Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Ik. Iesse Paulessøn bekenne vnde betughe openbare. in dessem ieghenwardighen breue mit mynen rechten erffnamen dat ik hebbe vorkocht vnde vpgelaten ræthelichen vnde rechtlichen mit mynen ghuden willen den wolgheboren man her Folmar Iacobsønæ riddere. vnde sinen rechten erwen also vele alse dre verden deel van eneme bool erden bynnen Lydersløff vnde bynnen Lund. dat beyde skyldet dre øre kornes welk gůd dat dar licht in Stæffnesherde vppe dissem vorbenomeden gůdhe dar wonet nw vppa en de Eskil gheheten is bynnen Lydersløff also vele en verdendel dat to synen houe licht. de twe verdendel. to Lund de hefft en in syner weren de is gheheten Clement vnde en hoff. to Lunden dar Peter Røgh inne ghewonet hadde to deme houe liggen twe ortik skuld ♦ Alle dit vorbescreuene ghudh dat late ich vorbenomede Iesse Paulessøn vnde mynen erwen. vp degher vnde al mit al vriheyt vnde rechtikhet also alse is bel{ae}ghen is beydæ drøghe vnde nat vnde nicht vt to nemende sunder ene tofft de is gheheten Skerpingistofft deme vorbenomeden heren Volmar vnde synen rechten erffen ♦ Vortmer were dat sache dat deme vorbenomeden herren Volmar ofte synen eruen dit vorgescreuene gůd aff ginge mit eme landrecht so binde ich vorbenomede Iesse Paulesson vnde myne eruen vns dar to dat ich eme also vele gůdis godhes skal an de stede leggen edder leggen eme alle synen skaden wedder ♦ Alle disse vorb<e>screuenen stukke loue ich vorbenomede Iesse Paulesson vnde mynen æruen deme vorbenomeden heren Volmar. vnde synen eruen stede vnde vaste to holdene. sunder al ark. ♦ To ener bekandnisse alle disse vorbenomeden artikelen so hebbe ich vorbenomede Iesse Paulesson mit willen ghehenghit vor dessem breff. vnde de ghuden luden to tughe ere ingeseglæ mit my de hir gescreuen staen alse her Hans kerkherre to Werdhingborgh her Nicles Almerson kerkherre to Heddinge Karl Thomesson vnde Detmer Rodenbure byvoget to Werdingborg. ♦ Gheuen vnde screuen to Werdhingborgh na godis bord dusent iar dre hundert in deme negentesteghen iaren des sundagis to mitvasten.

Jeg Jens Povlsen erkender og bevidner åbent med dette nærværende brev sammen med mine rette arvinger, at jeg til den velbårne mand hr. Folmer Jakobsen, ridder, og hans rette arvinger ret og retmæssigt med min gode vilje har solgt og opladt så meget som tre fjerdedele af et bol jord i Lyderslev og i Lund, der begge giver tre øre korn i skyld, hvilket gods ligger i Stevns herred; på dette fornævnte gods i Lyderslev bor nu en mand, der hedder Eskil, og har så meget som en fjerdedel, der ligger til hans gård; de to fjerdedele i Lund, dem har en mand i sit værge, der hedder Klement, og en gård i Lund, hvori Peder Røg havde boet, til den gård ligger to ørtug skyld(jord). Alt dette forskrevne gods oplader jeg fornævnte Jens Povlsen og mine arvinger helt og holdent med al frihed og ret, sådan som det er beliggende, både tørt og vådt, og intet undtaget uden en toft, der hedder Skørpingetoft, til den fornævnte hr. Folmer og hans rette arvinger. Hvis endvidere den fornævnte hr. Folmer eller hans arvinger mister dette forskrevne gods efter landets love, så forpligter jeg fornævnte Jens Povlsen og mine arvinger os til, at jeg skal give ham lige så meget godt gods i stedet eller erstatte ham al hans skade. Alle disse forskrevne punkter lover jeg fornævnte Jens Povlsen og mine arvinger den fornævnte hr. Folmer og hans arvinger at holde stadig og fast uden al argelist. Til erkendelse af alle disse fornævnte artikler har jeg fornævnte Jens Povlsen med vilje hængt (mit segl) under dette brev, og de gode folk, der står skrevet her, sammen med mig deres segl til vidnesbyrd, nemlig hr. Hans, præst i Vordingborg, hr. Niels Almarsen, præst i Heddinge, Karl Thomsen og Detmar Rodenborg, byfoged i Vordingborg. Givet og skrevet i Vordingborg i året 1390 efter Guds byrd midfastesøndag.