DD nr. 13910630001

[1391. o. 30. juni]. 422

De preussiske stæder meddeler som svar på et brev fra Rostock og Wismar, at det er urimeligt, at disse har åbnet deres havne for angribere på Danmark, da hansekøbmændene er venner med begge parter i striden omkring kong Albrecht, og at de ikke agter at bryde deres forbindelser med Danmark.

A: tabt — Aa: Thorn byarkiv. Ms. VII, 1 f. 79v — Ab: Danzig departementsarkiv. 300, 59/3 (»Stadtbuch II«) p. 118 (= gl. p. 102), nedertysk gengivelse med udeladelse af slutningen fra Datum etcetera.

Tryk: Voigt, Gesch. Preussens V 653 (i udtog); Hanserec. IV 11 nr. 15, herefter Mekl. UB. XXII 61 nr. 12319 — Reg. Dan. nr. *3388. Dipl. Dan. ; DRB. IV:4 nr. 422 (i oversættelse).

Dette brev følger som bilag til de preussiske stæders forhandlinger 1391 30. juni, der drejede sig om at afgive svar til Rostock og Wismar. Samtidig afsendtes der et lignende brev til hertug Johan 1. af Mecklenburg, cf. Hanserec. IV 11 nr. 14. Ordlyden af dette er ikke bevaret.

Tekst efter Aa:

Nach dem grus/ ♦ Lieben frunde ♦ Als wir vornomen haben vs vwerem briffe vns n[u]lich gesant von de<r> gefengnisse wegen des irluchten f{ue}rsten vwers herren konings v[on] Sweden vnd syns sons/ dy welchen/ die aldurchluchste vorstynne Magarete koniginne czu Norwegen swerlich hat gefangen/ das wir wol welden das ez nicht en were vnd das ez liplich vnd fruntlich czwisschen en stůnde wente vwer herre vns vnd den vnsen/ n{ye} anders den fruntschaft hat bewiset \ ♦ Vortmer als ir vns schribet das ir vwer hauen geoffent hat alle den genen dy uffir eygen ebynture wellen keren vnd varen das riche czu Denemarken czu beschedigen/ das vns vmbillich vnd gar vmbeqweme dungket vmme des gemeynen kowfmans willen den in disen sachen von beyden ziten frund ez/ vnd nicht czu schicken hat mit vwerem krige \ ♦ Ouch so schribet ir vns das wir dye vnsirn sulden warnen vwer viende nicht czu sterken vnd das riche czu Denemarken vnd ouch andirswo nicht czu suchen/ ♦ Des so wisset ir wol/ das wir allewege vwers herren land vnd stete gesucht haben/ vnd vorn vnd noch ny han gemeden/ glich als wir Norwegen vnd Denemarken getan haben/ vnd vnsirs herren land czu Prusen/ euch vnd den vweren allewege vrye vnd offen vnd noch ez vweren fromen dor in czu schaffen ♦ Hirumme bitte wir vwer fruntschaft das irs alzo fuget das wir von euch vnd von vwerem krige nicht beschediget werden vnd vry sicher keren vnd varen mogen als ez gewest is von alders ♦ Weres das wir von vwerem krige hye boben in schaden qwemen \ wisset das wir das leden von vnschulden vnd kegen euch nye vordynet hetten. ♦ Datum etcetera ♦ Gegeben vnder der stat Dantzik ingesegil des wir alle kegenworticlichen bruchen.

Efter hilsen.

Kære venner. Vi har af Eders brev, der for nylig blev sendt til os, erfaret om den høje fyrste, Eders herre, kongen af Sveriges og hans søns fan genskab, hvilke den allerhøjeste fyrstinde Margrete, dronning af Norge, grumt har fanget, hvad vi meget vilde ønske, at det ikke var sket, og at der herskede kærlighed og venskab mellem dem, da Eders herre aldrig har vist os og vore folk andet end venskab. Endvidere skriver I til os, at I har åbnet Eders havne for alle dem, der på deres egen risiko vil drage og fare for at skade Danmarks rige, hvilket synes os urimeligt og meget ubekvemt af hensyn til hansekøbmanden, der i disse sager er ven med begge parter og ikke har noget at gøre med Eders krig. Desuden skriver I til os, at vi skal advare vore folk mod at støtte Eders fjender og søge til Danmarks rige og også andetsteds hen. Derfor skal I klart vide, at vi altid har søgt til Eders herres lande og stæder og aldrig, hverken før eller nu, har undgået dem, ligesom vi har gjort over for Norge og Danmark, og at vor herres land Preussen altid (har været) og stadig er frit og åbent for Eder og Eders folk til at skaffe Eders nytte deri. Derfor beder vi Eder, venner, om, at I mager det så, at vi ikke bliver skadet af Eder og af Eders krige og frit og sikkert kan drage og fare, som det har været fra gammel tid. Hvis vi i modstrid hermed kommer i skade på grund af Eders krig, skal I vide, at vi lider det uskyldigt og aldrig har fortjent det af Eder. Givet o.s.v. Givet under staden Danzigs segl, som vi alle bruger for nærværende.