Pave Bonifacius 9. pålægger abbeden i Esrom kloster som udpeget generalvisitator
for cistercienserordenens klostre i Danmark, Sverige, Norge, Skotland, Ruthenien,
Pommern og Venden gennem det apostoliske kammers kollektorer at opkræve den hjælp,
der er bevilget den romerske kirke på generalkapitlet i Rom til kampen mod
skismatikere og kættere, og som skal fordeles på de enkelte klostre.
A: tabt — Aa: Reg. Vat. 312 f. 291v. Efter teksten til venstre T.
Petra og til højre De curia G. Gregorii.
Tryk: Dipl. Norv. XVII 137 nr. 173; Norges gl. Love 2. rk. I 316 nr. 153;
Acta Pont. II 31 nr. 809 (i udtog); Acta Pont. Svec. I 2, 121 nr. 898. Dipl. Dan.
; DRB.
IV:4 nr. 301 (i oversættelse).
Tekst efter Aa:
Bonifacius (episcopus seruus seruorum dei) dilecto filio
.. abbati monasterii in Escen Cisterciensis ordinis Roschildensis diocesis
salutem (et apostolicam benedictionem) ♦ Cum in generali
capitulo (tui ordinis nuper uidelicet in die sancti Lamberti episcopi et
martiris potificatus nostri anno primo in alma urbe celebrato per capitulum
ipsum fuerit ordinatum et deliberatum ac eciam diffinitum/ quod idem ordo
pro subueniendo necessitatibus Romane ecclesie et presertim hoc procelloso
tempore/ contra hereticos et scismaticos qui eandem ecclesiam multipliciter
affligere et turbare nituntur et camere apostolice per dictum ordinem de
certo caritatiuo subsidio/ prout dudum felicis recordacionis Gregorio XI. et Urbano VI Romanis
pontificibus predecessoribus nostris per eundem ordinem successiue subuentum
fuerat liberaliter debeat
subueniri. nos cupientes quod huiusmodi subsidium a quibuscumque monasteriis et
locis et personis utriusque sexus eiusdem ordinis quacumque preeminencia uel
dignitate nitentibus) in
<Dacie> Swecie Norwegie Scocie
✝Susie✝ Pomeranne et Slauie regnis et partibus
in quibus (generalis uisitator certo modo et in dicto generali capitulo
deputatus existis consistentibus ad subueniendum cicius dictis
necessitatibus quod eciam nos presencium tenore imponimus celeriter
imponatur ac eciam exigatur/ discrecioni tue per apostolica scripta mandamus
quatinus uisis presentibus idem subsidium singulis monasteriis locis et
personis predictis iuxta imposicionem eis factam/ tempore dicti Urbani
predecessoris/ exigendum et leuandum per collectores fructuum et prouentuum
camere apostolice debitorum in illis partibus deputatos/ infra certum
terminum per te sub coactione debita prefigendum eisdem personis auctoritate
apostolica imponere non postponas/ ♦ Nos enim tibi faciendi premissa et
eisdem collectoribus personas easdem ad dandum et soluendum sibi uel alicui
ipsorum recipientibus nostro et dicte camere nomine huiusmodi subsidium/ pro
rata monasteria et loca ac personas easdem secundum tuam
imposicionem huiusmodi contingente/ ex parte nostra caritatiue hortandi
ac monendi et requirendi/ easque ad id si opus fuerit et alios eciam
contradictores quoslibet et rebelles per censuram ecclesiasticam et alia
iuris remedia appellacione postposita cempellendi inuocato ad hoc si opus
fuerit auxilio brachii secularis. non obstantibus quibuscumque priuilegiis
indulgenciis et litteris apostolicis specialibus uel generalibus
quorumcumque tenorum existant ordini monasteriis ac locis et personis
predictis a sede apostolica sub quacumque forma uel expressione uerborum
concessis eciam si de ipsis et totis eorum tenoribus de uerbo ad uerbum
esset in nostris litteris specialis et expressa mencio facienda per que
presentibus non expressa uel totaliter non inserta effectus earum impediri
ualeat quomodolibet uel differri et que quo ad hoc eis nolumus aliquatenus
suffragari plenam et liberam concedimus auctoritate apostolica tenore
presencium facultatem eisdem eciam collectoribus et eorum cuilibet quittandi
et absoluendi plenarie de receptis plenam et liberam facultatem huiusmodi
concedentes ♦ Uolumus autem quod omnes et singulas pecuniarum summas quas
collectores ipsi de huiusmodi subsidio percipient quamprimum poterunt ad
predictam cameram tute et caute ac fideliter transmittant/ quodque tu de
singulis imposicionibus/ et iidem collectores de singulis eisdem summis
confici faciatis publica instrumenta/ et in uestris quaternis poni/ ut de
ipsis computum et racionem fidelem possitis reddere camere supradicte. ♦
Datum Rome apud sanctum Petrum ii idus decembris pontificatus nostri anno
secundo).
Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn .. abbeden i
klostret i Esrom af cistercienserordenen, Roskilde stift, hilsen og apostolisk
velsignelse.
Da der på generalkapitlet i Din orden, der for nylig, nemlig på biskoppen og
martyren sankt Lamberts dag i vort første pontifikatsår, blev
afholdt i den hulde by, af dette kapitel blev anordnet og
overvejet og ligeledes afgjort, at samme orden gavmildt skal komme os og det
apostoliske
kammer til undsætning med en vis kærlig hjælp for
gennem nævnte orden at imødegå den romerske kirkes nød og især i denne stormfulde
tid mod de kættere og skismatikere, der på mangfoldig vis stræber efter at
undertrykke og forstyrre samme kirke, således som i sin tid vore forgængere —
salig ihukommelse — de romerske paver Gregor 11. og Urban 6.
efter hinanden havde fået hjælp af samme orden, og da vi ønsker, at denne hjælp
hurtigt skal pålægges og ligeledes opkræves af alle klostre og stiftelser og
personer af begge køn i samme orden, hvilken fornemhed eller værdighed de end
udmærker sig ved, i Danmarks, Sveriges, Norges, Skotlands, Susias, Pommerns og Vendens riger og lande, i hvilke Du på en vis måde
og på nævnte generalkapitel er udpeget til generalvisitator, for hurtigere at råde
bod på nævnte nødssituation, hvilket vi ligeledes pålægger med dette brev, befaler
vi Dig, gode søn, ved apostolisk brev, at Du, efter at Du har set dette brev, ikke
opsætter med apostolisk myndighed at pålægge fornævnte enkelte klostre, stiftelser
og personer samme hjælp, der skal opkræves og oppebæres ifølge det pålæg, der
overgik dem i nævnte forgænger Urbans tid, ved de kollektorer af afkastninger og
indkomster, der skyldes det apostoliske kammer, der er udpeget i de lande, inden
en vis termin, der forud skal fastsættes af Dig for samme personer under tilbørlig
tvang. Thi vi tilstår Dig med apostolisk myndighed i kraft af dette brev fuld og
fri adgang til at gøre det fornævnte og samme kollektorer til kærlighedsfuldt på
vore vegne at opfordre, påminde og anmode samme personer om at give og betale
denne hjælp til dem eller en af disse, som modtager den i vort og nævnte kammers
navn, i det forhold, der i overensstemmelse med dette Dit pålæg angår klostre,
stiftelser og samme personer, og under udelukkelse af appel tvinge dem dertil, om
nødvendigt, og ligeledes alle andre, der sætter sig op herimod og er genstridige,
med kirkens straf og andre retsmidler, om fornødent under påkaldelse af den
verdslige arms hjælp, uanset alle privilegier, begunstigelser og apostoliske
breve, særlige eller almindelige, hvilken ordlyd de end har, som fornævnte orden,
klostre eller stiftelser og personer under enhver ordlyd eller udtryksmåde har
fået tilstået af det apostoliske sæde, selv om der om disse og deres fulde ordlyd
ord til andet i vort brev skulde finde særlig og udtrykkelig omtale sted, hvorved,
når de ikke udtrykkeligt eller fuldstændigt er optaget i dette brev, virkningen af
dette på nogen måde kan hindres eller blot udsættes, og som vi vil, for så vidt
angår dette, ikke på nogen måde skal være til støtte for dem, idet vi ligeledes
tilstår samme kollektorer og enhver af dem denne fulde og frie adgang til
fuldstændigt at kvittere og frigøre for
det modtagne. Men det
er vor vilje, at alle de pengesummer, som disse kollektorer oppebærer af denne
hjælp, skal de så hurtigt som muligt farefrit og sikret og trofast oversende til
fornævnte kammer, og at Du om de enkelte pålæg og samme kollektorer om de samme
summer hver for sig skal lade udfærdige offentlige dokumenter og indsætte dem i
Eders læg, for at I kan aflægge afregning og pålideligt regnskab for dette til
ovennævnte kammer. Givet ved S. Pietro i Rom den 12. december i vort andet
pontifikatsår.
