Og fornævnte hr. biskop lovede under ed som ovenfor fornævnte Pietro og mig notaren, der var til stede og tog imod som ovenfor, ikke på noget tidspunkt over for samme Pietro, som tog imod som ovenfor nævnt, deres arvinger og efterfølgere, under ovennævnte påskud at tilskynde til eller påføre eller lade tilskynde til eller påføre nogen proces, retssag, anklage eller trætte, eller samtykke i at det sker. Og hvis det modsatte af det tidligere omtalte på noget tidspunkt måtte vise sig, og nævnte Pietro Bonaccurso og Caro eller nogen af dem på grund deraf eller i anledning af fornævnte led tab, satte sig i udgifter eller pådrog sig opfyldelsesinteresseN, såvel for domstol som udenfor, lovede fornævnte hr. biskop samme Pietro og mig nærværende og modtagende notar som ovenfor og aftalte ved højtideligt og lovligt tilsagn, at han til samme Pietro Bonaccurso og Caro ville fuldstændigt tilbagebetale, erstatte og afhjælpe de omtalte udgifter, tab og opfyldelsesinteresseN af andet gods, som tilhører ham, og holde disse Pietro Bonaccurso og Caro, deres ejendom og rettigheder fuldstændigt skadesløse. Men med hensyn til disse tab, udgifter og opfyldelsesinteresseN ville fornævnte hr. biskop stå inde for og acceptere krav kun fra en enkelt efterfølger eller arvingN efter omtalte Pietro Bonaccurso, Caro og deres arvinger og efterfølgere, hvad enten det sker ved erklæring, anklage fra en eller anden, ved en eller anden dommers vurdering eller (voldgifts)kendelse eller ved en anden god mands voldgift. Det er fornævnte hr. biskops vilje, at han for alt det omtalte skulle kunne nødes, tvinges, forpligtes og indstævnes overalt og for enhver domstol og til enhver tid i og uden for rettens arbejdstid, på hvilke søgne- og hviledageN han udtrykkeligt gav afkald. Han gav også afkald på loven om afståelse af ejendomN, på fordel i kraft af afståelse af ejendomN, på domstolsprivilegietN og på den lov, ved hvilken det fastsættes, at hvis en skyldner ikke har guld, sølv eller andet løsøre, hvormed han kan fyldestgøre sin kreditor, kan fast ejendom tilbydes, og på alle andre love, rettigheder, hjælpemidler og fordele, bestemmelser, sædvaner - gyldige eller som måtte træde i kraft — i nogen by, i noget samfundN hørende til et land eller slot, ved hvilke den omtalte hr. biskop på nogen måde kan forsvare sig. Omtalte hr. biskop gav med sikker viden afkald og forpligtede sig udtrykkeligt til fast at overholde og helt opfylde alt dette, og stillede som sikkerhed til samme Pietro og mig notaren, der var til stede og tog imod som ovenfor anført, al sin ejendom, fast og løsøre, nuværende og fremtidig, og dette gods — for så vidt angår dette — fastsatte fornævnte hr. biskop, at han skulle holde og besidde i de omtalte Pietro Bonaccursos og Caros navn og på deres vegne. Alt dette ovenfor nævnte anerkendte fornævnte hr. biskop for sig, sine arvinger og efterfølgere til samme Pietro og mig notaren, der var til stede og tog imod som ovenfor, for sit vedkommende og som ovenfor sagt til deres fornævnte arvinger og efterfølgere ved højtideligt og lovligt løfte, og han aflagde korporlig ed på Guds hellige evangelier efter at have berørt den allerhelligste skrift på altid og til evig tid til anse, give agt på og iagttage det som godt, gyldigt og fast og ingensinde forfalske eller imødegå det af nogen årsag eller ved nogen opfindsomhed ud fra loven eller i virkeligheden under trusel om fornævnte pant og forpligtelse og bøde på et pund guldN. Alt dette fornævnte skal altid og til evig tid forblive i kraft, uanset om bøden er betalt eller ikke.

Forhandlet i Rom i Rione PineeN nemlig i omtalte hr. biskops bolig i nærværelse af disse vidner, nemlig Johannes op dem Perde, gejstlig fra Bremen stift, Herman fra Hamburg i Bremen stift, Blaxino Johannis Venture fra Asti og Gregorio Petri Grassi fra Firenze, idet de særligt var tilkaldt og indbudt til det fornævnte.

Og jeg Buzio Sanse, romersk borger, af Guds nåde ved kejserlig autorisation offentlig notar, eftersom jeg har overværet alt det fornævnte, har skrevet og offentliggjort det, da jeg blev anmodet derom og har sat mit sædvanlige mærke derpå.

(Notarmærke).