Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Alle mæn thettæ breff see ellær høræ læset helsar iak Sophia Iønisdotter ewinnelikæ meth gwdh/ ♦ Thet skal allom mannom witerlikt varæ the nw æræ. ok tel komendes. myk meth myn gothe wiliæ ok lang forthenken myn kære hwsbondæ Twe Nielsson thennæ brefførare. alt myt godz i Halland ok i Skane liggiende hwar ther hælst ær meth allæ thes godz telliggelsse swasom. aker. æng. skog. fiskewatn. fægang. wat ok thyurt. rørande ok wrørande inkte vnden takyt. fore thry hwndrathæ løthoghe mark sylfs gyldæ pæningæ ok gengæ. som fem skiling. grot een mark. sylfs enkte annat værd. hawæ tel pant sat meth thettæ breff. wtan the gardæ ther iak her innæn vil næfnæ. aff thettæ godz. huilkæ gardæ iak fore myn syels nyttæ tel kyrker ok kloster gywæth hawer. ♦ Først tel sanctæ Laurensse kirke i Lwnd i gard liggiendes innæn Østra Garstangæ i huilkin innan sat lønis Nielsson huilkin aff gaar iii skilling grot tel landgilde/ en gard tel Gyrznes kyrkæ ther i byn. i huilkin boor Ache Erlandsson. huilkin gyfuer iii pund korn til landgilde. en gard tel Vælinge kirkæ liggiendes i Wælinge thorp huilkin gyuer i skilling grot tel landgilde/ en gard tel Øsby kyrkæ i Syndræ Halland ligendes i Leghe/ by ok innan boor Byær Bosson. af gar tel landgilde ɉ tynnæ smør/ ok en gard tel grabrøthræ kloster i Ystad huilkin ther i byn ligger huilkin skal tel løsen sta myn kære hwsbonde Twe Nielsson. fore xii løthoghæ mark/ nar han hanom løsæ vil ok hanom ey ther efter skal hindræs aff noker man/ ♦ Thettæ nefndæ godz vndantakyt pantsætter iak alt myt godz hwar thet helst ligger som fore er skriueth. swa at engen skal makt hawæ vppæ thet godz at talæ. før en then sammæ som peningæ aff mynæ ærwngæ then samme Twe Nielssson. min kære hwsbonde fullelighe wtgyfuen er/ thettæ foresaude godz et aar efter thet iak affgangen er af minæ ærwngæ løsæ skulende/ ♦ Item vm thet swa vare at thettæ foresaude godz ey pa thennæ forescrifnæ tymæ løsdes tha skal then sammæ Twe Nielsson myn hwsbonde. ful makt hafuæ thetta fore saude godz efter hanz viliæ at skikkiæ tel beggies varæ syels nyttæ for hwar manz aftal/ mest for thy at then sammæ Twe Nielsson stoor gield ok krauæ innæn er komen fore begies vare nyttæ skyld. for thy hafuer iak giort thennæ samme Twe Nielsson min kæræ husbonde thessæ forwarelsse/ ♦ Gyuyd i Aoos vnder vars herres ar threttenhundrathe halffemtesynnom thyue. pa thet thrythiæ ar mydfastæ søndagh. vnder myt insigle meth flere gode menz tyl vytnesbyrd som er en hetherlyk father erchebiskop Iacøb i Lund. abbæt Iønes i Beksko. prior Ake af Ahus. Hinric Iønsson. herre Hannus electus i Tomarp. ok Arald Pynno.

Jeg Sofie Jensdatter hilser alle, der ser eller hører dette brev læst, evindelig med Gud.

Det skal være alle vitterligt, nulevende og fremtidige, at jeg til min kære husbond Tue Nielsen, nærværende brevviser, med min gode vilje og efter lang betænkning med dette brev har pantsat alt mit gods i Halland og i Skåne, hvor det end er, med alt tilliggende til dette gods, såsom ager, eng, skov, fiskevand, græsgang, vådt og tørt, rørligt og urørligt, intet undtaget, for 300 lødige mark sølv, gyldige og gængse penge, nemlig fem skilling grot til een mark sølv og ingen anden værdi, med undtagelse af de gårde af dette gods, som jeg vil nævne her nedenfor, hvilke gårde jeg til min sjæls tarv har givet til kirker og klostre. Først til sankt Laurentius' kirke i Lund en gård i Östra Gårdstånga, i hvilken Jens Nielsen boede, af hvilken går tre skilling grot til landgilde, til Gärsnäs kirke en gård der i byen, i hvilken Åge Erlandsen bor, som giver tre pund korn i landgilde, til Välinge kirke en gård i Välingetorp, hvilken giver een skilling grot i landgilde, til Ysby kirke en gård i Lejeby i Sønderhalland, og i den bor Bjare Bosen, en halv tønde smør går deraf til landgilde, og til gråbrødre kloster i Ystad en gård, som ligger der i byen, og som skal stå til indløsning for min husbond Tue Nielsen for tolv lødige mark, når han vil indløse den, og der derefter ikke skal lægges ham hindringer i vejen af nogen. Med undtagelse af dette nævnte gods pantsætter jeg alt mit gods, hvor som helst det ligger som ovenfor anført, således at ingen skal have magt til at gøre krav på dette gods, førend samme sum penge fuldstændigt er betalt den samme Tue Nielsen, min kære husbond, af mine arvinger, idet dette fornævnte gods skal indløses af mine arvinger et år efter, at jeg er afgået ved døden. Fremdeles om det skulde gå således, at dette fornævnte gods ikke indløstes på denne fornævnte time, da skal den samme Tue Nielsen, min husbond, have fuldmagt til at bestemme over dette fornævnte gods efter sin vilje til gavn for begge vore sjæle over for hver mands krav, mest fordi denne samme Tue Nielsen er kommen i stor gæld og skyld for begge vores tarvs skyld, hvorfor jeg har ydet denne samme Tue Nielsen, min kære husbond, denne sikkerhed. Givet i Åhus i vor Herres år 1393 midfaste søndag under mit segl tillige med flere gode mænds til vidnesbyrd, hvilke er den hæderlige fader ærkebiskop Jakob af Lund, abbed Jens af Bækkeskov, prior Åge af Åhus, Henrik Jensen, hr. Hannes, udvalgt abbed af Tommerup, og Arnold Pinnow.