© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst og arkivalske oplysninger efter Hans. UB.:
Item scepen ende raet hebben overdraghen mit oer ghemeente int iaer ons heren dusent driehondert ende neghentich dies saterdaeghs na beloken pinxstem, <1> dat de oertboden op Schonen op onser vitten, daer Hartwech de Bodeker oppe sat ende tappede, de sal liggende bliven te schomakers, scroders ende karynen boden. ♦ Ende voert de ander boden daer en neffen over, daer Iohan Mettensoen oppe tappede, de sal ligghende bliven in alsoelker lude behoef, alse voerseid is. ♦ <2> Voertmer soen soelen schomakers ofte snyders neghiene tavernen op onser vitten holden. ♦ <3> Voertmer dat men de middelvelde twe iaer langh naest volghende ligghen sal laten, ende men si lote, soe comen si gheliic uyt mit den oertvelden, de to drien iaren ghelotet sin. ♦ <4> Voert soe sal de wiinbode niet wesen, dar Henric Zuvel oppe zat, ende men sal dat velt ligghen laten tot oerbar dir vitten.
Fremdeles er magistrater og råd i det Herrens år 1390 lørdagen efter pinse kommet overens med deres borgerskab om, <1> den hjørnebod i Skåne på vort fed, hvor Hartvig Bødker boede og tappede, den skal blive liggende til skomagere, skræddere og vognboder. Og videre den anden bod der overfor, hvor Jan Mettenssen tappede, den skal blive liggende til brug for sådanne folk, som er nævnt foran. <2> Fremdeles må skomagere eller skræddere ikke holde nogen kroer på vort fed. <3> Fremdeles at man skal lade midtergrundstykkerne ligge de to førstkommende år igennem, og at man så skal udlodde dem, så falder de (i termin) lige ud med endegrundstykkerne, der er udloddet for tre år. <4> Fremdeles skal den vinbod, som Hendrik Zuvel boede i, ikke være der, og man skal lade grundstykket ligge til brug for feddet.
Magistraterne forbød i øvrigt 1390 24. maj al udskænkning af fremmed øl i Kampen uytgheseghet bier, dat dor den Noertsont compt, trykt Overijss. Stadregten I 64; Hans. UB. IV 447 nr. 1016 note 1 (efter fragmentet og Boek van Rechten f. 37), Economisch-historisch Jaarboek VI (1920) 209 nr. 70.