Tekst og udgave
forrige næste

Udtog efter Aa:

Anno domini millesimo trecentesimo nonagesimo quarto die sancte Prisce uirginis ciuitates Prussie in Thorun congregate hec subscripta negocia pertractarunt.

<1> Czudem erstin uff den artikel den koning czu vryen vnd den Holm inczunemen vor bewarunge noch menunge vnd lut des recesses den dy zendebotin bracht habin vs Denemarken doruff ist der stete sin. das is nicht ratsam ist das wir vns von den gemeynen stetin scheydin adir den Holm alleine ynczunemen ader den von Lubic mit den andern stetin gestatin vnd volgin den Holm ane vns inczunemen zunder mit eynir ganczen eyntracht der stete den konig vsczuborgin vmme eyne genante summa geldes vnd das di gemeynen stete vns helffin vnsirn schadin czu vordern von der koninginne von Denemarkin/ vnd wir in wedir/ ab das nicht geschee adir gezyn mag das man eyn orloge ansla mit der konyginne mit ganczer eyntracht der stete

<2> Ouch von deme heringe uff Schone gezalczin etcetera das sullin dy botin vorantwortin vor den gemeynen steten vnd zy vnderweizin zo sy beste mogin want dy lute usgesegilt worin vor der cziit ee denne wir das vornomyn hattin van vnsern sendebotin vnd dy cziit czu korcz was soldin. dy stete in Prussin dorumme czusamene sin komen. das man is mit eyntracht vorbottin hette went eyne stat eyn sulch gemeyne gebot nicht macht hot czu gebittin alleine vnd is ouch noch lut des recesses den dy zendebotin von Lubic brochtin den yenen dy vor deme gebote usgesegilt worin vnd do von nicht gewust hettin nicht czu schadin solde komen noch domete gebrochin habin

<3-7> .....

I det Herrens år 1394 på den hellige jomfru Priscas dag forsamledes de preussiske stæder i Thorn og gennemdrøftede disse nedenskrevne sager.

<1> For det første om den artikel om at frigive kongen og at tage Stockholm i varetægt som sikkerhed, efter hensigt og ordlyd af den reces, som sendebudene har bragt fra Danmark. Derom er det stædernes opfattelse, at det ikke er tilrådeligt, at vi skiller os ud fra hansestæderne eller alene at tage Stockholm i varetægt eller at bifalde og tillade dem fra Lübeck sammen med de andre stæder at tage Stockholm i varetægt uden os, men (vi ønsker) med stædernes fulde samdrægtighed at udfri kongen mod en fastsat sum penge, og at hansestæderne hjælper os med at kræve erstatning for vor skade fra dronningen af Danmark, og at vi til gengæld hjælper dem med, at man, hvis det ikke kan ske eller være så, starter en krig mod dronningen med stædernes fulde samdrægtighed.

<2> Desuden om silden, saltet ned i Skåne o.s.v. Det skal budene forsvare over for hansestæderne og belære dem om, så godt de kan, at folkene var sejlet ud før den tid, (nemlig) førend vi havde fået det at vide af vore sendebud, og at tiden var for kort til, at stæderne i Preussen kun de være kommet sammen derom, således at man i samdrægtighed havde forbudt det; thi én stad alene har ikke beføjelse til at udstede et sådant almindeligt påbud. Og det er også efter ordlyden af den reces, som sendebudene bragte fra Lübeck, at de, der var sejlet ud før forbudet og ikke havde vidst om det, ikke skulde lide skade eller have brudt det.

<3-7> .....