Tekst og udgave
forrige næste

Pave Bonifacius 9. pålægger bispen af Ratzeburg ved provision at overdrage Herman Tzannt, evig vikar ved sognekirken i Dassow, et kanonikat ved kirken i Lübeck med ventebrev på en stor eller en særskilt præbende sammesteds, da kong Erik 7. af Norge og Sverige har indgivet en ansøgning til paven 'pro ipso Hermanno dilecto suo'. Overdragelsen skal ske, uanset at Herman, der sidder inde med vikardømmer ved sognekirkerne i Dassow og Neuengamme og fører proces om et tredie i Kriwitz, samme dag af paven har fået provision på beneficier i Lübeck og Hamburg samt på et kanonikat med ventebrev på en stor præbende i Hamburg.