© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
<1> Int erste sind dar menigerleye reede vallen in beydent siden twisschen der koninginnen vnd ereme rade van der enen siden/ vnd hertoch Iohanne vnd synem rade van der andren siden/ van des koninghes wegene/ also dat desse vorbenomede de hertoghe vnd syn rad by den steden bliuen wolden alles rechtes mynne vnd vruntschop/
<2> Dar antwerde tho de koninginne dat se des gelikes by den steden bliuen
wolde al des se mit eren don mochte/ vnd wolde den steden also
<3> Darumme bespreken sik de stede/ vnd antwerden dar aldus tho/ dat se dar
vurder nicht wol tho spreken en kunden yt en were dat se erer beyder recht horden
♦ Dar bot sik de koninginne tho dat se ere recht gherne seggen wolde vnd segede
<4> Dar antwerde de koninginne tho dat er dat nicht stunde to donde/ datme
den koning wedder vnd vort vorde/ men wolde de hertighe vnd sin rad tho eme riden
tho deme Lintholme dat were ere wille wol/ ♦ Des menede de hertighe vnd sin rad
dat en dat nicht nutte en duchte yt en were dat se wot endes wusten dar se vp
<5> Do men mank veelen andren reden de screuen sind vnd
ok nicht gescreuen
Dat de koninginne scholde deme koninghe dach gheuen twe iar edder dree myn edder
m{ee}r wo me des ens worde vnd dar
<6> Des kunden se der veer personen nicht ens werden den se des Holmes in
beydent siden louen wolden/ ♦ Des spreken de stede darumme offt se yemende
<7> Dar sprak to dem ersten vmme hertige Iohan mit syme rade vnd antwerde
dar aldus tho dat he des louen van dem Holme den steden belouen wolde/ ♦ Hir
antwerde de koninginne tho mank velen reden dat se des gelikes ok don wolde wes se
mit eren don mochte/ wente se moste spreken mit des rikes rade van Norwegenne vnd
van Sweden de se nu thur tid nicht by sik hadde wente se mit vorworden van en
gescheden were der se nicht voranderen mochte ane se
<8> Hir hebbet de stede aldus tho antwert dat se hebbet enes daghes geramet tho Lubeke tho holdende na wynachten alse se ersten konen vnd wil se bynnen der tid spreken mit ereme rade vnd eren rad tho deme daghe senden edder eren willen dar enbeyden so willen de stede denne dar vurder vmme spreken
<9> Item na alle dessen vorscreuen degedingen vnd na vnser antwerde also hir
Dat wy gherne den steden louen willen den koning vp ene tiid wo de stede vns vnd
vnsen riken alsodane vorwaringe don vor den koningh dar wy vnd vnse rike ane
vorwaret sin also dat wy vnd
<10> Ok wart den steden tho wetende dat vele
<11> Item so hebbet de stede enes daghes geramet tho Lubeke tho holdende vppe lichtmissen neghest tho komende ♦ Dat hebbet de van Prussen van dem Gripeswolde vnd de van Stetin tho rugghe toghen in eren rad doch hopen se dat ere rad des nicht en weyghere/
25. <12> Ok dunket den steden dat nutte wesen dat de van Lubeke dar breue vmme senden an de seestede vnd ander stede de en dar nutte tho dunket vnd ok ys dat den van Prussen beuolen dat se dat scholen scriuen den steden an Liifflande se tho biddende van vnser aller weghene tho dem suluen daghe tho komende/
I det Herrens år 1393 på ærkeenglen sankt Michaels dag forsamledes de herrer og rådsudsendinge fra nedenfor anførte stæder i Skanør og Falsterbo, fra Lübeck de herrer Henrik Westhof og Gerhard v. Attendorn, fra Preussen: fra Thorn Albrecht Russe, fra Danzig Tideman Hux er, fra Stralsund Gregor Swerting og Gotfred Nybe, fra Kampen Jan Schilder, fra Greifswald Arnold Letzenitze og Vincent Wikbolds, fra Stettin Henrik Sotebotter, og gennemdrøftede disse nedenfor anførte sager.
<1> For det første har der dér fundet mangfoldige ordvekslinger sted fra begge sider, (nemlig) mellem dronningen og hendes råd på den ene side og hertug Johan og hans råd på den anden side, om kongen, således at denne fornævnte hertug og hans råd vilde tilslutte sig stædernes afgørelse i (al) ret, mindelighed og venskab.
<2> Til det svarede dronningen, at hun ligeledes vilde tilslutte sig stædernes afgørelse, så vidt hun overhovedet kunde gøre det med ære, og vilde love stæderne lige så meget som de, hvis man her vilde forsone dem.
<3> Det talte stæderne med hinanden om og svarede således derpå, at de ikke godt kunde sige yderligere dertil, medmindre de hørte begges retskrav. Da tilbød dronningen, at hun gerne vilde fremføre sine retskrav og fremførte en del deraf. Til det svarede hertug Johan og hans råd, at ingen kendte retskravene så godt som kongen selv, og de begærede, at kongen måtte komme og være til stede der.
<4> Dertil svarede dronningen, at det ikke tilkom hende at foranledige, at man sendte kongen frem og tilbage; men vilde hertugen og hans råd ride til ham på Lindholm, så var hun helt indforstået dermed. Om det mente hertugen og hans råd, at det ikke syntes dem nogen nytte til, medmindre de vidste noget formål med at ride til ham.
<5> Da man mellem mange andre ordvekslinger, som er skrevet ned, eller også ikke er skrevet ned, ikke kunde træffe nogen afgørelse, da traf stæderne en afgørelse på en anden måde, som det står skrevet herefter, til begges tilfredshed. Og afgørelsens udformning lyder, som det står skrevet herefter: (nemlig) at dronningen skulde frigive kongen i to eller tre år, mindre eller mere, hvorledes man end blev enig om det, og til gengæld skulde man sætte Stockholm som sikkerhed under fire personer, altså to fra hvert af de to råd, hvorom de nu kunde blive enige på begge sider, på følgende betingelser: Forholdt det sig således, at den fornævnte konge inden for dette tidsrum kunde komme til rette med dronningen, det være sig i almindelighed, i venskab eller med ret, så skulde det forblive derved, således som de var enige om det. Forholdt det sig på den anden side således, at de ikke inden for det forskrevne tidsrum kunde komme overens ad rettens vej, så skulde kongen igen komme i fangenskab uden argelist. Og de, som Stockholm var overgivet til, skulde give byen tilbage i kongens magt, hvem han end lod udøve den, uden argelist. Var det på den anden side således, at kongen ikke kom i fangenskab, så skulde man overgive Stockholm i dronningens magt, hvem hun end lod udøve den.
<6> Nu kunde de ikke blive enige om de fire personer, som de på begge sider vilde betro Stockholm. Da sagde stæderne derom, at de skulde tænke videre over, om ikke de kendte nogen, som de på begge sider vilde betro Stockholm på de samme betingelser.
<7> Derom sagde først hertug Johan med sit råd og svarede således derpå, at han vilde erklære sig indforstået med stæderne i ordningen vedrørende Stockholm. Hertil svarede dronningen blandt mange ord, at hun også vilde gøre det samme, så meget hun nu kunde gøre det med ære, thi hun måtte rådføre sig med rigets råd i Norge og Sverige, som hun nu for øjeblikket ikke havde hos sig; thi hun var skiltes fra dem med aftaler, som hun ikke kunde ændre uden dem. Hvad de så, når disse kom til stede, blev enige med stæderne om angående ordningen og sikkerheden, det vilde være ganske i overensstemmelse med hendes vilje.
<8> Hertil har stæderne svaret således, at de har berammet et møde, der skal holdes i Lübeck efter jul, så snart de kan, og vil hun inden den tid rådføre sig med sit råd og sende sit råd til mødet eller meddele sin vilje der, så vil stæderne drøfte det yderligere.
<9> Fremdeles efter alle disse forskrevne forhandlinger og efter vort svar, som står skrevet her foran, kom vi, nemlig sendebudene fra Lübeck, fra Preussen, fra Stralsund og fra Kampen, igen til dronningen, nemlig for at fremføre vort eget anliggende der. Da sagde dronningen, at hun havde den klare formodning, at vi ikke havde forstået hendes svar under forhandlingerne så nøjagtigt, som hun mente det, og sagde da sin mening med sådanne ord, som står skrevet herefter: At vi gerne vil betro stæderne kongen for en tid, hvis stæderne med henblik på kongen giver os og vore riger sådan sikkerhed, som vi og vore riger er sikrede ved, således at vi og vort riges råd til den tid enten får kongen tilbage i fangenskab hos os, som vi har ham nu, eller får Stockholm, der ligger i Sverige, frit og uhindret i varetægt hos os og vort riges råd uden argelist, og at stæderne og vort riges råd samles derom og kommer overens om, hvordan sikkerheden skal være.
<10> Stæderne fik også at vide, at mange folk saltede sild ned i Malmø, i Ystad og i Trelleborg og andetsteds. Derfor kom de overens om, at de vilde sende dem fra Lübeck et brev, idet de bad om, at disse skulde skri ve til købmanden i Flandern og i England, at de i denne sag, hvis der kom sild ind fra dem, der faldt ind under forbudet, skulde forholde sig, som det brev foreskrev, der blev sendt dem fra Lübeck.
<11> Fremdeles har stæderne berammet et møde, som skal holdes i Lübeck førstkommende kyndelmisse. Det har de fra Preussen, fra Greifswald og de fra Stettin henvist til deres råd; men de håber, at deres råd ikke afslår det.
<12> Desuden synes stæderne, at det er nyttigt, at de fra Lübeck sender breve derom til søstæderne og andre stæder, som de synes det er nyttigt for. Og det er også blevet pålagt dem fra Preussen, at de skal skrive det til stæderne i Livland for på vore alles vegne at bede dem om at komme til samme møde.