© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn Frederik Detmarsen, kannik i Roskilde, kollektor i nogle lande af det apostoliske kammers afkastninger og afgifter, hilsen og apostolisk velsignelse.
Da vi i sin tid af visse fornuftige grunde, som bevæger vort sind dertil, har ment at måtte reservere bestemmelsen og rådigheden over alt rørligt gods, både tilgodehavender og gældskrav, tilhørende alle ærkebiskopper, biskopper og abbeder, som har gods eller afgifter og indkomster adskilt fra deres klostre på de steder og i de egne, hvor Du er udpeget som kollektor af afkastninger og afgifter, der skyldes det apostoliske kammer, hvilke disse ærkebiskopper, biskopper og abbeder havde, eller som på enhver måde tilhørte samme på tidspunktet for deres død, med visse indskrænkninger, som nedenfor omtales, samt afkastninger, afgifter, indkomster, oppebørsler og rettigheder, der hører til deres ærkebiskoppelige, biskoppelige og abbedbord, samt ligeledes af alle priorater, digniteter eller officier, kanonikater og præbender, sognekirker og kirkelige beneficier med eller uden sjælesorg, verdensgejstlige og regelbundne, på og i alle de fornævnte steder og egne, der er reserveret for apostolisk rådighed, hvilke var tilfaldet og i fremtiden måtte tilfalde samme afdøde ærkebiskopper, abbeder og andre, der besad disse priorater, digniteter, personater, officier, kanonikater og kirker, præbender og andre kirkelige beneficier, af disse kirker, klostre, priorater, digniteter, personater, officier, kanonikater og præbender, sognekirker og andre kirkelige beneficier, som er ledige ved deres død, sålænge de måtte være ledige, selv om de var oppebåret af nogle eller måtte være oppebåret af dem, indtil der af os eller på vor myndighed ved kanonisk indsættelse er draget omsorg for disse ærkebiskoppelige og biskoppelige kirker og klostre med hyrder, og ovennævnte priorater, digniteter, personater, officier, kanonikater, præbender, sognekirker og andre beneficier, så længe det behager os, ved en stedfunden afgørelse er overdraget på kanonisk vis, pålægger vi Dig, gode søn, til hvem vi nærer særlig tillid i Herren med hensyn til dette og andet, ved apostolisk brev som vor befaling, at Du personlig eller ved en eller flere andre, der i kraft af deres troskab og evne er egnede, med vor myndighed og i det apostoliske kammers navn sørger for at kræve og fuldt ud at modtage alt det fornævnte således reserverede rørlige gods, tilgodehavender og gældskrav, tilhørende hvilke som helst ærkebiskopper og biskopper og disse abbeder, der som fornævnt har gods eller indtægter og indkomster adskilt fra deres klostre, tilhørende alle klostre og ordener, eksimerede og ikke eksimerede, i de egne samt afkastninger, afgifter og indkomster, oppebørsler og rettigheder, som de har oppebåret eller vil oppebære af alle de reserverede kirker, klostre samt priorater, digniteter, personater, officier, kanonikater og præbender, sognekirker og andre kirkelige beneficier på og i fornævnte steder og egne, sålænge denne deres ledighed har varet og vil vare, indtil der på kanonisk vis er draget omsorg for samme kirker og klostre med hyrder, og ovennævnte priorater, digniteter, personater, officier, kanonikater og præbender, sognekirker og andre beneficier på kanonisk vis er overdraget, hvad, hvor meget og af hvilken art og beskaffenhed det end måtte være, hvilke personer der end sidder inde med det eller står som gældsforpligtede for det, angående hvilket Du, dersom det er nødvendigt, summarisk, rent og klart og uden offentlighed og formelig rettergang skal skaffe Dig vished, og trofast forvare det eller de deraf skyldige penge og så hurtigt, som Du bekvemmest og uden fare kan, sende det til vort kammer. Alle, der handler eller sætter sig op herimod, hvilken stilling, grad, orden, stand eller fornemhed de end måtte indehave, selv om de glimrer ved bispeværdighed eller nogen anden kirkelig eller verdslig, skal Du, når og så ofte det måtte være nødvendigt, tvinge i kraft af vor myndighed under udelukkelse af appel og under trussel om kirkelig straf og andre bodsforanstaltninger, som det vil synes Dig mest passende i henhold til grad af deres opsætsighed, idet Du, hvis det måtte vise sig nødvendigt, påkalder den verdslige arms hjælp, uanset både vor forgænger — salig ihukommelse pave Bonifacius 8.s bestemmelse, hvorved det forbydes, at nogen stævnes for retten uden for sin stad og sit stifts område, undtagen i visse særlige undtagelsestilfælde, og i disse ikke ud over en dagsrejse fra grænsen for stiftet, eller uanset forbudet mod, at de af det apostoliske sæde beskikkede dommere ikke uden for den stad og det stift, i hvilke de er beskikkede, må skride ind mod nogen med en proces eller delegere deres myndighed til een eller flere andre i deres stad eller stævne nogen ud over een dagsrejse fra hans stifts grænser, og uanset bestemmelserne om to dagsrejser, vedtaget på det almindelige kirkemøde, og ligeledes om, at der ikke må stævnes ud over et vist antal personer for retten, såvel som alle de andre apostoliske bestemmelser, der er i modstrid hermed, eller uanset om nogen i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af fornævnte sæde, at de ikke kan rammes af interdikt, suspension eller bandlysning eller stævnes for retten uden for eller hinsides bestemte steder ved et apostolisk brev, som ikke fuldt ud og udtrykkeligt og ord for ord omtaler den bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved udøvelsen af Din jurisdiktion i denne sag på nogen som helst måde kan hindres, hvis nævnte begunstigelse ikke tydeligt omtales eller i fuld udstrækning optages i dette brev, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted. Thi vi tilstår Dig ved dette brev fuld og fri bemyndigelse til selv eller ved en eller flere andre fuldt og frit at kvittere, fri- og løsgøre hver og en, af hvem Du har modtaget gods, tilgodehavender, gældskrav, afkastninger, indtægter, indkomster, oppebørsler og afgifter, dog kun for det, som tilkommer Dig at modtage af dem. Det er ligeledes vor vilje, og vi påbyder og pålægger Dig i den hellige lydigheds navn udtrykkeligt, at Du sørger for ved offentlige breve, ligeledes beseglet med Dit segl, at give for nævnte kammers folk oplysninger om alt det ovennævnte gods, disse tilgodehavender, afkastninger, indtægter, indkomster, rettigheder og oppebørsler og disses sande værdi. Men ordlyden af nævnte begrænsning er som følger. Det er jo vor vilje, og vi befaler, at ud af dette reserverede gods og disse tilgodehavender skal disse afdøde ærkebiskoppers, biskoppers og abbeders gæld, som de har pådraget sig til bestridelse af deres og fornævnte kirkers og klostres nødvendige udgifter og tarv, og udgifterne til en sømmelig og hæderlig begravelse af dem samt de bøder, der måtte skulle udredes til en eller anden, samt de betalinger, der tilkommer dem, som tjente dem, medens de levede, og det i overensstemmelse med deres tjenestes art, endvidere de bøger, de ting og det gods, som samme afdøde, medens de levede, erhvervede for deres fædrenearv eller ved personlig indsats og dygtighed eller på anden måde derudover fra deres kirker, klostre og stiftelser, af Dig fradrages på rette vis, hvis de har lovlige arvinger; og at dette forbehold på ingen måde skal udstrækkes til bøger, kalke, kors, klæder og andre biskoppelige prydelser eller kirkelige kostbarheder, der var anvist disse kirker, klostre og stiftelser, førend disse afdøde forestod ledelsen af dem, eller var anvist dem af disse, medens de levede og stod i spidsen for samme, dog uden bedrag for fornævnte kirker, klostre og stiftelser, og til okser og andre dyr, til husenes, kirkernes og klostrenes og stiftelsernes landbrug og tjenesteydelser og til løsøre, som var anvist til sammes brug. Du skal altså udføre alt det fornævnte på en sådan måde, at Du hverken kan bebrejdes forsømmelighed eller beskyldes for utilbørlig opkrævning. Givet ved S. Pietro i Rom den 23. april i vort andet pontifikatsår.