© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Uniuersis presentes litteras uisuris uel audituris quorum interest uel interesse
poterit in perpetuum. Margareta Strangisdother relicta Henrici Iacobsson quondam
ciuis Lundensis. salutem in domino sempiternam. ♦ Ad remouendum uicium obliuionis.
dubietatis et litigii antiquorum auctentica prouisio et auctoritas approbata. hoc
perhennare litteris et scripturis statuit quod duxerint homines pia intencione
facere. perpetuis temporibus duraturum. ♦ Hinc est quod ego. longa premissa
deliberacione communicato consilio et consensu dilecti filii mei Petri Hinriksson
et aliorum cognatorum et amicorum meorum. ad honorem omnipotentis dei et anime mee
remedium et meorum remissionem peccatorum. confero ecclesie et capitulo unam
marcham argenti singulis annis in perpetuum pro anniuersario meo cum uigiliis et
missis in eadem omni anno per modum qui sequitur celebrando. ♦ Primo uidelicet. ut
canonicis qui missis et uigiliis more solito in summo choro interfuerint.
Margrete Strangesdatter, enke efter Henrik Jakobsen, afdød borger i Lund, til alle, der får dette brev at se eller hører det læse, hvem det vedrører eller til evig tid vil kunne vedrøre, hilsen evindelig med Gud.
For at fjerne glemselens, tvivlens og trættens last har fortidens vise med deres anerkendte fremsyn og godkendte forbillede forordnet ved brev og skrift at forevige, hvad mennesker i from hensigt mener at måtte gøre, at det skal stå ved magt til evige tider. Derfor overdrager jeg efter lang forudgående overvejelse og efter råd og samtykke af min elskede søn Peder Henriksen og mine andre slægtninge og venner til ære for Gud den almægtige og til bod for min sjæl og til mine synders forladelse kirken og kapitlet en mark sølv årligt til evig tid til afholdelse af min årtid hvert år med vigilier og messer i samme på følgende måde. For det første nemlig, at der hvert år på dagen for min årtid til kannikerne, som på vanlig vis tager del i messerne og vigilierne i højkoret, skal udbetales en halv mark sølv, hvoraf de også skal gøre klokkerne i tårnet fyldest, fremdeles til vikarerne seks grot, til samme kirkes bygningsfond seks grot, til afholdelse af messerne nede i kirken, nemlig tolv, seks grot, til de fattige tiggere seks grot og til de svage spedalske i sankt Jørgensgård nær Lund seks grot. Og for at denne min anordning og fromme hensigt skal have urokkelig kraft og uigenkaldeligt stå ved magt til evig tid, vil jeg bebyrde min jord med tilhørende grundstykke beliggende i Malmø vest for helligåndshuset, nemlig en hjørnegrund, der strækker sig mod nord til den store adelgade, og som en Gerike Mynster for tiden har lejet af mig, og lader den være bebyrdet med hvert år at skulle betale fornævnte mark sølv, og jeg gør min nævnte jord afgiftspligtig og fastsætter, at der af dens afgift hvert år til evig tid skal betales og ydes fornævnte mark sølv til kannikerne ved kirken i Lund, nemlig således at enhver, der i de følgende tider får rådighed over nævnte jord og grundstykke på enhver måde enten med arvs eller købs eller skødnings adkomst, skal være forpligtet i medfør af fornævnte jord til betaling af denne mark sølv af samme gård, og at den stedse med denne sin byrde skal overgå og gøre sine besiddere forpligtede. Til åbenbart vidnesbyrd og fastere erindring om denne gave, bestemmelse og forpligtelse er mit segl hængt under dette brev tillige med segl tilhørende de hæderværdige mænd, nemlig min ovennævnte elskede søn Peder Henriksen, Albert Nielsen, Anders Mortensen, Henneke Ågesen, rådmænd i byen Malmø, Jens Hennekesen og Troels Pedersen, rådmænd i staden Lund, hr. Peder Simonsen, kannik sammesteds, og Jens Strangesen. Givet og handlet i det Herrens år 1392 på dagen før apostlene Petrus' og Paulus dag.