Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Sorø Gavebog:

f. 7v:

Egregius uir Boecius dictus Dywræ miles perceptis a domino Nicolao Clementis abbate beneficiis uariis passim et frequenter. dedit monasterio pro gratitudine perceptorum et in elemosinam perpetuam. curias sex in uilla Dødringæ quarum duas optinuit ex successione post mortem Cecilie uxoris sue titulo iuris wlgariter myndæloth. ali as duas eciam ex successione post mortem filie sue Margareth. et reliquas duas ex commutacione cum altera filia Christina de Vixø facta pro bonis in Stenløsæmaglæ prouincie Iurlundæheret quarum eciam curiam una habet terram sex orarum in censu in campo Dødringæ et duos solidos cum dimidio in censu in campo Thornmarch. altera curia terram quatuor orarum in campo Dødringæ. et terram octo solidorum in campo Rwdhemarch et octo solidorum in campo Thornmarch in censu. tercia curia terram duarum orarum in campo Dødringæ. quarta curia terram quinque solidorum in censu in campo Dødringæ quinta curia terram duarum orarum in censu in campo Dødringæ sexta terram eciam duarum orarum in censu in campo Dødringæ ♦ Scotauit autem eas in communi placito terre cum attinenciis suis omnibus absque contradiccione monasterio in possessionem et proprietatem perpetuam ♦ Anno domini mo ccc. xc.i in profesto natiuitatis.

f. 15r:

Procurante uenerabili patre domino Nicolao Clementis abbate in Sora nobilis uir dominus B<oe>cius dictus Diwre miles contulit monasterio tam in recompensacionem beneficiorum quam in elemosinam sex curias in Dytringe quarum una habet terram vi orarum in censu in Dytringemark et ii solidos cum dimidio in censu in campo Thoemark/ altera curia habet terram/ iiii orarum in Dytringe et terram viii solidorum in campo Rothmark et viiii solidorum in Thormark in censu/ tercia curia habet terram ii orarum in Dytringemark/ quarta curia habet terram quinque solidorum in censu in Dytringe mark/ quinta curia habet terram ii orarum in censu in Dyringemark sexta curia habet terram eciam ii orarum in censu i Dytringe ♦ Harum sex curiarum duas hereditauit memoratus dominus Boecius Diwre post mortem uxoris sue Cecilie titulo iuris wlgariter dicti myndeloth/ alias duas hereditauit post mortem filie sue Margarete relique uero due curie attinebant filie sue Cristine de Wixø iure sue hereditatis quia ipsa adhuc tunc uiuebat ♦ Pro illis igitur duabus curiis/ assignauit eidem filie sue pro plena recompensacione omnia bona sua in Stenløse magle in Iurlu<n>d hærit et sic absque contradiccione cuiusquam scotauit monasterio beate uirginis in Sora predictas sex curias cum omnibus appendiciis earum in alto et basso infra sepes et extra nullis demptis etcetera in proprietatem et possessionem perpetuam ♦ Anno domini 1391 in profesto natiuitatis Marie ♦ Super hiis extat littera eiusdem Boecii satis autentica.

1. Sorø gavebog f. 7v.

Den udmærkede mand Bo, kaldet Dyre, ridder, der af hr. Niels Klementsen, abbed, havde modtaget forskellige velgerninger rundt omkring og hyppigt, gav klostret i taknemmelighed over det modtagne og som evig almisse seks gårde i landsbyen Døjringe, hvoraf han havde fået to ved arv efter sin hustru Cecilies død med den ret, som på folkesproget kaldes myndelod, og de andre to ligeledes ved arv efter sin datter Margretes død og de sidste to ved mageskifte med sin anden datter Kristine af Veksø for noget gods i Stenløse i Jørlunde herred, af hvilke gårde den ene har seks øre skyldjord i Døjringe mark og 2 1/2 ørtug skyldjord i Torremark mark, den anden gård fire øre jord i Døjringe mark, otte ørtug skyldjord i Rudemark mark og otte ørtug skyldjord i Torremark mark, den tredie gård to øre skyldjord i Døjringe mark, den fjerde gård fem ørtug skyldjord i Døjringe mark, den femte gård to øre skyldjord i Døjringe mark, og den sjette ligeledes to øre skyldjord i Døjringe mark. Han skødede dem på landstinget med alle deres tilliggender uden nogen indsigelse til klostret til evig besiddelse og ejendom. I det Herrens år 1391 dagen før (Marie) fødselsdag.

2. Sorø gavebog f. 15r.

Mens den ærværdige fader, hr. Niels Klementsen var abbed i Sorø, overdrog den velbyrdige mand hr. Bo, kaldet Dyre, ridder, dels som gengældelse for modtagne velgerninger dels som almisse klostret seks gårde i Døjringe, af hvilke den ene har seks øre skyldjord i Døjringe mark og 2 1/2 ørtug skyldjord i Torremark mark, den anden gård har fire øre skyldjord i Døjringe, otte ørtug skyldjord i Rudemark mark og otte ørtug skyldjord i Torremark mark, den tredie gård har to øre jord i Døjringe mark, den fjerde gård har fem ørtug skyldjord i Døjringe mark den femte gård har to øre skyldjord i Døjringe mark, og den sjette gård har ligeledes to øre skyldjord i Døjringe. Af disse seks gårde arvede omtalte hr. Bo Dyre de to efter sin hustru Cecilies død i kraft af den ret, som på folkesproget kaldes myndelod, de andre to arvede han efter sin datter Margretes død, men de sidste to gårde tilhørte hans datter Kristine af Veksø ifølge hendes arve ret, eftersom hun selv indtil da var i live. For de to gårde overgav han derfor samme sin datter som fuldgyldig erstatning alt sit gods i Stenløse i Jørlunde herred og skødede således uden indsigelse fra nogen den hellige jomfrus kloster i Sorø de fornævnte seks gårde med alle deres tilliggender i første og sidste instans inden for og uden for markeskellene, intet undtaget o.s.v. til evig ejendom og besiddelse. I det Herrens år 1391 dagen før Marie fødselsdag. Angående dette findes endnu samme Bos helt autentiske brev.