Den romerske kirkes kardinalbiskopper, -presbytere og -diakoner af Guds nåde til den udmærkede og stormægtige fyrstinde, samme kirkes såre kære datter i Kristus, fru Margrete, Norges berømmelige dronning, hilsen med Gud.

Den såre velvillige fader og vor herre hr. pave Urban 6.s overraskende bortgang i går — salig ihukommelse — som følge af Guds dom og det skrøbelige livs naturlige forløb har for vore sind kredenset en sorgens kalk, af hvilken vi har drukket og drikker følelsen af angst og sorg blandet med bekymring for vor pligt, nu da vi er berøvet en så stor faders styre og værn. Men da det dog tilkommer os sammen med vore fraværende brødre, når de måtte komme til stede, at drage omsorg for verdenskirkens stilling, til hvilken omsorg vi jo på passende måde, sted og tid skal tage skridt med den helligånds nåde under Guds førerskab, således som retten foreskriver, opfordrer, påminder, anmoder og besværger vi Eder, høje dronning, indtrængende med vor herre Jesus Kristus, at I, udmærkede dronning, sammen med de bedste mænd og de folk, der er underkastet Eders herredøm me, opsender ydmyge og oprigtige bønner til Gud og øver andre fromme og barmhjertige gerninger, at Han, hvis denne vor herre, mens dette liv holdt hans legemes lemmer i bevægelse, på grund af menneskelig svaghed og skrøbelighed har begået noget, han må anklages for, fromt må tilgive ham det og anbringe ham sammen med de udvalgte og bestænke os med sin velsignelses dug og tilstå os at lede vore stemmer enstemmigt til en sådan mand til styret af den hellige kirke, at det kan blive til pris for Gud og til nævnte kirkes og stats forbedring, enhed og gode tilstand og til udbredelse og ophøjelse af den højhellige tro. Givet ved S. Pietro i Rom under segl tilhørende tre af os, de første i deres rang, den 16. oktober, medens det apostoliske sæde er ledigt.