© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa1 med enkelte læsemåder efter Aa2:
Wii
1. Thend første artickell er
2.
3. Item haffuer
4. Item huo
5. Item dør
6. Item haffuer ingen macht, ehuad mand hand heldst ere, nogen bymand vdi
7. Item,
8. Item trenger nogen fogett eller woldtzmand nogen bymandt for nogen hande sag
9. Item
10. Item ingenn bymandt skall for nogen sag, der byen rører, till
11. Item gaar
12.
13. Item ingen gest maa siitt godtzs selge, førend dett opskibett er, vnder
14. Item
15. Item leger giest
16. Item ingenn mandt,
17. Item
18. Item
19. Item skulle byemendt aff
20. Item worder mand grebenn for mandslett i
21. Item
22. Item
23. Item worder byemand for
24. Item
25. Item forbiude wii nogenn
26.
27. Item stadfeste wii
Actum
Vi Oluf, af Guds nåde Danmarks, Norges, de Venders og Goters konge og ret arving til Sveriges rige, hilser alle, som ser dette brev eller hører det læse, evindelig med Gud og vor nåde.
Eftersom vi har overvejet den sørgelige forandring, der er sket for vore elskelige borgere i Ronneby, og som de med klage har indberettet til os, hvorledes de ved ild har mistet og måttet undvære ikke alene deres huse og gods, men også deres gamle skrevne stadfæstede privilegier, som de hidtil har brugt, derfor har vi af vor særlige gunst og nåde taget hensyn til og taget imod deres supplik og af medynk, til trøst og fremgang for dem, undt og tilladt og herefter under og tillader dem at måtte nyde og bruge alle de friheder, statutter og lovlige sædvaner, som af de tidligere konger, vore forgængere, indtil i dag har været undt og tilladt dem, for at de desto tryggere eller roligere og bedre kan nyde fremgang, i overensstemmelse med den følgende form og måde:
<1> Den første artikel er, at den ridder eller riddermandsmand, eller af hvilken stand eller forhold han end er, der har gård i Ronneby, skal yde alle pålæg, skatter og tjenester, der tilkommer kongen, og som udredes af menigheden, idet dog den gård er fritaget, hvori han selv bor. Handler nogen herimod, enten med trods eller med indsigelse, skal der udpeges to rådmænd og to bymænd til sammen med kongens foged at ud vurdere af hans gård i byen så meget til byen som hovedsummen og bøden for trods beløber sig til. <2> Fremdeles, kommer nogen bymand i restance med skat, skal kongen ikke have del i sagefaldet derfor. <3> Fremdeles skal borgmesteren have myndighed til at træffe anordninger om alle slags håndværkere i byen, som er fiskere (!), skomagere, skræddere, skindere, øltappere, kræmmere og flere andre. <4> Fremdeles skal den, der indklages for rådstuen for 'birkøre' af brød, øl eller andet lignende, første gang bøde tre øre til byen og kongen, anden gang lige så meget, tredie gang lige så meget, men tre mark fjerde gang. Griber man ham deri for femte gang, mister han retten til at udøve sit håndværk, som kun kongen eller borgmesteren kan give ham igen; dog skal han forinden have betalt en bod i penge. <5> Fremdeles, dør borgmester eller rådmænd, da skal de tilbageværende rådsmedlemmer have myndighed til at vælge nye. <6> Fremdeles skal ingen — hvem han end er - have ret til for nogen sag at stævne en bymand i Ronneby til andre ting end til bytinget, og ingen må under trusel om bøde på 40 mark overgive til andre sin ret eller tiltale eller påtage sig andres tiltale mod en bymand. <7> Fremdeles skal det lyses tre uger i forvejen således, at man kan rette sig derefter, når midsommergæld skal erlægges, broer skal udbedres eller skarn skal køres bort; den forskrevne midsommergæld skal to rådmænd og to ansete bymænd oppebære sammen med fogden, og de fire fornævnte skal til næste byting opregne dem, der resterer med betaling. Den, der da findes ikke at have betalt, eller som ikke betaler, før pengeskrinet lukkes, skal bøde seks øre, der sammen med hovedgælden skal erlægges til næstfølgende byting. Gør han ikke dette, men lader gå et år, skal han bøde tre mark, ligeledes for det andet (år), for det tredie ligeledes; det fjerde år overgår hans gods i kongens værge. <8> Fremdeles, tvinger en foged eller mægtig mand for nogen sags skyld en bymand til herredstinget, da skal denne kun svare ham på bytinget. <9> Fremdeles, anklages en bymand for vænselsag, skal han rense sig med ed af seks mand og ikke flere eller bøde tre mark til kongen. <10> Fremdeles, ingen bymand skal i sager angående byen svare andetsteds end på rådstuen eller bytinget i fogdens nærværelse. <11> Fremdeles, går tyve eller andre ugerningsmænd udømte fra bytinget, skal hele byen bøde ni mark til kongen. <12> Fremdeles må ingen gæst uden borgmesterens) tilladelse, og uden at han aflægger ed, købe skind eller huder undtagen i hele deger og ikke flæsk eller smør undtagen til mad for ham selv. <13> Fremdeles må, under trusel om bøde på ni mark, ingen gæst sælge sit gods, før det er udskibet. <14> Frem- deles, rejser en gæst på landet og sælger sit gods der, skal han have forbrudt det og bøde 40 mark til kongen og byen. <15> Fremdeles, ligger en gæst vinteren over i Ronneby og driver handel, skal han på lige fod med bymændene svare de ydelser, der pålægges. <16> Fremdeles må ingen hvem han end er — sælge eller bygge på byens jord uden borgmesterens tilladelse. <17> Fremdeles må ingen uden borgmesterens tilladelse begynde et nyt gilde eller kompagni, medmindre det har alders hævd. <18> Fremdeles skal den, der lyver andre hæder og ære fra, stryges til kagen, hvis det er en mand; er det en kvinde, skal hun bære sten af byen. <19> Fremdeles skal bymændene i Ronneby være toldfri over alt, hvor de sejler i Danmark. <20> Fremdeles, bliver nogen pågrebet for manddrab i Ronneby, skal han stille borgen for sig; får han den ikke, skal han føres op ad en gade og ned ad en anden. Får han stadig ikke en forlover, skal bymændene have myndighed til på kongens vegne at sætte ham i byens fængsel og dømme ham efter hans gerninger. <21> Fremdeles har borgmesteren kongens myndighed til at dømme over manddrab og andre ugerningsmænd. <22> Fremdeles, slår bymænd eller deres svende en mand (ihjel) i Ronneby, skal de lyses fredløse på bytinget, hvor de også skal lyses til deres fred. <23> Fremdeles, bliver en bymand anklaget i en sådan sag, at han skal rense sig med ed af tre tylvter, da må seks mand af Skt. Knuds gilde gå i stedet for hver tylvt. <24> Fremdeles skal alle kongens skatter og pålæg oppebæres i Ronneby, og ikke andetsteds, efter byens rette skæppe og bismer. <25> Fremdeles forbyder vi nogen at fiske i Ronnebys sildefiskeri uden borgernes samtykke. <26> Fremdeles, begås der 'orbodemål' i Ronneby, skal en af de bedste af rådet udpeges til at undersøge, hvorledes det skal enten værges eller dømmes. <27> Fremdeles stadfæster vi med dette brev alle de lovlige sædvaner, der har været fra gammel tid, idet vi forbyder vore fogder og alle mægtige mænd, hvem de end er, at gøre forskrevne bymænd noget imod disse vore nåder, så fremt de vil undgå vor hævn og vrede.
Forhandlet og givet i Ystad i det Herrens år 1387 på den hellige konge og berømmelige martyr Olavs dag.
Privilegiernes tekst er overleveret i to afskrifter på dansk, den ene fra 1616, den anden fra anden halvdel af 17. årh. Af følgeskrivelsen til oversættelsen af 1616 ses, at privilegierne var skrevet på pergament og deres fortale på latin, hvilket leder tanken hen på en tekst hentet fra et lovhåndskrift, cf. tekst II fra det 15. årh. af Roskilde stadsret, Danmarks Gl. Købst.lovgivn. III Roskilde nr. 2, der har dansk tekst, men latinske kapiteloverskrifter. At originalen helt igennem har været på latin, fremgår også af bestemte vendinger i den overleverede tekst, f.eks. I. p. 217 l. 13 og 221 l. 1 disse breve, cf. latin presentes litteras og forvekslingen p. 218 l. 6 af fiskere (piscatores) og bagere (pistores). Forlægget for oversættelserne synes da ikke at have været den latinske original, men en tekst, hvoraf i hvert fald fortalen og dateringen har været på latin og de egentlige bestemmelser på dansk. Forekomsten i §4 af ordet rejse i betydningen gang tillader at datere Aa til årtierne omkring 1500, idet ordet i denne betydning er et lån fra middelnedertysk; i dansk optræder det fortrinsvis i østdanske håndskrifter med det tidligste eksempel i en erklæring 1447 af Sønderhallands landsting, Rep. 7703, ifølge venlig meddelelse fra redaktionen af Gammeldansk Ordbog.
Som allerede påvist af Kr. Erslev i Danske Magazin 5. rk. I er den overleverede version af privilegierne på flere punkter korrupt. Det gælder således formentlig § 23, ifølge hvilken de seks medlemmer af Knudsgildet skal opveje en tylvt, medens de tilsvarende bestemmelser i Danmarks Gl. Købst.lovgivn. IV Malmø nr. 2 (= Dipl. Dan. 3. rk. V nr. 395) § 23, nr. 6 § 23 og Landskrona nr. 3 § 23 lader dem opveje tre tylvter, rettet således af Kr. Erslev i Danske Mag. 5. rk. I 160. I § 14 skal den, der overtræder bestemmelsen, bøde 40 mark til kongen og byen, hvorved sandsynligvis skal forstås 40 mark til hver af dem, cf. Danmarks Gl. Købst.lovgivn. IV Malmø nr, I (= Dipl. Dan. 3. rk. IV nr. 67) § 11 og 289, Halmstad nr. 686, skånsk fællesprivilegium 1415, ibid. fællesprivilegier nr. 3, § 11. Ifølge § 26 skal én, af rådet udpeget, person afgøre, om en tiltalt skal frikendes eller dømmes for orbodemål, hvilket er usandsynligt. Meningen må være som i ibid. Lund nr. 3 (= Dipl. Dan. 3. rk. VI nr. 1) § 22 og Halmstad nr. 6 § 24, at der skal udtages et nævn til at afsige kendelse i sagen. Andre forvanskninger som i § 2 og § 7 er omtalt i det tekstkritiske apparat.
I en række artikler — 3, 4, 12, 16, 17 og 21 — anføres borgmesteren som den, der handler på byens vegne; er dette korrekt, vil Ronneby være den eneste by i det middelalderlige Danmark, hvor borgmesteren alene havde jurisdiktion i straffesager (§ 21, cf. Thomas Riis, Juridical and Social Problems of Danish Medieval Towns, Storia della Città no. 14, Milano 1980, 118). Malmøprivilegierne af 1360, Danmarks Gl. Købs.lovgivn. IV Malmø nr. 2 (= Dipl. Dan. 3. rk. V nr. 395), der er bevaret i vidisse 1378 14. oktober, Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 437, indeholder bestemmelser svarende til Ronnebyprivilegierne § 3, 4, 12, 16 og 17 og anvender alle steder ordet consules i stedet for borgmester (§ 3, 8, 10 og 18). Dog taler det skånske fællesprivilegium af 1415, Danmarks Gl. Købst.lovgivn. IV, fællesprivilegier nr. 3, i § 13 om borgmestre og råd, hvor Ronnebyprivilegierne § 17 kun taler om borgmester, medens Valdemar 4.s privilegier for Halmstad, ibid. Halmstad nr. 6 § 2 ligesom Ronnebyprivilegierne § 3 giver borgmesteren ret til at udstede anordninger om håndværkerne. Halmstadprivilegiernes fuldstændige tekst er kun kendt i afskrifter af en oversættelse til dansk fra 1591, hvilket kan forklare anvendelsen af borgmester her og i Ronnebyprivilegierne. Borgmestre — proconsules — omtales i Danmark tidligst i 1342 og kendtes omkring 1400 i
hele riget, M. Mackeprang, Dansk Købstadstyrelse fra Valdemar Sejr til Kristian IV (Forordn. af 1619), Kbh. 1900, 48-49; man kan derfor næppe forestille sig dem optræde alene i privilegier fra det 14. årh. Omkring 1600 var deres rolle så velkendt, at en — fejlagtig — oversættelse af consul med borgmester er lettere forklarlig. I modsætning til Ronnebyprivilegierne § 21, der tillægger borgmesteren jurisdiktion i straffesager, og som Kr. Erslev betegnede som 'vistnok meget unøjagtig oversat', Danske Mag. 5. rk. I 160, taler Valdemar 4.s Halmstadprivilegier § 19 om jurisdiktion udøvet på byting eller rådhus, cf. de skånske byers vedtægt 1328 med tilføjelser, Danmarks Gl. Købst.lovgivn. IV, fællesprivilegier nr. I § 39, der henlægger retshandlingen til rådstuen. I Ronneby synes rådet da ligesom i enkelte andre byer, cf. Riis, op.cit. 118, at have haft kriminel jurisdiktion; ligeledes var det i de af Ronnebyprivilegierne § 3, 4, 12, 16 og 17 berørte tilfælde rådet snarere end borgmesteren alene, der fik tillagt beføjelser.